Jeg har ikke rigtig tid til Talerøret. Jeg kunne måske godt finde den, men jeg har ikke rigtig noget på hjerte. Det er kun blevet til små pip for i det mindste at opretholde en eller anden illusion om at det ikke er dødt. Derfor er det fuldt fortjent, når den unavngivne kommentator i kommentarsporet til Rødgaards lille julehilsen kalder mine links for en falliterklæring. Jeg har på fornemmelsen, hvem min bøddel er, men anonymitet er tilladt på Talerøret. Ikke for undertegnede forstås.
Klokken er mange eller også er det meget tidligt om morgenen. Har lige været ude at gå for at samle tankerne om en indledning, der ikke vil falde på plads. Amager er sgu egentlig meget pittoresk i sneen. Men indledningen er der stadig ikke. Slettede en lang dags arbejde for et par timer siden. Min selvkritik er nogle gange irriterende hård.
Jeg holder mig borte fra dette spil. Det er vanvittigt addictive... Men anbefalelsesværdigt.
Saturday, December 24, 2005
I dag er den officielle dag for den mest ekstravagante opvisning i vestlig dekadence. Har netop snakket i telefon med min mor, der netop eksemplificerer dette vanvittige frådseri. Vi skal holde jul fem mennesker, og i den anledning har Fin fremskaffet en gås på 5,8 kg. Det er en stor fugl, men min mor, der ellers er i konstant krise over de få hundrede gram hendes vægt svinger i mellem, syntes ikke det er nok. Så nu skal vi også have and. To kg. kød til hver.
Nå. Det er sidste chance for at komme i julestemning. Læs om
Gaver, Familie, Dejlig mad.
Nå. Det er sidste chance for at komme i julestemning. Læs om
Gaver, Familie, Dejlig mad.
Tuesday, December 20, 2005
Jeg er blevet gjort opmærksom på, at jeg angiveligt en overgang lignede
Danmarks dummeste handelsskolelærer. Undskyld forglemmelsen.
Danmarks dummeste handelsskolelærer. Undskyld forglemmelsen.
Thursday, December 15, 2005
Foranlediget af den vittige sjæl, der sammenlignede Rødgaard med den utålelige dansesmølf David Owe i kommentarfeltet til den forrige post, vil Rødgaard nu forsøge at bringe en kronologisk oversigt over sine look-a-like kvaliteter.
1981 - Et snottet spædbarn
1982 - En snottet baby
1983 - En tunghør og snottet lillebitte dreng
1984 - Lidt større, men stadig snottet
1985 - Ditto
1986 - Havde ikke mælkeallergi. Lignede en snottet fem-årig
1987 - Styrtede på cyklen dagen før første skoledag. Lignede et brandsårsoffer.
1988 - Lignede en meget hensynsfuld trafikant.
1989 - Lignede en playmobilfigur. (Mor kunne godt lide, at Mikkels hår var kæmpestort og skåret i en underlig page)
1990 - Lignede en møgunge
1991 - Lignede en tomat i hovedet, når han blev sur
1992 - Igen underligt hår. Denne gang fars idé
1993 - Lignede ikke underligt en præpubertær blond unge
1994 - Lignede Krumme i følge pigerne på Vejby Skole
1995 - Forsøgte at ligne Damon Albarn. Uden held.
1996 - Lignede en liderlig 15-årig
1997 - Lignede en kæphøj teenager. Begyndende muskler
1998 - Lignede en gymnasieelev
1999 - Ditto
2000 - Stort hår, 15 kilo tungere
2001 - Hestehalen indledes
2002 - Folk på Danmarks Journalist Højskole beder Mikkel om at synge Andrew Strong i fredagsbaren
2oo3 - Nu med stort skæg. Nogen synes, Mikkel ligner en ung Bill Clinton.
2004 - Skaldet for første gang
2005 - Forår, Piger synes Bjarne Henriksen skulle spille titelrollen i filmen om Mikkels liv. Sommer, anlægger pubertært hageskæg. Efterår, rager det af igen. Min far synes jeg ligner ham, vinter David Owe.
1981 - Et snottet spædbarn
1982 - En snottet baby
1983 - En tunghør og snottet lillebitte dreng
1984 - Lidt større, men stadig snottet
1985 - Ditto
1986 - Havde ikke mælkeallergi. Lignede en snottet fem-årig
1987 - Styrtede på cyklen dagen før første skoledag. Lignede et brandsårsoffer.
1988 - Lignede en meget hensynsfuld trafikant.
1989 - Lignede en playmobilfigur. (Mor kunne godt lide, at Mikkels hår var kæmpestort og skåret i en underlig page)
1990 - Lignede en møgunge
1991 - Lignede en tomat i hovedet, når han blev sur
1992 - Igen underligt hår. Denne gang fars idé
1993 - Lignede ikke underligt en præpubertær blond unge
1994 - Lignede Krumme i følge pigerne på Vejby Skole
1995 - Forsøgte at ligne Damon Albarn. Uden held.
1996 - Lignede en liderlig 15-årig
1997 - Lignede en kæphøj teenager. Begyndende muskler
1998 - Lignede en gymnasieelev
1999 - Ditto
2000 - Stort hår, 15 kilo tungere
2001 - Hestehalen indledes
2002 - Folk på Danmarks Journalist Højskole beder Mikkel om at synge Andrew Strong i fredagsbaren
2oo3 - Nu med stort skæg. Nogen synes, Mikkel ligner en ung Bill Clinton.
2004 - Skaldet for første gang
2005 - Forår, Piger synes Bjarne Henriksen skulle spille titelrollen i filmen om Mikkels liv. Sommer, anlægger pubertært hageskæg. Efterår, rager det af igen. Min far synes jeg ligner ham, vinter David Owe.
Sunday, December 04, 2005
Herre Jemini!
Det er så længe siden, at jeg skammer mig. Undskyld de manglende opdateringer, men det har ved grød heller ikke været optimale betingelser for en blogskribent. Men nu... Der et etableret adgang til internettet på Amager, det har der muligvis været i et stykke tid, men nu altså også i denne lejlighed.
Århus er nu snublende tæt på at være et overstået kapitel for 'yous truly', og de af denne blogs læsere, der ved hvor Rødgaard bor skal være så evigt velkomne...
Det er så længe siden, at jeg skammer mig. Undskyld de manglende opdateringer, men det har ved grød heller ikke været optimale betingelser for en blogskribent. Men nu... Der et etableret adgang til internettet på Amager, det har der muligvis været i et stykke tid, men nu altså også i denne lejlighed.
Århus er nu snublende tæt på at være et overstået kapitel for 'yous truly', og de af denne blogs læsere, der ved hvor Rødgaard bor skal være så evigt velkomne...
Monday, November 14, 2005
Sunday, November 13, 2005
Nå, der var sgu en underlig tekst i skuffen. Jeg kan slet ikke huske at have skrevet det her... Den handler nok om mig...
En mand har fundet sig en udsigt. Han står og kigger ud over vandet. Skuende ud over evigheden. Han ser dum ud. Han gør sig umage for at besjæle øjeblikket. I hans indre film er der strygere og pauker og dette er en mands opgør mod naturen, sig selv. Men han gør det kun til ære for sig selv, og i virkeligheden er det en klam efterårseftermiddag, og for forbipasserende er han bare en mand, der står og ser fåret ud. Der er slet ikke de ønskede undertoner af suicidalitet eller pathos over billedet. Det er en skam. For Jeronimus Archibald Gottlieb tager sig selv meget alvorligt og hans problemer er de største i verden. Nogen skal løse dem for ham, for det kan han ikke selv finde ud af. Selv om han ikke rører en finger for det. Og de passer ham i virkeligheden godt. Jeronimus Archibald Gottlieb føler sig ensom, men sidder i sin lejlighed. Gør ingenting.
Men nu står han altså og anstrenger sig for at ligne et billede fra romantikken foran Esrum Sø. Han sad hjemme og kløede sig på maven og ynkede sig selv. Jeronimus Archibald Gottlieb gjorde nemlig den utilgivelige fejl at opdage, at der er andre mennesker i verden end ham.
Det var en pige. Og det denne pige har gjort ved kemien i Jeronimus’ hoved fik ham altså til at tage s-toget fra Nordhavn til Hillerød og siden ’Grisen’ videre op i Nordsjælland. Så vigtigt er det for Jeronimus at hans sorg er synlig. Komisk. Tragikomisk. Få dig dog et liv Jeronimus.
For andre end Jeronimus er det ikke nogen usædvanlig historie. Han forelskede sig i en pige, der havde en kæreste, som hun vist nok var ret glad for. Men i Jeronimus’ hoved er Jeronimus et unikum. En absolut pryd for menneskeheden og når misantropen viser en pige den ære at interessere sig for hende, er det kun naturligt at hun smider sin tilværelse ud til højre og kaster sig i armene på ham. Hæ. Hvor er han dog dum. Dum og selvoptaget.
Selv om hans følelser nu nok var ægte nok drejede denne forblindelse sig vel også om at Jeronimus syntes det var en god historie at han, den mærkelige kværulant, rent faktisk havde følelser. Jeronimus opfatter sig som en mester ud i selviscenesættelse. Det er i hvert fald noget han går meget op i. Jeronimus har delvist glemt hvordan han selv er. Sådan i virkeligheden.
En mand har fundet sig en udsigt. Han står og kigger ud over vandet. Skuende ud over evigheden. Han ser dum ud. Han gør sig umage for at besjæle øjeblikket. I hans indre film er der strygere og pauker og dette er en mands opgør mod naturen, sig selv. Men han gør det kun til ære for sig selv, og i virkeligheden er det en klam efterårseftermiddag, og for forbipasserende er han bare en mand, der står og ser fåret ud. Der er slet ikke de ønskede undertoner af suicidalitet eller pathos over billedet. Det er en skam. For Jeronimus Archibald Gottlieb tager sig selv meget alvorligt og hans problemer er de største i verden. Nogen skal løse dem for ham, for det kan han ikke selv finde ud af. Selv om han ikke rører en finger for det. Og de passer ham i virkeligheden godt. Jeronimus Archibald Gottlieb føler sig ensom, men sidder i sin lejlighed. Gør ingenting.
