Thursday, February 28, 2008

Farvel og tak

Til Thomas Helveg. Jeg, der har været denne bundsolide og sympatiske forsvarers mest ihærdige støtte, vil gerne sige mange tak. 108 kampe på det danske fodboldlandshold. Det var mere end vi kunne håbe på.

I øvrigt. En anden Thomas kommer på visit i København i dag. Ham fra Tyskland. Det bliver spas.

Wednesday, February 27, 2008

Hvem har brug for Blå Kors?

Kan i se billedet ovenfor. Jeg ser så begejstret/beruset ud, og det er jo altid sjovt. Sådan kender i Rødgaard. Larmende og lykkelig.
Men det er også en forevigelse af den næstsidste gang, jeg drak alkohol. Jeg fik et par bajere til datos julefrokost. Det var den 25. januar. Og siden har jeg ikke fået så meget som rødvin i maden. Jeg har ikke drukket noget som helst andet end kaffe, the og et par sodavand i over en måned. Og det er ikke engang med vilje.
Det siger måske også noget om, hvor lidt jeg egentlig ser mine venner. Men jeg overvejer egentlig at holde den kørende. Hvem havde troet, at Rødgaard skulle blive afholdsmand? Rødgaard havde ikke.

I øvrigt. Glæd jer som små piger til 'No Country for Old Men.' Med mindre selvfølgelig du er en lille pige. Den er ret blodig.

Monday, February 25, 2008

Heath Ledger in memoriam med hindbærroulade og Joel/Ethans triumf

Hej. Oscarballade fra start til slut i Imperial. Jeg skal på arbejde om 29 sekunder, så derfor aftenen i punktform indtil jeg har sovet...

Coen-brødrene har begået en fabelagtig film. 'No country for old men' er lige så god som Fargo.

Jesper Steinmetz var ulidelig i rollen som Oscarvært.

Kun een gedigen overraskelse blandt de tunge priser. Marion Cotillard vandt 'bedste skuespillerinde' for sin rolle som Edith Piaff. Ved ikke om det er fortjent, men vil finde ud af det.

Jesper Steinmetz var ulidelig i rollen som Oscarvært. Og TV2s tilbageværende public serviceforpligtelse skal være at lade DR transmittere alle kulturelle begivenheder. Til gengæld for den ulejlighed, skal de få fuld brugsret over mit forslag til et genialt underholdningsprogram. 'Lunken i vand,' hvor Pelle Hvenegaard og Henrik Skovgaard er værter på et program, hvor andre tv2-journalister lærer synkronsvømning.

Jon Stewart var i form, og det var ikke hans skyld, at Oscarfest nr. 80 var en flad affære. Der var ingen underholdning og alt for mange middelmådige sange.

Jesper Steinmetz var ulidelig i rollen som Oscarvært. Da montagen over årets afdøde filmfolk klingede af med et billede af Heath Ledger og vi vendte tilbage til TV2 Film, havde Steinmetz (som i øvrigt var ulidelig) inviteret en der hed Ole i studiet, og han havde taget en kage med. Der var hindbær i.

Lad for jehova/allah/allan/guds/whatevers skyld være med at tage til Oscarshow i Imperial.

Det sjoveste, ja ha ha, var egentlig, at Søren Høy, der stod for nogle glimrende Oscar-transmissioner på DR2, gad medvirke i denne pinagtige udsendelse. Han er en udmærket og meget vidende anmelder, der gang på gang udstillede både Steinmetz (som i øvrigt var ulidelig) og den anden 'ekspert' Frederikke Lett. Hun udtalte konsekvent navnene på skuespillere og film forkert. Og det var egentlig meget sjovt. Hun kunne for eksempel lide 'Atonement' så meget, at hun klaskede ekstra vokaler ind i titlen. Hæ hæ.

Publikum i Imperial denne aften bestod af en masse mennesker, der angiveligt troede, at transmissionen var interaktiv. Disse debile mennesker klappede og hujede gennem hele natten. Men sådan er det jo egentlig altid i Emperial...

Som Christian A., sagde: Nu er det prøvet.

Nu lyder det egentlig som om det var spild af penge og tid, men nej. 'No Country' er så fremragende, at jeg vil ind og se den igen. Og så får i den anmeldelse, jeg allerede nu kan afsløre bliver placeret et eller andet sted mellem 9 og 10.

For lige at runde af: Jesper Steinmetz var ulidelig.

Sunday, February 24, 2008

Nej, hvor ser Rødgaard egentlig fuld ud på det billede...
Undermålerne er i finalen

Come on you Spurs. Jeg glæder mig til en fodboldkamp. Hvad skal det dog ikke ende med... Og så er der jo Oscar-ballade i aften. Det er en god søndag.