Friday, October 01, 2004

Mads Frederik Toft - En ung mand med en mission

Jeg har omtalt ham før. Mads Frederik Toft er en fascinerende ung mand. Han er medlem af VU og Venstre, og jeg stiftede bekendtskab med hans indsigtsfulde og nuancerede retorik ved et tilfælde. Jeg var i gang med at researche på en serie omkring de danske politiske ungdomsorganisationer, da jeg på VU’s særdeles livlige debatforum, http://www.vu.dk/debat, første gang stødte på manden, jeg siden har fulgt med stor interesse. Mads Frederiks politiske ståsted divergerer ganske betragteligt med det Venstre og Anders forsøger at overbevise den mere vankelmodige danske befolkning om. Mens Fogh gerne sælger de blå som et misforstået midterparti, ville Mads Frederik vræle af frustration, hvis nogen ved en fejltagelse kom til at spørge ham om, han var radikal. Mads Frederik er nemlig REPUBLIKANER og hans store forbillede er ingen ringere end Junior-Bush. Således slutter Mads alle sine indlæg på VU’s debatforum: ’ (Our greatest opportunity is to advance the cause of justice and human dignity and freedom all across the world). - President George W.Bush. Mads Frederik blev på et tidspunkt af en moddebattør døbt Den ny McCarthy, hvilket han tog som en stor kompliment. (For de uindviede. Joseph McCarthy var manden bag ’McCarthyismen’, den omfattende anti-kommunisme, der senere er blevet beskrevet som en forfølgelse eller en heksejagt. Han var kendt som værende totalt skruppelløs, moralsk anløben og ikke bange for at bruge fascistiske metoder for at opnå hvad han ville.) Jeg har lige genopdaget hr. Toft, da jeg egentlig havde glemt, hvor meget jeg trænger til at få sat mit samfundssyn i perspektiv ind i mellem. Jeg har samlet et par af mandens allerbedste, men der er masser mere, hvor det kommer fra.

'Nå, men de der kalder sig selv i liberale i USA, er i virkeligheden kommunister.'

’Om det er dumme og tossegode socialister eller terrorister man står overfor, så husk på denne lille sætning fremsagt at Thomas Jefferson: "The price of freedom is eternal vigilance".Glemt aldrig det./Mads’ (Han bliver så begejstret, at stavningen bliver lidt besynderlig.)

'Den var god den med Bill Clinton. Det Clinton gik mest op i løbet af sin President tid var hvor mange kvinder han kunne få med i seng. Alt imens dette forgik, så havde Al Quaida travlt med at planlægge 11 September 2001. Så nogen ansvarlig leder vil jeg ikke kalder Hr. Clinton.' (Han er vist en værre varyl, ham Clinton)

'Vesten slog Facistmen og Kommunismen. Så jeg ingen problemer i at Vesten også kan sejre over Terrorismen.'

'Husk på at stort antal af indvandrere som er kommet fra Mellem Østen til Europa de sidste 20 år. Disse mennesker nedstammer fra samfund som befinder sig på niveau svarende til det vi møder en Hans Kirks roman Fiskerne.Jeg mener for at der kan opnåes succesful integration som Vi her Vesten have ovenstående baghovedet.' (Han gør sig også i litteratur. Er der noget han ikke kan?)

'Det hele bunder i at en vande hippie-bøsser som har ondt i en vis legemsdel over at koalitionen faktisk gør en forskel og hjælper irakerne med at komme på fode igen. Så opfinder en disse hippie-bøsser en "sag" om tortur for at sætte koalitions soldater i miskredit og svække deres kamp-moral.' (Jeg tror at en 'vande' betyder en bande.)

'Venstefløjen er jo forblindet af deres evige had til Israel, og deres kærlighed til den korrupte diktator Arafat.'

'Den største kriger fra den Kolde Krigs tid Ronald Reagan er død. Takket være ham, så turde Sovjetunionen ikke angribe Vesten i 1980s. Havde vi ikke haft Ronald Reagan i Det Hvide Hus i 1980erne til at holde de røde hunde i Moskva i skak, så havde vi alle levet som slaveret i en rød-facist kommunist stat. Tak RR for at Du reddede menneskeheden fra rød-facistmen.'

'Selvfølgelig kan man regne med USA. Hvis det stod til Holger K eller Mogens Lykketoft, så havde Danmark været en kopi af DDR idag.'

Mht. folk af alternativ seksuel observans ret til at adoptere, så mener jeg personligt at verden og slet ikke Danmark er parat til at leve med det. Jeg mener ligeledes at dansk samhandel med lande som Indonesien, Malysia, Kina og lande i Mellem Østen ville blive skadet betydeligt hvis vi tillod folk af alternativ seksual observans at adopterer børn.' (???)

'Hør nu her !De der er homoseksuelle har jo selv valgt at leve som homoseksuele. Når to mennesker af samme køn vælger at leve samme i ægteskabeligt forhold, så er det jo en biologisk umulighed for sådan et par at få børn. Eller så kan de bare vente på at det bliver muligt at den ene del af det homoseksuelle par kan få opereret sit underliv om, så den kan lade sig for dem at få børn.'

'Guitarer og hippiesange bringer ikke dikatorer til fald, men det gør "Good old Uncle Sam and his band of US Marines".'

Ja sikke han kan. Det kan være at i er uenige med Mads Frederik, men som han selv formulerer det: 'I en debat har folk jo som regel divagerende holdninger.'