Hvorfor er der ingen bohemer tilbage?
Hvorfor skal man være noget med medier?
Hvorfor går kvinder på barsel?
Hvorfor går mænd på barsel?
Hvorfor er det interessant at se fodbold?
Hvorfor køber mænd pornoblade?
Hvorfor er franske film prætentiøse?
Hvorfor er der ikke flere indere i Danmark?
Hvorfor er der ikke flere danskere i Indien?
Hvorfor gider man værnepligt?
Hvorfor gider man religion?
Hvorfor skal man i fængsel?
Hvorfor er vi ikke klogere?
Hvorfor er vi så kloge?
Hvorfor klumper lande sig sammen?
Hvorfor er vi ligeglade med Afrika?
Hvorfor er vi ikke ligeglade med Amerika?
Hvorfor er jøder automatisk jøder ved fødslen?
Hvorfor er katolikker automatisk katolikker ved fødslen?
Hvorfor har vi tøj på, når det er varmt?
Hvorfor er mennesker forskellige?
Hvorfor er vi ikke mere forskellige?
Hvorfor er kærlighed ikke alle forundt?
Hvorfor er det attraktivt at være hvid i huden, men samtidig solbrændt?
Hvorfor er folk intolerante?
Hvorfor er folk uvidende?
Hvorfor er det ikke alle der ved at en gros er 144?
Hvorfor har vi konger og dronninger?
Hvorfor?

Normalt er der ikke megen chokolade i Burundi. Og godt det samme. Klægt lort er, hvad det er. Næ må jeg be om plutoniumbomber. Det ved man, hvad er, og lortet smelter i munden og ikke i hånden.
Mens han var ude at gå, kom Jeronimus forbi. Han havde ikke noget med, men han dækkede bord alligevel. Så kunne man ikke komme forbi den fæle rotte. Den var vred, for den havde spist et flute. Det er nemlig rigtigt. En flynder. Og hvorfor ikke? Rotter og flyndere er begge med i en eller anden børnebog. Det ville Ib Michael også gerne være, men han må ikke for sin cykel. Den er nemlig blevet stjålet og Ib Michael må ikke være med...

Jeg tager til london. Det er for at blive der, tror jeg. Selvom det ikke altid er godt vejr i England, måske pånær i Torquay, er min livsbane ved at ændre sig. Hvilken fantastisk deroute det ville være at skide hul i journalistikken i absolut sidste time. Men hvorfor ikke forsøge sig med en rolle som litteratbums i Brixton? Det er billigt, fordi det er skidefarligt.
Kan man forestille sig en optimistisk vejrudsigt i Mongoliet. Jeg ved det ikke. Men for at gøre en lang og vanvittig fad historie fyldt med bobler.
Copenhagen Jazzfestival. So long, Amigos. Jeg skal ned og slås med Franco... Jeg skulle hilse fra Sofie...

Det har været en mærkelig uge. Muligvis den mærkeligste siden 2003, hvor jeg gik glip af en landskamp (Det er faktisk sket siden da, men det er ikke så odiøst længere).
Jeg ville gerne redegøre for hændelser, følelser og mængden af genstande, men jeg kan simpelthen ikke. Vi er lige skiftet til mandag, og jeg er vendt hjem fra en opslidende weekend, der blandt andet har bragt mig fra Århus over København til Tisvilde og derfra videre til Frederiksværk, Grindsted guddødemig og Vejle. I fjernsynet svanser semikendte danskere rundt med opsat hår og pallietter, (hvor jeg dog savner BBC) og jeg er nærmest panisk angst for at lave kommafejl, fordi jeg nu kender en sprogpedant, der er værre end både mig og Lasse Rimmer.
Her er kedeligt på Talerøret. Hvis i lover at vende tilbage, kan i jo læse denne interessante
artikel i mellemtiden...

p.s. Har i øvrigt fået ny mail. redgaard@gmail.com