Nu skal i høre noget sjovt

Det er jo en overskrift, der forpligter. Jeg aner ikke, hvad jeg kan fortælle af sjovt, men jeg vil gerne have frekvensen af indlæg en anelse i vejret. Derfor har jeg besluttet mig for (en gang i mellem, bare rolig) bare at skrive. Hov. A propos afstemningen til højre. Robert de Niro, (eller Bob, som jeg kalder ham. Hvorfor gør jeg egentlig det?) er i fjernsynet. Skægt i øvrigt at Turturro har fået flere stemmer end Pacino. Det er overraskende. Jesus Quintana-effekten måske...

Nå. Min foretrukne anmelder er Roger Ebert. Ihærdige oscar-show-seere kender ham måske fra livetransmissionerne, hvor han plejede at foretage interviews ved den røde løber. Det gør han (midlertidigt forhåbentlig) ikke længere efter et bæst af en kræftsygdom, der i øjeblikket har sendt ham på en længerevarende orlov, og i øvrigt gør, at han ikke kan tale. Han er, som jeg, (absolut ingen sammenligning) også tilbøjelig til at lade følelserne løbe af med sig. Han ÆÆÆLSKEDE også Juno, og han har, som jeg, også et svagt punkt for Hugh Grant i romantiske komedier. Og selv om han bestemt ikke er bange for at trampe på folk, der fortjener det, er hans lange virke et testamente til hans kærlighed til film. Jeg kan godt lide at læse anmeldere, der tør lade sig begejstre. Hvis man vel at mærke kun overgiver sig, når det er berettiget.

Nå... det var egentlig ikke særlig sjovt. Okay... på falderebet. En jyde, en alsing og en fyr fra Espergærde, går ind på en bar....... og ...... så bestiller de ...... så skændes de ..... og så siger den ene.... Nå fuck det. Zach Galifianakis er sjov.