Men nu står han altså og anstrenger sig for at ligne et billede fra romantikken foran Esrum Sø. Han sad hjemme og kløede sig på maven og ynkede sig selv. Jeronimus Archibald Gottlieb gjorde nemlig den utilgivelige fejl at opdage, at der er andre mennesker i verden end ham.
Det var en pige. Og det denne pige har gjort ved kemien i Jeronimus’ hoved fik ham altså til at tage s-toget fra Nordhavn til Hillerød og siden ’Grisen’ videre op i Nordsjælland. Så vigtigt er det for Jeronimus at hans sorg er synlig. Komisk. Tragikomisk. Få dig dog et liv Jeronimus.
For andre end Jeronimus er det ikke nogen usædvanlig historie. Han forelskede sig i en pige, der havde en kæreste, som hun vist nok var ret glad for. Men i Jeronimus’ hoved er Jeronimus et unikum. En absolut pryd for menneskeheden og når misantropen viser en pige den ære at interessere sig for hende, er det kun naturligt at hun smider sin tilværelse ud til højre og kaster sig i armene på ham. Hæ. Hvor er han dog dum. Dum og selvoptaget.
Selv om hans følelser nu nok var ægte nok drejede denne forblindelse sig vel også om at Jeronimus syntes det var en god historie at han, den mærkelige kværulant, rent faktisk havde følelser. Jeronimus opfatter sig som en mester ud i selviscenesættelse. Det er i hvert fald noget han går meget op i. Jeronimus har delvist glemt hvordan han selv er. Sådan i virkeligheden.
Ideer og indfald myldrer som bakterier på en snotklat efter tre måneder i en petriskål!!!
Nej, vel?
Rødgaards tanker er introverte for tiden og egner sig ikke til offentliggørelse. Mens vi alle venter på bedre tider, burde i høre Elvis Costello...
Nej, vel?
Rødgaards tanker er introverte for tiden og egner sig ikke til offentliggørelse. Mens vi alle venter på bedre tider, burde i høre Elvis Costello...
Thursday, November 10, 2005
Der er forholdsvis meget ventetid forbundet med det at være journalist. Og når man venter er det en god ting at have mail-buddies. The Kristian Morregard, The Benjamin Steengard og The Mikkel Redgard førte mange lange af disse korrespondencer. TKM lavede en greatest hits...
Citater fra Mikkel, Kristian og Benjamins interne mails det sidste halve års tid
Mikkel:
»Jeg holder så meget af i to røvhuller...«
»Vi kan ikke lege i dag, Kristian...«
»Den giftige plante var en chili-ting, der fungerede som bordpynt, og som der gik sport i at forsøge at æde.«
»Ja, det er mig, der er inde i Hajen Bruce!«
»Kristians top ti er jo så det dummeste nogensinde.«
»Skal vi ikke snart drikke øl?«
»Men jeg vil gerne drikke øl sammen med dig Benja, men ikke med Kristian...«
»Kom nu Kristian... Du plejer da ikke at holde dig tilbage. Er der ikke noget jeg har voldtaget eller ædt?«
»Jeg har lige skrevet en historie om en ravn, der er fløjet væk fra Cirkus Benneweis.«
»Du pisser mig bare af med det der. Det handler ikke kun om prioriteringer. Jeg er bare pissetræt af udsigten til ikke at kunne foretage mig noget som helst i meget lang tid, fordi jeg skylder alt for mange penge væk.«
»Jeg overreagerede og har undskyldt til Kristian. Skal vi komme videre i teksten?«
»Jeg gider ikke, Kristian... Du er blevet så humorforladt på det sidste, hvilket der er flere eksempler på... Jeg gider ikke rulle Peter Plys-billedet op igen... Jeg gider ikke argumentere med dig, hvis du pludselig er blevet oversart... Jeg gider ikke, sidst af alt, høre flere af dine underlige anklager mod min person...«
»Fra nu af vil jeg kun kommunikere i udtryk smurt med nougat og kinder Milchsnitte... Jeg skal nok lade være med at være slem og skrive slemme ting...«
»Hvorfor svarer i ikke?«
»Hej drenge! Nu er jeg kun syg i hovedet...«
»Du har kæmpet en afgørende kamp for dig og fremtidige praktikanter...«
»Det er ikke mig, der har været leder af en work-camp. Det må du tage dig af. Desuden er jeg overbevist om, at jeg ville være en dårlig indflydelse på de unge mennesker...«
»he he. Jeg stjæler et af Lykkes forfærdelige mangobolscher nu...«
»Well boys. Jeg tager til Madrid. Hasta La Vista...«
Kristian:
»Jeg tror I snakker om noget fra et af de mange arrangementer, hvor jeg ikke var inviteret...«
»Skal vi tage en weekend til Paris – 498 for en retur? I elsker jo ture til udlandet«
»måske fordi Per Borregaard er vigtigere for dig end mig og gamle Bense ;-)«
»Du er altså ikke Jeppe Dong. Du kan ikke bare ringe til Kollegiekontoret og bede om et sted at bo midt i Aarhus.«
»Pinligheden understreges yderligere af, at Coop er ejet af FDB, der "i oppustet selvforståelse kalder sig en forbrugerorganisation".«
»I øvrigt får du mig da aldrig til at tro på, at du ville rejse land og rige rundt, hvis du havde bare lidt flere penge.«
»Nu kan man ikke engang kalde Mikkel Rødgaard for en fed abe, uden at han ikke lader høre fra sig mere.«
»Kan du ikke bare blive hjemme, hvis det er sådan en dårlig idé...? Der er ingen, som tvinger dig med.«
»Jeg foreslår et eller andet overgearet, som får Mikkel Rødgaard til at fare i flint, mens Benjamin luller lidt omkring og fabler om noget helt femte... I morgen har jeg således tænkt mig at foreslå, at vi tager på familietur til Lalandia sammen med Bine, Hans og Kai Løvring. Så kan vi tage den derfra...«
»Skal vi komme videre. Det var jo den sædvanlige sang:
A har en åndssvag idé, som han forsøger at få B og C med til
B vil gerne, men er tilbageholdende med at udvise begejstring
C skal til fødselsdag og kan ikke
A gennemfører idéen og er glad for at udvise initiativ og handlekraft
B fortsætter med at være sarkastisk og uimponeret
A sætter spørgsmålstegn ved om B overhovedet vil med
B bliver sur
A provokerer B en lille smule
B bliver endnu mere sur
A siger undskyld
B forholder sig tavs
C siger at, både A og B er idioter.«
Benjamin:
»I er begge to nogle idioter. Glem det og nyd fredagen. Solen skinner.«
»Jeg vil starte med at sige at jeg er glad som en lille knægt der efter skole bare skal spille fodbold til solen går ned.«
»jeg er ikke rar. Jeg skal jo se den alligevel«
»og vi siger tak fordi du igen-igen-igen har stavet mit navn forkert. Tak«
»har set Nemo men kan ikke lige huske om Mikkel Rødgaard skulle have ligheder med Bruce«
»vi har mistet Mikkel. igen.«
»jeg er 2, 6 og 8 - men det har vi jo vidst hele tiden ikke!#!"%"
»hold da fest. Tillykke til os. Vi er nu ligeværdige med hunden Pepsi..«
»hvad ævler I to egentlig om«
»nu glemmer du vist at jeg selv har været postbud«
»Vi holder også meget af dig Mikkel (hvad ævler han om Kristian? og tillykke med foto)«
Citater fra Mikkel, Kristian og Benjamins interne mails det sidste halve års tid
Mikkel:
»Jeg holder så meget af i to røvhuller...«
»Vi kan ikke lege i dag, Kristian...«
»Den giftige plante var en chili-ting, der fungerede som bordpynt, og som der gik sport i at forsøge at æde.«
»Ja, det er mig, der er inde i Hajen Bruce!«
»Kristians top ti er jo så det dummeste nogensinde.«
»Skal vi ikke snart drikke øl?«
»Men jeg vil gerne drikke øl sammen med dig Benja, men ikke med Kristian...«
»Kom nu Kristian... Du plejer da ikke at holde dig tilbage. Er der ikke noget jeg har voldtaget eller ædt?«
»Jeg har lige skrevet en historie om en ravn, der er fløjet væk fra Cirkus Benneweis.«
»Du pisser mig bare af med det der. Det handler ikke kun om prioriteringer. Jeg er bare pissetræt af udsigten til ikke at kunne foretage mig noget som helst i meget lang tid, fordi jeg skylder alt for mange penge væk.«
»Jeg overreagerede og har undskyldt til Kristian. Skal vi komme videre i teksten?«
»Jeg gider ikke, Kristian... Du er blevet så humorforladt på det sidste, hvilket der er flere eksempler på... Jeg gider ikke rulle Peter Plys-billedet op igen... Jeg gider ikke argumentere med dig, hvis du pludselig er blevet oversart... Jeg gider ikke, sidst af alt, høre flere af dine underlige anklager mod min person...«
»Fra nu af vil jeg kun kommunikere i udtryk smurt med nougat og kinder Milchsnitte... Jeg skal nok lade være med at være slem og skrive slemme ting...«
»Hvorfor svarer i ikke?«
»Hej drenge! Nu er jeg kun syg i hovedet...«
»Du har kæmpet en afgørende kamp for dig og fremtidige praktikanter...«
»Det er ikke mig, der har været leder af en work-camp. Det må du tage dig af. Desuden er jeg overbevist om, at jeg ville være en dårlig indflydelse på de unge mennesker...«
»he he. Jeg stjæler et af Lykkes forfærdelige mangobolscher nu...«
»Well boys. Jeg tager til Madrid. Hasta La Vista...«
Kristian:
»Jeg tror I snakker om noget fra et af de mange arrangementer, hvor jeg ikke var inviteret...«
»Skal vi tage en weekend til Paris – 498 for en retur? I elsker jo ture til udlandet«
»måske fordi Per Borregaard er vigtigere for dig end mig og gamle Bense ;-)«
»Du er altså ikke Jeppe Dong. Du kan ikke bare ringe til Kollegiekontoret og bede om et sted at bo midt i Aarhus.«
»Pinligheden understreges yderligere af, at Coop er ejet af FDB, der "i oppustet selvforståelse kalder sig en forbrugerorganisation".«
»I øvrigt får du mig da aldrig til at tro på, at du ville rejse land og rige rundt, hvis du havde bare lidt flere penge.«
»Nu kan man ikke engang kalde Mikkel Rødgaard for en fed abe, uden at han ikke lader høre fra sig mere.«
»Kan du ikke bare blive hjemme, hvis det er sådan en dårlig idé...? Der er ingen, som tvinger dig med.«
»Jeg foreslår et eller andet overgearet, som får Mikkel Rødgaard til at fare i flint, mens Benjamin luller lidt omkring og fabler om noget helt femte... I morgen har jeg således tænkt mig at foreslå, at vi tager på familietur til Lalandia sammen med Bine, Hans og Kai Løvring. Så kan vi tage den derfra...«
»Skal vi komme videre. Det var jo den sædvanlige sang:
A har en åndssvag idé, som han forsøger at få B og C med til
B vil gerne, men er tilbageholdende med at udvise begejstring
C skal til fødselsdag og kan ikke
A gennemfører idéen og er glad for at udvise initiativ og handlekraft
B fortsætter med at være sarkastisk og uimponeret
A sætter spørgsmålstegn ved om B overhovedet vil med
B bliver sur
A provokerer B en lille smule
B bliver endnu mere sur
A siger undskyld
B forholder sig tavs
C siger at, både A og B er idioter.«
Benjamin:
»I er begge to nogle idioter. Glem det og nyd fredagen. Solen skinner.«
»Jeg vil starte med at sige at jeg er glad som en lille knægt der efter skole bare skal spille fodbold til solen går ned.«
»jeg er ikke rar. Jeg skal jo se den alligevel«
»og vi siger tak fordi du igen-igen-igen har stavet mit navn forkert. Tak«
»har set Nemo men kan ikke lige huske om Mikkel Rødgaard skulle have ligheder med Bruce«
»vi har mistet Mikkel. igen.«
»jeg er 2, 6 og 8 - men det har vi jo vidst hele tiden ikke!#!"%"
»hold da fest. Tillykke til os. Vi er nu ligeværdige med hunden Pepsi..«
»hvad ævler I to egentlig om«
»nu glemmer du vist at jeg selv har været postbud«
»Vi holder også meget af dig Mikkel (hvad ævler han om Kristian? og tillykke med foto)«
Friday, October 21, 2005
Jeg er ikke helt rask.
