Thursday, November 11, 2004

Royal League - Træning eller opgør med myterne?

Nordmændene har Nordens stærkeste hold, men ellers er fodbolden kendetegnet ved en midtbane, der ikke rører bolden, men bare ser bolden flyve højt højt oppe over de frosne græsplæner. Forsvarerne er store, skæggede og kluntede muskelbundter, og angriberne træner hovedspillet ved at heade mursten ud af stadion.

Svenskerne har traditionerne, men er faldet grundigt bagud. De spiller hovsafodbold, hvor det er dem, der kan løbe hurtigst, der vinder. De har langt hår og masser af brasilianere.

Danskerne spiller lækker teknisk fodbold, som bare overhovedet ikke minder om det norske kick and rush. Individualisterne brillierer, men de kan til gengæld ikke score om der så var frit mål i en halvleg.

Hænger det sådan sammen? Jeg glæder mig faktisk til en gang for alle at se den direkte styrkeprøve.