Friday, February 27, 2004

Et nyt superlink. Savner du underholdning behøver du ikke længere se TV2-tempæls fredagsflade. Følg med i Venstres Ungdoms Debatforum. Læg især mærke til de herrer debattører Mads Frederik Toft (Supporter of The USA and The Republican Party) og Christian Beier. Disse to snæversynede liberalister er ganske enkelt dårligt formulerede og ganske bims. Men vigtigst af alt. Følg med i Emilio Bentzens modsvar. Han tørrer simpelthen røv med de to andres argumenter. Jeg har en formodning om, at han er retoriker eller lign. Det er ihvertfald kæmpe spas...


Nedtælling: 3 dage til 'Fortællingen'.

Monday, February 23, 2004

Husk at følge med i 'Fortællingen' en bittersød, nostalgisk beretning om unge driftige mennesker i en brydningstid i den danske efterkrigshistorie.

'-Kalle stammede forfjamsket ved den direkte konfrontation med Sus. Aldrig havde han set så dragende en kvinde. Den unge socialdemokrat fyldtes med modstridende følelser, for på trods af hendes enorme indvirken på ham, kunne han kun dårligt abstrahere fra det hun repræsenterede. Den reaktionære overklassekonservatisme. "Har du lyst til at betragte min udsøgte skikkelse yderligere, dit kære fjols," kom Sus ham i forkøbet. "Ga-ga-ganske afgjort, men de skal vide, at jeg går ind for et samfund, hvor de og deres slags får lov at betale mere i indkomstskat," lykkedes det ham at replicere inden de nåede udgangen i Frederiksberg Have. Det havde Sus ikke noget fornuftigt svar til. Den yppige brunette havde nemlig ingen studentereksamen...'

Dette var et uddrag fra 'Fortællingen', der starter om kort tid. Følg udviklingen her på Talerøret.

Nedtælling: 7 dage til 'Fortællingen'.