I dag har menuen stået på saltlakrids og grøn the. Jeg ser romantiske komedier som var det gyserfilm, og jeg kan næsten ikke holde det ud. Forleden barberede jeg mig skaldet, og i går sad jeg og sang med på Spandau Ballet sange og gloede ind i væggen i det meste af en time.
I'm going slightly mad. It's finally happened. I'm slightly maaaaaad.
I dag har menuen stået på saltlakrids og grøn the. Jeg ser romantiske komedier som var det gyserfilm, og jeg kan næsten ikke holde det ud. Forleden barberede jeg mig skaldet, og i går sad jeg og sang med på Spandau Ballet sange og gloede ind i væggen i det meste af en time.
I'm going slightly mad. It's finally happened. I'm slightly maaaaaad.
Tuesday, October 18, 2005
Nu er jeg ikke helt så sur længere. Men kan nu heller ikke finde på mere at skrive... Her. Det er skæg.
Hvorfor sidder jeg og drikker GRØN THE? Det smager jo ad helvede til... Masochisme kan jeg forestille mig...
Jeg er så træt af alt det her pis. Hvorfor er det hele så top irriterende?
Christina Hammer er journalist på Ekstrabladet. Hvordan helvede kan man være journalist og skrive sådan noget ævl...
Hvis jeg ikke snart passer på ender jeg med at blive lige så vanvittig som Preben Juul Madsen...
Jeg er så træt af alt det her pis. Hvorfor er det hele så top irriterende?
Christina Hammer er journalist på Ekstrabladet. Hvordan helvede kan man være journalist og skrive sådan noget ævl...
Hvis jeg ikke snart passer på ender jeg med at blive lige så vanvittig som Preben Juul Madsen...
Den største ulempe ved at tabe håret som 24-årig er, at man ligner en retarderet næseabe, der er blevet slået i hovedet. Først med en skovl, siden med et eksemplar af Kraks Blå Bog anno 1997...
Er jeg for generaliserende? SORRY!!!
Sådan ser jeg i hvert fald ud...
Og nu har jeg kraftedeme også fået min første BUMS i 9 år. Rend mig noget så grusomt i røven. Dårlig Karma. Jeg må i den grad have været et røvhul i mine tidligere liv...
Eller måske er det hybris? Gik Rødgaard rundt og var for selvtilfreds. Skrev han om sig selv i tredje person som en førsteklasses mo-fo? Besluttede de guder, han ikke tror på, sig for at tryne ham? Who knows. Men det virker sådan...
Og nu er der nogen, der vil sige: 'Jamen Mikkel. Slap nu af med dine små pseudoproblemer. Tænk på alle de stakler i Pakistan'... And so on.
Til de kraftidioter, der er ude i sådan et ærinde, vil jeg kun sige en ting: Pas på. Rødgaard er i et særdeles ondt lune, og hvem ved, hvad han så kan finde på den superspasser...
Er jeg for generaliserende? SORRY!!!
Sådan ser jeg i hvert fald ud...
Og nu har jeg kraftedeme også fået min første BUMS i 9 år. Rend mig noget så grusomt i røven. Dårlig Karma. Jeg må i den grad have været et røvhul i mine tidligere liv...
Eller måske er det hybris? Gik Rødgaard rundt og var for selvtilfreds. Skrev han om sig selv i tredje person som en førsteklasses mo-fo? Besluttede de guder, han ikke tror på, sig for at tryne ham? Who knows. Men det virker sådan...
Og nu er der nogen, der vil sige: 'Jamen Mikkel. Slap nu af med dine små pseudoproblemer. Tænk på alle de stakler i Pakistan'... And so on.
Til de kraftidioter, der er ude i sådan et ærinde, vil jeg kun sige en ting: Pas på. Rødgaard er i et særdeles ondt lune, og hvem ved, hvad han så kan finde på den superspasser...
Nu går det bare rent til crapperen i flere måneder frem. Personligt er jul og nytår bare irriterende, specielt i år. Jeg hader i øvrigt sne. Overvejer at være generelt pissed off indtil april.
Er lige fyldt 24, og alene det faktum, at jeg nu er i midten af 20'erne i stedet for i starten af dem, er ganske enkelt uhyre deprimerende.
Jeg ved at mange siger, at 'man stadig er ung når man er tredive', og i den optik er der jo rigelig tid. Men... Jeg lever usundt, og har sikkert allerede levet halvdelen af mit liv. I så fald burde jeg have kunnet præstere MERE...
De fleste forfattere, debuterede som 23-24 årige. Jeg vil gerne være forfatter, men har ikke fået en selvstændig idé i halvandet år. Havde ellers alvorlige planer om at skrive en roman i sommerferien, men som alt andet jeg starter på, kom det aldrig nogen vegne.
Har i i øvrigt lagt mærke til, hvor nederen alting er? Jeg mener, når halvdelen af befolkningen falder i svime over, at der er kommet en ny tronfølger i det monarki, vi burde afskaffe, så er der vel ikke meget at glæde sig over. Hvad fanden rager det os? Tillykke til de to fjolser. Bland mig udenom Jes Dorph, din jubelnar...
Hvorfor er der ingen, der kan se, at Morten Olsen burde fyres?
Hvorfor vil danskerne pludselig til at dyrke selskabsdans?
Hvorfor skal jeg pludselig til at blive voksen?
Kan i svare mig? Nix, Hans Blix. Det anede mig...
Er lige fyldt 24, og alene det faktum, at jeg nu er i midten af 20'erne i stedet for i starten af dem, er ganske enkelt uhyre deprimerende.
Jeg ved at mange siger, at 'man stadig er ung når man er tredive', og i den optik er der jo rigelig tid. Men... Jeg lever usundt, og har sikkert allerede levet halvdelen af mit liv. I så fald burde jeg have kunnet præstere MERE...
De fleste forfattere, debuterede som 23-24 årige. Jeg vil gerne være forfatter, men har ikke fået en selvstændig idé i halvandet år. Havde ellers alvorlige planer om at skrive en roman i sommerferien, men som alt andet jeg starter på, kom det aldrig nogen vegne.
Har i i øvrigt lagt mærke til, hvor nederen alting er? Jeg mener, når halvdelen af befolkningen falder i svime over, at der er kommet en ny tronfølger i det monarki, vi burde afskaffe, så er der vel ikke meget at glæde sig over. Hvad fanden rager det os? Tillykke til de to fjolser. Bland mig udenom Jes Dorph, din jubelnar...
Hvorfor er der ingen, der kan se, at Morten Olsen burde fyres?
Hvorfor vil danskerne pludselig til at dyrke selskabsdans?
Hvorfor skal jeg pludselig til at blive voksen?
Kan i svare mig? Nix, Hans Blix. Det anede mig...
Monday, October 17, 2005
Ignorer Jens Einar. Masochistisk note til Rødgaard...
Nu er der for alvor ved at komme gang i bloggerdillen igen. Det legendariske
Semifri forum, lader til at trille igen. Vi skal finde et nyt navn til det lort... Forslag på forummet eller kommentarfeltet.
I kan ellers nok lige tro Århus er en rockerforfed by. Nej Spas, men kunne det ikke være spas, hvis Rødgaard fik øjnene op for provinsens fortræffeligheder, bare dage før evakueringen???
Kender i det med, at fjernsyn gør ondt? Før i tiden var det Jes Dorph, nu er det halvdelen af sendefladen...
Overvejer at anskaffe mig en hat. Tanken bliver tiltagende i takt med, at Rødgaards manke er aftagende.
Nu er der for alvor ved at komme gang i bloggerdillen igen. Det legendariske
Semifri forum, lader til at trille igen. Vi skal finde et nyt navn til det lort... Forslag på forummet eller kommentarfeltet.
I kan ellers nok lige tro Århus er en rockerforfed by. Nej Spas, men kunne det ikke være spas, hvis Rødgaard fik øjnene op for provinsens fortræffeligheder, bare dage før evakueringen???
Kender i det med, at fjernsyn gør ondt? Før i tiden var det Jes Dorph, nu er det halvdelen af sendefladen...
Overvejer at anskaffe mig en hat. Tanken bliver tiltagende i takt med, at Rødgaards manke er aftagende.
Saturday, October 15, 2005
Jens
Einar
Gunnarsson
er
latterligt
sentimental.
København
er
røvballerock.
Sandelig
ofrer
farisæerne
ikke
elefanter.
Jacob
er
gemytlig.
Samtidig
anråber
velnærede
nisser
entydigt
romantikerne.
Hovedløst
eklektiske
nullermænd
drømmer
endnu.
Mikkel
er
nedtrykt
Hispaniola
argon
religion.
Saftsuseme
artigt.
Grundige
teoretikere.
Fantastisk
at
Rumænien
vil
effektuere
lovgivning.
Einar
Gunnarsson
er
latterligt
sentimental.
København
er
røvballerock.
Sandelig
ofrer
farisæerne
ikke
elefanter.
Jacob
er
gemytlig.
Samtidig
anråber
velnærede
nisser
entydigt
romantikerne.
Hovedløst
eklektiske
nullermænd
drømmer
endnu.
Mikkel
er
nedtrykt
Hispaniola
argon
religion.
Saftsuseme
artigt.
Grundige
teoretikere.
Fantastisk
at
Rumænien
vil
effektuere
lovgivning.
Sunday, October 09, 2005
Bookmaking friends 2:
Hvem anskaffer sig først en bil?
Thomas Michael de Thestrup: 3,0
Kenneth Hansen: 6,0
Carsten Holm: 8,0
Christian Andreasen: 10,0
Peter Martin Wilhjelm: 15,0
Benjamin Steengaard Rasmussen: 15,75
Kristian Troels Nørregaard: 20,0
Mikkel Svinth Rødgaard: 30,0
Hvem får først plastikkirurgiske indgreb?
Thomas Michael de Thestrup: 5,0
Carsten Holm: 6,0
Kenneth Hansen: 10,0
Mikkel Svinth Rødgaard: 15,0
Kristian Troels Nørregaard: 15,0
Benjamin Steengaard Rasmussen:18,0
Christian Andreasen: 25,0
Peter Martin Wilhjelm: 25,0
Hvem ryger først i fængsel?
Carsten Holm: 5,0
Kenneth Hansen: 10,0
Mikkel Svinth Rødgaard: 12,0
Kristian Troels Nørregaard: 12,5
Peter Martin Wilhjelm: 15,0
Christian Andreasen: 22,0
Benjamin Steengaard Rasmussen: 25,0
Thomas Thestrup: 40,0
Hvem anskaffer sig først en bil?
Thomas Michael de Thestrup: 3,0
Kenneth Hansen: 6,0
Carsten Holm: 8,0
Christian Andreasen: 10,0
Peter Martin Wilhjelm: 15,0
Benjamin Steengaard Rasmussen: 15,75
Kristian Troels Nørregaard: 20,0
Mikkel Svinth Rødgaard: 30,0
Hvem får først plastikkirurgiske indgreb?
Thomas Michael de Thestrup: 5,0
Carsten Holm: 6,0
Kenneth Hansen: 10,0
Mikkel Svinth Rødgaard: 15,0
Kristian Troels Nørregaard: 15,0
Benjamin Steengaard Rasmussen:18,0
Christian Andreasen: 25,0
Peter Martin Wilhjelm: 25,0
Hvem ryger først i fængsel?
Carsten Holm: 5,0
Kenneth Hansen: 10,0
Mikkel Svinth Rødgaard: 12,0
Kristian Troels Nørregaard: 12,5
Peter Martin Wilhjelm: 15,0
Christian Andreasen: 22,0
Benjamin Steengaard Rasmussen: 25,0
Thomas Thestrup: 40,0
TKM blev en anelse fornærmet, da jeg i sin tid hudflettede hans smag. Nu får han chancen for at slå tilbage. Dette er et udslag af overdreven søndagskedsomhed. Det er på engelsk, fordi Kristian er så international…
Album: Blur - Blur
Book: I øjeblikket. To ansigter – Sommerset Maugham
Church: White Hart Lane
Deodorant: Pierre Cardin. En klassiker.
European country: Republic of Ireland
Football team: Tonninghams United
Girlfriend: Findus. Min højre hånd. Desværre.
Hair shampoo: Response.
International friend: TKM
Job if not journalist: Forfatter.
Live concert: Manic Street Preachers – Den Grå Hal - 1998
Movie: The Big Lebowski
Tottenham Hotspur player: Ledley King
Blur song: Country Sad Ballad Man
Political Party: Socialistisk Folkeparti
Quiz: Trivial Pursuit
Religion: Jeg er tilhænger af den agtværdige Mikkel Rødgaard
Type in the Enneagram: Er ikke scientolog
Unique Person: Michael Palin – Verdens rareste mand
Vegetable: Kartoffel
Work camp: ???
Zoo: Comedy Zoo
Album: Blur - Blur
Book: I øjeblikket. To ansigter – Sommerset Maugham
Church: White Hart Lane
Deodorant: Pierre Cardin. En klassiker.
European country: Republic of Ireland
Football team: Tonninghams United
Girlfriend: Findus. Min højre hånd. Desværre.
Hair shampoo: Response.
International friend: TKM
Job if not journalist: Forfatter.
Live concert: Manic Street Preachers – Den Grå Hal - 1998
Movie: The Big Lebowski
Tottenham Hotspur player: Ledley King
Blur song: Country Sad Ballad Man
Political Party: Socialistisk Folkeparti
Quiz: Trivial Pursuit
Religion: Jeg er tilhænger af den agtværdige Mikkel Rødgaard
Type in the Enneagram: Er ikke scientolog
Unique Person: Michael Palin – Verdens rareste mand
Vegetable: Kartoffel
Work camp: ???
Zoo: Comedy Zoo
Monday, September 26, 2005
Bookmaking friends...
Hvem får først børn?
Benjamin og Stina: 2,00
Thomas og Kirstine: 5,00
Kristian (TKM) og Kristina: 10,00
Kenneth og Sigrid: 10,00
Peter og Nhung: 20,00
Hvem bliver først millionær (i dollars)?
Christian Andreasen: 2,00
Thomas Michael de Thestrup: 4,25
Kenneth Hansen: 6,75
Benjamin Steengaard Rasmussen: 15,00
Peter Martin Wilhjelm: 20,00
Kristian Troels Nørregaard: 50,00
Carsten Holm: 50,00
Mikkel Svinth Rødgaard: 12000,00
Hvem bliver først religiøs (en anerkendt verdensreligion)?
Kristian Troels Nørregaard: 3,00
Peter Martin Wilhjelm: 3,50
Carsten Holm: 6,00
Christian Andreasen: 12,00
Benjamin Steengaard Rasmussen: 20,00
Thomas Michael de Thestrup: 30,00
Mikkel Svinth Rødgaard: 60,00
Kenneth Hansen: 70,00
Hvem bliver først 30 år?
Benjamin Steengaard Rasmussen: 1,0000000001
Kristian Troels Nørregaard: 120000,00
Carsten Holm: 140000,00
Kenneth Hansen: 200000,00
Peter Martin Wilhjelm: 220000,00
Christian Andreasen: 250000,00
Mikkel Svinth Rødgaard: 300000,00
Thomas Michael de Thestrup: 350000,00
Hvem får først børn?
Benjamin og Stina: 2,00
Thomas og Kirstine: 5,00
Kristian (TKM) og Kristina: 10,00
Kenneth og Sigrid: 10,00
Peter og Nhung: 20,00
Hvem bliver først millionær (i dollars)?
Christian Andreasen: 2,00
Thomas Michael de Thestrup: 4,25
Kenneth Hansen: 6,75
Benjamin Steengaard Rasmussen: 15,00
Peter Martin Wilhjelm: 20,00
Kristian Troels Nørregaard: 50,00
Carsten Holm: 50,00
Mikkel Svinth Rødgaard: 12000,00
Hvem bliver først religiøs (en anerkendt verdensreligion)?
Kristian Troels Nørregaard: 3,00
Peter Martin Wilhjelm: 3,50
Carsten Holm: 6,00
Christian Andreasen: 12,00
Benjamin Steengaard Rasmussen: 20,00
Thomas Michael de Thestrup: 30,00
Mikkel Svinth Rødgaard: 60,00
Kenneth Hansen: 70,00
Hvem bliver først 30 år?
Benjamin Steengaard Rasmussen: 1,0000000001
Kristian Troels Nørregaard: 120000,00
Carsten Holm: 140000,00
Kenneth Hansen: 200000,00
Peter Martin Wilhjelm: 220000,00
Christian Andreasen: 250000,00
Mikkel Svinth Rødgaard: 300000,00
Thomas Michael de Thestrup: 350000,00
Saturday, September 24, 2005
Hello...
Jeg har endnu en anmeldelse. Denne gang af 'Mågen' på Århus Teater. Som man kan læse her på Røret var det en svær fødsel, og den blev heller ikke særligt god. Til slut blev jeg forbandet og besluttede mig for at svine lortet og gå i seng. Det ser således ud...
Knap vågen til Mågen
Af mikkel svinth rødgaard
Trist. Trist. Trist. Hvor er det dog tragisk det hele for de ti karakterer i nyopsætningen af Tjekhovs ’Mågen’ på Århus Teater. Et hurtigt kig i disse ildestedte menneskers mentale og fysiske journaler er næsten ikke til at bære. Ulykkelig kærlighed, næsten alle er de forelskede i den forkerte, bristede illusioner, en kompliceret moderbinding med et strejf af forbudt erotik, en forbløffende hastigt accelererende rheumatisme, jeg kunne blive ved. Jeg gider bare ikke.
Dette er en komedie; det står på plakaten. Men grinede jeg? Nix, njet! Eller rettere sagt der undslap et enkelt lille hæ i løbet af de knap to timer forestillingen varede. Og det var desværre for forestillingen ikke tilsigtet, men det så altså skægt ud, da stakkels plagede Nina kom til at spytte under et af sine teatralske følelsesudbrud. Hun gjorde det igen i fjerde akt, men da var den ligesom blevet gammel.
Nå, men græd jeg så, spørger du vel? Nej, heller ikke. Hvis sandheden skal frem var jeg nærmest ligeglad med de der russere oppe på scenen.
Det største problem ved denne nyfortolkning af Tjekhovs klassiker er netop, at det er en nyfortolkning. Er du en reaktionær, elitær, højpandet anmeldersnob, spørger du så? Hæ, så langt fra. Men jeg vil have konsekvens. Hvis jeg skulle have købt denne nyfortolkning, skulle de ansvarlige for denne jammerlige opsætning måske have drukket en del mere liflig vodka og satset igennem. Nu udstiller det, der i højere grad kan kaldes en opdatering af universet, skuespillerne så man på intet tidspunkt bare sympatiserer med dem.
Konkret har man blandt andet tilført en scenografi, der minder om et stort, hvidt og nemt samlet IKEA-møbel, et 70’er møblement, adidasbukser og en bærbar computer. Og man har hjælpsomt fjernet nogen af de der svære gamle ord, der ikke står i retskrivningsordbogen længere. Og så har Teatrets husdramatiker Christian Lollike skrevet et nyt skuespil, der indgår i forestillingens metaramme. Det er tæt på at være en god idé. Men hans maniske symbolik med brændende dukker og nutidsreferencer til præsidenter, atomaffald og globalisering bliver brat stoppet for, at man kan vende tilbage til den gamle vanetænkning. Hvilket er ganske ironisk fordi, det netop er det, forestillingens unge idealistiske nytænker Konstantin tordner imod.
Når instruktøren Christoffer Berdal, der også har bearbejdet det klassiske forlæg, ikke fører projektet igennem og sprænger fortællingens rammer virker den nymodens måge ikke. Karaktererne har bare moderne tøj på, og sidder i møbler i stål og læder, mens de stadig taler som om de befandt sig i et Rusland før både Jeltsin, Putin og Lenin. Samtidig er der opdateringer, der ikke umiddelbart giver mening.
Eksempel og følg nu godt med: Handlingen finder sted på et gods langt fra byen, hvor der drives landbrug. På godset er der i hvert fald én personbil. Det ved vi, for den bliver lånt ud senere i forestillingen. På et tidspunkt skal divaen Irina køres til stationen, fordi hun vil tilbage til Moskva, men får at vide, at alle vognene skal bruges til at hente rughøsten. Nok er jeg ikke landmand, men jeg har dog aldrig hørt om, at man høster med personbiler. Endnu en af den slags uoverensstemmelser. I forestillingen er også en læge, der ikke mener, at man bør forvente at leve ret længe, efter man er fyldt 60 år, hvilket også i Rusland er ret beskedent i vores dage.
Nå, det er småfejl. Større og mere graverende er det, at man tilstræber en nutidig ramme vi kan identificere os med, men alligevel (over)spiller samtlige ti skuespillere. Sandsynligvis i loyalitet mod Tjekhovs 110 år gamle forlæg.
’Hvis du vidste, hvor ulykkelig jeg er,’ siger den unge Konstantin midtvejs, som havde han glemt at købe smøger og blev nødt til at vade hele vejen ned til 7-eleven, for derefter at skrige sin næste replik i et voldsomt emotionelt udbrud.
Det samme gør sig gældende blandt andet gældende for den unge skuespillerinde in spe, den førnævnte diva, den pibende gammelfar på 60, der ævler med en karrikeret gammelmandsstemme, den fjoget grinende skolelærer og doktoren, der råber med dunkende blodårer.
Der er simpelthen for mange distraktioner, skuespillet er for overfladisk og teatralsk, og så bliver man hverken revet med eller bevæget. Og med forlov Mester Tjekhov, din morbide humor har ikke overlevet et århundrede. I hvert fald ikke i denne udgave af ’Mågen’. Den er ikke morsom, den er ikke tragisk. Den er helt lige meget.
Århus Teater: Mågen
Manuskript: Anton Tjekhov
Scenografi: Thomas Bjørnager
Lyddesign: Jeppe Larris
Jeg har endnu en anmeldelse. Denne gang af 'Mågen' på Århus Teater. Som man kan læse her på Røret var det en svær fødsel, og den blev heller ikke særligt god. Til slut blev jeg forbandet og besluttede mig for at svine lortet og gå i seng. Det ser således ud...
Knap vågen til Mågen
Af mikkel svinth rødgaard
Trist. Trist. Trist. Hvor er det dog tragisk det hele for de ti karakterer i nyopsætningen af Tjekhovs ’Mågen’ på Århus Teater. Et hurtigt kig i disse ildestedte menneskers mentale og fysiske journaler er næsten ikke til at bære. Ulykkelig kærlighed, næsten alle er de forelskede i den forkerte, bristede illusioner, en kompliceret moderbinding med et strejf af forbudt erotik, en forbløffende hastigt accelererende rheumatisme, jeg kunne blive ved. Jeg gider bare ikke.
Dette er en komedie; det står på plakaten. Men grinede jeg? Nix, njet! Eller rettere sagt der undslap et enkelt lille hæ i løbet af de knap to timer forestillingen varede. Og det var desværre for forestillingen ikke tilsigtet, men det så altså skægt ud, da stakkels plagede Nina kom til at spytte under et af sine teatralske følelsesudbrud. Hun gjorde det igen i fjerde akt, men da var den ligesom blevet gammel.
Nå, men græd jeg så, spørger du vel? Nej, heller ikke. Hvis sandheden skal frem var jeg nærmest ligeglad med de der russere oppe på scenen.
Det største problem ved denne nyfortolkning af Tjekhovs klassiker er netop, at det er en nyfortolkning. Er du en reaktionær, elitær, højpandet anmeldersnob, spørger du så? Hæ, så langt fra. Men jeg vil have konsekvens. Hvis jeg skulle have købt denne nyfortolkning, skulle de ansvarlige for denne jammerlige opsætning måske have drukket en del mere liflig vodka og satset igennem. Nu udstiller det, der i højere grad kan kaldes en opdatering af universet, skuespillerne så man på intet tidspunkt bare sympatiserer med dem.
Konkret har man blandt andet tilført en scenografi, der minder om et stort, hvidt og nemt samlet IKEA-møbel, et 70’er møblement, adidasbukser og en bærbar computer. Og man har hjælpsomt fjernet nogen af de der svære gamle ord, der ikke står i retskrivningsordbogen længere. Og så har Teatrets husdramatiker Christian Lollike skrevet et nyt skuespil, der indgår i forestillingens metaramme. Det er tæt på at være en god idé. Men hans maniske symbolik med brændende dukker og nutidsreferencer til præsidenter, atomaffald og globalisering bliver brat stoppet for, at man kan vende tilbage til den gamle vanetænkning. Hvilket er ganske ironisk fordi, det netop er det, forestillingens unge idealistiske nytænker Konstantin tordner imod.
Når instruktøren Christoffer Berdal, der også har bearbejdet det klassiske forlæg, ikke fører projektet igennem og sprænger fortællingens rammer virker den nymodens måge ikke. Karaktererne har bare moderne tøj på, og sidder i møbler i stål og læder, mens de stadig taler som om de befandt sig i et Rusland før både Jeltsin, Putin og Lenin. Samtidig er der opdateringer, der ikke umiddelbart giver mening.
Eksempel og følg nu godt med: Handlingen finder sted på et gods langt fra byen, hvor der drives landbrug. På godset er der i hvert fald én personbil. Det ved vi, for den bliver lånt ud senere i forestillingen. På et tidspunkt skal divaen Irina køres til stationen, fordi hun vil tilbage til Moskva, men får at vide, at alle vognene skal bruges til at hente rughøsten. Nok er jeg ikke landmand, men jeg har dog aldrig hørt om, at man høster med personbiler. Endnu en af den slags uoverensstemmelser. I forestillingen er også en læge, der ikke mener, at man bør forvente at leve ret længe, efter man er fyldt 60 år, hvilket også i Rusland er ret beskedent i vores dage.
Nå, det er småfejl. Større og mere graverende er det, at man tilstræber en nutidig ramme vi kan identificere os med, men alligevel (over)spiller samtlige ti skuespillere. Sandsynligvis i loyalitet mod Tjekhovs 110 år gamle forlæg.
’Hvis du vidste, hvor ulykkelig jeg er,’ siger den unge Konstantin midtvejs, som havde han glemt at købe smøger og blev nødt til at vade hele vejen ned til 7-eleven, for derefter at skrige sin næste replik i et voldsomt emotionelt udbrud.
Det samme gør sig gældende blandt andet gældende for den unge skuespillerinde in spe, den førnævnte diva, den pibende gammelfar på 60, der ævler med en karrikeret gammelmandsstemme, den fjoget grinende skolelærer og doktoren, der råber med dunkende blodårer.
Der er simpelthen for mange distraktioner, skuespillet er for overfladisk og teatralsk, og så bliver man hverken revet med eller bevæget. Og med forlov Mester Tjekhov, din morbide humor har ikke overlevet et århundrede. I hvert fald ikke i denne udgave af ’Mågen’. Den er ikke morsom, den er ikke tragisk. Den er helt lige meget.
Århus Teater: Mågen
Manuskript: Anton Tjekhov
Scenografi: Thomas Bjørnager
Lyddesign: Jeppe Larris
Wednesday, September 21, 2005
Knap vgen til mgen
Hej læsere. En lille perle-update. Ind i mellem har Rødgaard svært ved at trykke på de rigtige taster i den rigtige rækkefølge. Det sker heldigvis ikke så tit, men når det sker, som i nat, hvor Rødgaard skal anmelde den ikke særligt vellykkede opsætning af Tjekhovs ’mågen’, er det temmelig spas at læse mislykkede indledninger. Her er et bredt sortiment…
Knap vågen til mågen
Af Mikkel Svinth Rødgaard
Mor er på ferie på godset. Mor er pisseirriterende…
Der undslap denne anmelder et enkelt hæ i løbet af to timer og tyve minutter. Det var godt nok inklusiv en pause, men det er stadig ikke mange gange at more sig i en komedie. Specielt ikke hvis dette hæ skyldes en betragtelig mængde spyt, der sprøjtede ud af munden på den kvindelige hovedrolleinderhavers mund under en af forestillingens mange teatralske følelsesudbrud.
Tjekhovs ’Mågen’ fik en overhaling på Århus Teater, men uheldigvis ikke gennemført nok.
Mågen er en klassiker på linje med Jonatan Havmåge, Hitchcocks Fuglene og den der Ib Spang-Olsen tegnefilm med alle de der åndssvage fugle…
’Hjælp mig’, ’Hvis du vidste, hvor ulykkelig jeg er…’, ’Alt er håbløst.’ Dette er replikker fra Århus Teaters nyfortolkning af Tjekhovs ’Mågen’. Som du måske kan regne ud, kære læser, er de ikke ligefrem glade i låget, hovedpersonerne…
Hvad: ’Mågen’ af Tjekhov.
Hvor: Århus Teater.
Hvorfor: Aner det ikke…
Ulykkelig kærlighed, hastigt accelererende rheumatisme, tvangstanker, uforløste moderbindinger, jalousi, bristede illusioner, etc. Jeps. Det er en komedie. Man siger jo at der er tragedie bag enhver god komedie. Den lektie kendte Tjekhov, og har i den grad benyttet sig af formlen. Uheldigvis er nyfortolkningen af klassikeren ’Mågen’ på Århus Teater ikke morsom. Den er nu heller ikke tragisk. Man er nærmest ligeglad, og hvis Konstantin ikke selv havde skudt sig i slutningen af forestillingen havde denne anmelder gerne hjulpet til. Bare for at få en ende på denne elendighed…
Knap vågen til mågen
Af Mikkel Svinth Rødgaard
Mor er på ferie på godset. Mor er pisseirriterende…
Der undslap denne anmelder et enkelt hæ i løbet af to timer og tyve minutter. Det var godt nok inklusiv en pause, men det er stadig ikke mange gange at more sig i en komedie. Specielt ikke hvis dette hæ skyldes en betragtelig mængde spyt, der sprøjtede ud af munden på den kvindelige hovedrolleinderhavers mund under en af forestillingens mange teatralske følelsesudbrud.
Tjekhovs ’Mågen’ fik en overhaling på Århus Teater, men uheldigvis ikke gennemført nok.
Mågen er en klassiker på linje med Jonatan Havmåge, Hitchcocks Fuglene og den der Ib Spang-Olsen tegnefilm med alle de der åndssvage fugle…
’Hjælp mig’, ’Hvis du vidste, hvor ulykkelig jeg er…’, ’Alt er håbløst.’ Dette er replikker fra Århus Teaters nyfortolkning af Tjekhovs ’Mågen’. Som du måske kan regne ud, kære læser, er de ikke ligefrem glade i låget, hovedpersonerne…
Hvad: ’Mågen’ af Tjekhov.
Hvor: Århus Teater.
Hvorfor: Aner det ikke…
Ulykkelig kærlighed, hastigt accelererende rheumatisme, tvangstanker, uforløste moderbindinger, jalousi, bristede illusioner, etc. Jeps. Det er en komedie. Man siger jo at der er tragedie bag enhver god komedie. Den lektie kendte Tjekhov, og har i den grad benyttet sig af formlen. Uheldigvis er nyfortolkningen af klassikeren ’Mågen’ på Århus Teater ikke morsom. Den er nu heller ikke tragisk. Man er nærmest ligeglad, og hvis Konstantin ikke selv havde skudt sig i slutningen af forestillingen havde denne anmelder gerne hjulpet til. Bare for at få en ende på denne elendighed…
Monday, September 19, 2005
Selv om Rødgaard altid har været voldsomt kulturel, er det relativt nyt, at han er blevet finkulturel.
Rødgaard var for nylig i Symfonien. Det havde Rødgaard ikke været før...
Uheldigvis skrev Rødgaard denne reportage lidt for sent og lidt for hurtigt. Og så bliver teksten ind i mellem lidt svulstig. Og der er et par pinlige klicheer...
Fascineret i Symfonien
Korrekte bedsteborgere var til Symfonikoncert i Musikhuset i Århus i går aftes. Tilstede var også en nybegynder, der fik et fascinerende indblik i en verden af ophøjet værdighed, klassisk kultur og kontrolleret, men alligevel glødende begejstring.
Af Mikkel Svinth Rødgaard
Kunstfærdigt svungne, hvide silkehårsfrisurer, nystrøgede Mr. Jardex-jakkesæt og perleøreringe. Århusianske finkulturelle seniorer med midlertidigt frosne vurderende sunkne ansigtstræk. En andægtig alvor mens musikken spiller. Der er faste regler for god opførsel, når man er i Symfonien. En ældre kvinde lægger an til en anerkendende klapsalve, men før hun når at begå den utilgivelige brøde at applaudere mellem to satser i Beethovens 4. klaverkoncert, reagerer hendes sidemand lynsnart og bremser den ene hånd i flugten. Hendes mand ser mildt bebrejdende på hende. Resten af koncerten er hun som en sjælden kirkegænger under en gudstjeneste og reagerer tre sekunder senere end alle andre.
For en nybegynder er en symfonikoncert en sælsom oplevelse. Som hvis man fjerner låget, og ser ned i en kompliceret maskine, ser man dirigenten tænde og slukke for musikerne. Han sender en appellerende gestus af sted mod cellisterne eller violinisterne, der straks i hidsige kropsvrid med blafrende kinder og synkrone buer leverer et par strofer. For derefter at gå ud og med uudgrundelige ansigter vente på at dirigenten igen trykker på knappen. Træblæserne eller fløjtenisterne overtager med milimeterpræcis disciplin. Denne illusion af en fuldendt ensartet organisme bliver dog punkteret, hvis man fokuserer på maskinens enkelte tandhjul. En af kontrabassisterne har et imponerende slagtermoustache og den lange gråhårede cellist, der sidder tættest på publikum stumper i buksen og har glemt at pudse sine sko. Unge, kvindelige og, undskyld mig, delikat sensuelle violinister flankeres af knap fyrre år ældre kolleger.
Symfonikoncerter er for hovedparten af et par generationer nethindebilleder af Olsenbanden, der borer og sprænger sig gennem Det Kongelige Teaters mure til tonerne af Elverhøj. For os indskrænkede sjæle er det fascinerende at se, hvordan sådan en koncert er et studie i ceremoniel hyldest. Koncerten indledes med en uropførelse af den danske komponist Sven Erik Werners værk Fabliau – d´apres Andersen, der er en del af den hysteriske fødselsdagshyldest til H.C. Andersen. Så snart dirigent Neil Thomson sætter punktum for værket, tør tilhørernes ansigter op, og Werner, dirigenten, symfonikerne og skuespillerinden, der fortolkede nationalskjalden over og under musikken modtager ovationer og blomster i et omfang, der ville få Tintins Madame Castafiore til at krympe sig af misundelse. Til aftenens andet stykke har Musikhuset æren af at kunne præsentere den amerikanske pianist og dirigent Jeffrey Siegler. Han er en lavstammet, tæt mand, der entrerer scenen med en mine som en selvtilfreds sovjetisk skakverdensmester, der nu skal dele sit geni med pøbelen. Skiftevis kærtegner solisten tangenterne med en forsigtighed, som skulle han beskære et bonsaitræ med en kædesav, andre gange hamrer han i klaveret med et blik så mørkt og intenst bag massive øjenbryn, at man frygter, han laver en Uri Geller, og får det sagesløse instrument til at slå knuder på sig selv.
Han vækker så mange følelser i sine publikummer, at de kalder ham ind til et ekstranummer.
Efter pausen, der byder på høflig konversation og rødvin, slutter orkesteret aftenen af med den finske senromantiker Jean Sibelius, hvis symfoni nr. 2 kaster os rundt i den vilde natur i de tusinde søers land.
Kvinden, der lagde an til at klappe under Beethoven, sidder som naglet i sædet, da symfonikoncerten finder sin ende, mens andre af de begejstrede pensionister rykker umærkeligt i de velpolstrede sæder. Alle lægger de an til den ultimative hæder, den stående ovation. Ingen vil være den første. Og ingen bliver den første. Symfonikerne må nøjes med et siddende brus af en applaus. Og så går vi alle mættede mod udgangen. Under ordnede forhold forstås. Der er skam regler for god opførsel, når man er i symfonien.
Rødgaard var for nylig i Symfonien. Det havde Rødgaard ikke været før...
Uheldigvis skrev Rødgaard denne reportage lidt for sent og lidt for hurtigt. Og så bliver teksten ind i mellem lidt svulstig. Og der er et par pinlige klicheer...
Fascineret i Symfonien
Korrekte bedsteborgere var til Symfonikoncert i Musikhuset i Århus i går aftes. Tilstede var også en nybegynder, der fik et fascinerende indblik i en verden af ophøjet værdighed, klassisk kultur og kontrolleret, men alligevel glødende begejstring.
Af Mikkel Svinth Rødgaard
Kunstfærdigt svungne, hvide silkehårsfrisurer, nystrøgede Mr. Jardex-jakkesæt og perleøreringe. Århusianske finkulturelle seniorer med midlertidigt frosne vurderende sunkne ansigtstræk. En andægtig alvor mens musikken spiller. Der er faste regler for god opførsel, når man er i Symfonien. En ældre kvinde lægger an til en anerkendende klapsalve, men før hun når at begå den utilgivelige brøde at applaudere mellem to satser i Beethovens 4. klaverkoncert, reagerer hendes sidemand lynsnart og bremser den ene hånd i flugten. Hendes mand ser mildt bebrejdende på hende. Resten af koncerten er hun som en sjælden kirkegænger under en gudstjeneste og reagerer tre sekunder senere end alle andre.
For en nybegynder er en symfonikoncert en sælsom oplevelse. Som hvis man fjerner låget, og ser ned i en kompliceret maskine, ser man dirigenten tænde og slukke for musikerne. Han sender en appellerende gestus af sted mod cellisterne eller violinisterne, der straks i hidsige kropsvrid med blafrende kinder og synkrone buer leverer et par strofer. For derefter at gå ud og med uudgrundelige ansigter vente på at dirigenten igen trykker på knappen. Træblæserne eller fløjtenisterne overtager med milimeterpræcis disciplin. Denne illusion af en fuldendt ensartet organisme bliver dog punkteret, hvis man fokuserer på maskinens enkelte tandhjul. En af kontrabassisterne har et imponerende slagtermoustache og den lange gråhårede cellist, der sidder tættest på publikum stumper i buksen og har glemt at pudse sine sko. Unge, kvindelige og, undskyld mig, delikat sensuelle violinister flankeres af knap fyrre år ældre kolleger.
Symfonikoncerter er for hovedparten af et par generationer nethindebilleder af Olsenbanden, der borer og sprænger sig gennem Det Kongelige Teaters mure til tonerne af Elverhøj. For os indskrænkede sjæle er det fascinerende at se, hvordan sådan en koncert er et studie i ceremoniel hyldest. Koncerten indledes med en uropførelse af den danske komponist Sven Erik Werners værk Fabliau – d´apres Andersen, der er en del af den hysteriske fødselsdagshyldest til H.C. Andersen. Så snart dirigent Neil Thomson sætter punktum for værket, tør tilhørernes ansigter op, og Werner, dirigenten, symfonikerne og skuespillerinden, der fortolkede nationalskjalden over og under musikken modtager ovationer og blomster i et omfang, der ville få Tintins Madame Castafiore til at krympe sig af misundelse. Til aftenens andet stykke har Musikhuset æren af at kunne præsentere den amerikanske pianist og dirigent Jeffrey Siegler. Han er en lavstammet, tæt mand, der entrerer scenen med en mine som en selvtilfreds sovjetisk skakverdensmester, der nu skal dele sit geni med pøbelen. Skiftevis kærtegner solisten tangenterne med en forsigtighed, som skulle han beskære et bonsaitræ med en kædesav, andre gange hamrer han i klaveret med et blik så mørkt og intenst bag massive øjenbryn, at man frygter, han laver en Uri Geller, og får det sagesløse instrument til at slå knuder på sig selv.
Han vækker så mange følelser i sine publikummer, at de kalder ham ind til et ekstranummer.
Efter pausen, der byder på høflig konversation og rødvin, slutter orkesteret aftenen af med den finske senromantiker Jean Sibelius, hvis symfoni nr. 2 kaster os rundt i den vilde natur i de tusinde søers land.
Kvinden, der lagde an til at klappe under Beethoven, sidder som naglet i sædet, da symfonikoncerten finder sin ende, mens andre af de begejstrede pensionister rykker umærkeligt i de velpolstrede sæder. Alle lægger de an til den ultimative hæder, den stående ovation. Ingen vil være den første. Og ingen bliver den første. Symfonikerne må nøjes med et siddende brus af en applaus. Og så går vi alle mættede mod udgangen. Under ordnede forhold forstås. Der er skam regler for god opførsel, når man er i symfonien.
Sunday, September 18, 2005
Ja ja, i er ikke sådan til at snyde. Rødgaard lavede et par fuck-ups i sine anmeldelser. Tro ikke han ikke selv har set dem. Først og fremmest er der et fuldstændigt misvisende verbum i slutningen. 'Hvor de begge nøjes med højre hånd.' Det referer selvfølgelig til Søren Ulrich Thomsens udmærkede billede med fadosangerne. Men det kan læses forkert. Fuck-up.
I journalistik skal menigmand også være med.
I den anden, den om 'Forførelsen', er det ret tydeligt, at Rødgaard var træt af at skrive til slut. Slutningen er påklistret. Fuck-up...
Nå men det er i vel ligeglade med, (det er egentlig lidt sørgeligt, at Talerøret ikke er mere læst end, at Rødgaard overvejer at skrivere læsere i ental). Nevermind var der engang en depressiv amerikaner, der kaldte en cd-plade...
To ting.
Det er valgaften i Tyskland og Rødgaard er bekymret. Det ser ud til, at de borgerlige vinder, men det er ikke Frau Merkel, der generer mig. Ikke alle lande kan være lige så fornuftige som nordmændene. (Det føles helt sært at skrive den sætning).
Nej, det der bekymrer undertegnede ordoverforbruger er det faktum, at en række kvindesagsorganisationer in Deutschland har agiteret for, at man burde stemme på Merkel fordi hun er kvinde. Ikke et ord om hendes politik. Og så er vi tilbage til det vidunderligt destruktive emne, som Rødgaard har så dårlige erfaringer med på trods af, at Rødgaard er feminist. En erklæret, men dog temmelig passiv en af slagsen. Disse kvinder mener altså, at man skal skide hul i om kandidaten er den bedst egnede, fordi det ville være et stort skridt for ligestillingen.
Åh, hvor Rødgaard ikke håber, det bliver ris til deres egne popoer...
Nå op i røven. Der er Desperate Housewives, og ja Rødgaard har også set Sleepless in Seattle...
Nå, Rødgaard er feminin nok til, at han kan multitaske.
Der var jo en ting til.
TV2 sendte Sleepers igen. Den der udmærkede, men ikke storslåede film, om de der unger fra Hells Kitchen, der ryger på drengehjem og bliver mishandlet af Kevin Bacon.
I har set filmen. Hvis ikke skal den nok komme på en eller anden kanal om et par måneder.
Det som Rødgaard vil frem til, er at han er helt tosset med epiloger. Uanset i hvilken sammenhæng. Det er så vidunderligt simpelt. Man bruger to timer på at stampe rundt i detaljer og storylines og what have you. Og så runder man det hele af med to linjers koncentreret fremtid...
Nogen gange kunne man ønske sig at stoppe handlingen lige NU. Og så bare få et resumé af de 40-60 år, man forhåbentlig har tilbage...
I journalistik skal menigmand også være med.
I den anden, den om 'Forførelsen', er det ret tydeligt, at Rødgaard var træt af at skrive til slut. Slutningen er påklistret. Fuck-up...
Nå men det er i vel ligeglade med, (det er egentlig lidt sørgeligt, at Talerøret ikke er mere læst end, at Rødgaard overvejer at skrivere læsere i ental). Nevermind var der engang en depressiv amerikaner, der kaldte en cd-plade...
To ting.
Det er valgaften i Tyskland og Rødgaard er bekymret. Det ser ud til, at de borgerlige vinder, men det er ikke Frau Merkel, der generer mig. Ikke alle lande kan være lige så fornuftige som nordmændene. (Det føles helt sært at skrive den sætning).
Nej, det der bekymrer undertegnede ordoverforbruger er det faktum, at en række kvindesagsorganisationer in Deutschland har agiteret for, at man burde stemme på Merkel fordi hun er kvinde. Ikke et ord om hendes politik. Og så er vi tilbage til det vidunderligt destruktive emne, som Rødgaard har så dårlige erfaringer med på trods af, at Rødgaard er feminist. En erklæret, men dog temmelig passiv en af slagsen. Disse kvinder mener altså, at man skal skide hul i om kandidaten er den bedst egnede, fordi det ville være et stort skridt for ligestillingen.
Åh, hvor Rødgaard ikke håber, det bliver ris til deres egne popoer...
Nå op i røven. Der er Desperate Housewives, og ja Rødgaard har også set Sleepless in Seattle...
Nå, Rødgaard er feminin nok til, at han kan multitaske.
Der var jo en ting til.
TV2 sendte Sleepers igen. Den der udmærkede, men ikke storslåede film, om de der unger fra Hells Kitchen, der ryger på drengehjem og bliver mishandlet af Kevin Bacon.
I har set filmen. Hvis ikke skal den nok komme på en eller anden kanal om et par måneder.
Det som Rødgaard vil frem til, er at han er helt tosset med epiloger. Uanset i hvilken sammenhæng. Det er så vidunderligt simpelt. Man bruger to timer på at stampe rundt i detaljer og storylines og what have you. Og så runder man det hele af med to linjers koncentreret fremtid...
Nogen gange kunne man ønske sig at stoppe handlingen lige NU. Og så bare få et resumé af de 40-60 år, man forhåbentlig har tilbage...
Friday, September 16, 2005
Undskyld afbrækket. Når Rødgaard får tid skal han nok fortsætte den spændende historie.
Rødgaard sætter Rødgaards mening utrolig højt, og nu har han endelig fået lov at være anmelder.
Følgende anmeldelser bringes på opfordring af Rødgaards ven Steengaard.
Den første er en anmeldelse af Jørgen Leths portræt af digteren Søren Ulrich Thomsen. Den anden af et teaterstykke på den lille århusianske scene Katapult...
Digterportræt med sikker højrehånd
Anmeldelse: Jeg er levende – Søren Ulrik Thomsen, digter
Af Mikkel Svinth Rødgaard
Når en portugisisk fado-sanger ikke længere har stemmepragt til sine melankolske hjemlandssange tager han venstre hånd op af lommen til hjælp. Hvis man gestikulerer med begge hænder er det for at kompensere for manglende gennemslagskraft. Det har Søren Ulrik Thomsen konstateret i Lissabon, og taget det til efterretning. Når digteren reciterer, er det med venstre hånd i et fast greb om digtsamlingen. Filmmanden Jørgen Leth bruger én nænsom højrehånd i dette minimalistiske, ja nærmest asketiske portræt af den knap 20 år yngre lyriker.
Søren Ulrik Thomsen toner frem i mættet sort-hvid og reciterer tonløst messende, men engageret digtet, filmens titel stammer fra. Klip. Stevns Klint. Et lille øde hus i sneløs vinter. Barndommen med kulde, men hjertevarme. Thomsen fortæller om farens aftensange, den imponerende Onkel Børge og Danmark anno 1963, som digteren stadig ærgrer sig over, at han ikke fik oplevet som voksen.
Klip. København, storbyjazz, slørede billygter og digterens lejlighed med udsigt til genboerne, ikke et panorama af inspirerende natur. Et nærbillede af netop Thomsens højrehånd, der med en altmodisch fyldepen skaber de ord og billeder, der har gjort ham til et af de store navne i nyere dansk litteratur.
Imellem, under og over disse klip frem og tilbage mellem natur og by, fortid og nutid optræder digteren selv som fortæller, ene hovedperson og med sine digte.
Leth holder sig tilbage fra fortællerrollen, som han ellers ynder i mange af sine andre film, og skaber en støvet, varm og nærmest slæbende stemning. Men hans nonchalante overforbrug af tid er netop en af portrættets store kvaliteter. Det er underligt medrivende at se Thomsen renskrive digte med to febrilske fingre på den utidssvarende skrivemaskine eller se hans hænder tilberede en kop te med mælk, der snurrer hypnotisk i koppen.
I sekvenser filosoferer Søren Ulrik Thomsen over poesien, dens væsen og dens kvaliteter. Hvordan han har reageret mod digtergenerationen før ham ved at lægge vægt på det patetiske, følelserne. Digte er ifølge ham enten en hymne til verden eller en klagesang over verden. Jørgen Leth er også poet, og han supplerer Søren Ulrik Thomsens ord med disse smukke, nærmest fastfrossede billeder, der virker som ingredienser til et fælles univers de to imellem. Sammen har Thomsen og Leth skabt et usædvanligt, visuelt digt om en digter. Hvor de begge nøjes med højre hånd.
Usammenhængende tankeeksperiment
Forførelsen: Teater Katapult.
Af Mikkel Svinth Rødgaard.
Hvis Jesus virkelig kunne lave vand til vin og tilsidesætte sin egen dødelighed, kan han da sikkert også manifestere sig i vor tid som en gråsprængt, insisterende mand med hang til musicals.
Det er i hvert fald, hvad den kvindelige hovedrolle må tænke i ’Forførelsen’, der havde urpremiere på Teater Katapult i går.
En ung sangerinde, Julie, forbereder sig før en optagelsesprøve til rollen som Maria Magdalene i musicalen ’Jesus Christ Superstar’, da en midaldrende mand opsøger hende i øvelokalet. Først for på en særdeles påtrængende måde at komplimentere hendes sangstemme, siden for at afsløre sig som Jesus Kristus, der bedyrer en udødelig kærlighed til hende, som i hans øjne ER Maria Magdalene.
Store spørgsmål trænger sig på for publikum. Hvad dælen sker der? Er dette Jesus? Hvem er han så? Men i højere grad for den unge sangerinde, der begiver sig ud i den ultimative eksistentialisme. Hvem er jeg?
Dette enorme spørgsmål skal dog ikke rotere ret længe, før den i forvejen religiøse kvinde accepterer, at hun i virkeligheden er ingen ringere end den frelste skøge Maria Magdalene. Endda i den version, der er blevet gjort så hip af de voksnes svar på Harry Potter, Da Vinci Mysteriet. Nemlig i rollen som Jesu elskerinde.
Et kort ømt øjeblik senere, hvor Jesus og Maria Magdalene har talt om de gode gamle dage i Jerusalem kommer Jesus, eller hvem han nu er, pludselig i tvivl. Hun tror jo alligevel ikke på ham, den træske kvinde. På trods af hendes forsikringer om, at hun skam TROR, forlader han hende kort efter, mens hun er overladt til ensomheden, tomheden og et gevaldigt trælår af en identitetskrise.
Hvordan reagerer Julie (indsæt: man) på at blive konfronteret med noget så irrationelt, som at en fremmed mand insisterer på at være Guds søn, og tvinger hende til at tage stilling til det udsagn? Det virker som om, det er den idé, ’Forførelsen’ udspringer af. Men det interessante tankeeksperiment falder fra hinanden, når Julie reagerer helt uhensigtsmæssigt og unaturligt. Eksempel: Jesus har netop afsløret sig selv som Jesus, og Julie, som hun endnu hedder, har først været behørigt patroniserende og dernæst skeptisk.
”Har du ikke nogen disciple, du skal ud at lege med,?” spørger hun sarkastisk, for derefter (endelig) at sige fra over for hans grænseoverskridende adfærd. Knap fire blink med øjnene senere og uden nogen synlig forklaring tillader hun nu, i skikkelse af Maria Magdalene, Jesus at salve sine fødder.
Hun er selvfølgelig ganske forvirret omkring sin egen identitet, men der er ingen troværdige motiver bag eller bevæggrunde for hendes handlinger. Muligvis er manuskriptforfatteren heller ikke er klar over dem. Det kan jo også være at rollens uberegnelighed, er intentionel, men i så fald fungerer det bare ikke. Julie beder på et tidspunkt manden om at gå og ikke forstyrre hendes forberedelser. Han kommer ind igen og beordrer hende til at tage skoene af. Og hun gør det. Også sokkerne. Efterhånden som Julie/Maria Magdalenes handlinger altså bliver mere og mere absurd uigennemskuelige, stiger man af.
Scenografien er en sort, rå væg, lyssætningen er både kreativ og stemningsskabende, og de trange rammer i Katapultteaterets lille lokale bliver i det hele taget forsøgt udnyttet. En glimrende scene til intenst skuespil og til at trække publikum ind i dramaet. ’Jesus’ sidder indledningsvis og indimellem blandt tilskuerne og henvender sig en enkelt gang direkte til publikum. Men denne bevidsthed om publikum bliver ikke fulgt op, og så skulle man bare have ladet være.
Signe Kærup Hjort er i den kvindelige hovedrolle, glimtvis indtagende, men hun lider stærkt under manuskriptets mangler og måske også under instruktionen.
Victor Marcussen, der spiller måske-Jesus, gør sit bedste for at virke forførende både i verdslig og spirituel forstand, men det forbliver et mysterium, hvorfor Julie lader sig bjergtage af mandens karisma. For det gør man ikke på tilskuerpladserne, og det er endnu en grund til at ’Forførelsen’ ikke forfører.
Teater Katapult: ’Forførelsen’
Manuskript: Andreas Garfield
Instruktion: Mikkel Stubbe Teglbjærg
(Musik: Andrew Lloyd Webber)
Rødgaard sætter Rødgaards mening utrolig højt, og nu har han endelig fået lov at være anmelder.
Følgende anmeldelser bringes på opfordring af Rødgaards ven Steengaard.
Den første er en anmeldelse af Jørgen Leths portræt af digteren Søren Ulrich Thomsen. Den anden af et teaterstykke på den lille århusianske scene Katapult...
Digterportræt med sikker højrehånd
Anmeldelse: Jeg er levende – Søren Ulrik Thomsen, digter
Af Mikkel Svinth Rødgaard
Når en portugisisk fado-sanger ikke længere har stemmepragt til sine melankolske hjemlandssange tager han venstre hånd op af lommen til hjælp. Hvis man gestikulerer med begge hænder er det for at kompensere for manglende gennemslagskraft. Det har Søren Ulrik Thomsen konstateret i Lissabon, og taget det til efterretning. Når digteren reciterer, er det med venstre hånd i et fast greb om digtsamlingen. Filmmanden Jørgen Leth bruger én nænsom højrehånd i dette minimalistiske, ja nærmest asketiske portræt af den knap 20 år yngre lyriker.
Søren Ulrik Thomsen toner frem i mættet sort-hvid og reciterer tonløst messende, men engageret digtet, filmens titel stammer fra. Klip. Stevns Klint. Et lille øde hus i sneløs vinter. Barndommen med kulde, men hjertevarme. Thomsen fortæller om farens aftensange, den imponerende Onkel Børge og Danmark anno 1963, som digteren stadig ærgrer sig over, at han ikke fik oplevet som voksen.
Klip. København, storbyjazz, slørede billygter og digterens lejlighed med udsigt til genboerne, ikke et panorama af inspirerende natur. Et nærbillede af netop Thomsens højrehånd, der med en altmodisch fyldepen skaber de ord og billeder, der har gjort ham til et af de store navne i nyere dansk litteratur.
Imellem, under og over disse klip frem og tilbage mellem natur og by, fortid og nutid optræder digteren selv som fortæller, ene hovedperson og med sine digte.
Leth holder sig tilbage fra fortællerrollen, som han ellers ynder i mange af sine andre film, og skaber en støvet, varm og nærmest slæbende stemning. Men hans nonchalante overforbrug af tid er netop en af portrættets store kvaliteter. Det er underligt medrivende at se Thomsen renskrive digte med to febrilske fingre på den utidssvarende skrivemaskine eller se hans hænder tilberede en kop te med mælk, der snurrer hypnotisk i koppen.
I sekvenser filosoferer Søren Ulrik Thomsen over poesien, dens væsen og dens kvaliteter. Hvordan han har reageret mod digtergenerationen før ham ved at lægge vægt på det patetiske, følelserne. Digte er ifølge ham enten en hymne til verden eller en klagesang over verden. Jørgen Leth er også poet, og han supplerer Søren Ulrik Thomsens ord med disse smukke, nærmest fastfrossede billeder, der virker som ingredienser til et fælles univers de to imellem. Sammen har Thomsen og Leth skabt et usædvanligt, visuelt digt om en digter. Hvor de begge nøjes med højre hånd.
Usammenhængende tankeeksperiment
Forførelsen: Teater Katapult.
Af Mikkel Svinth Rødgaard.
Hvis Jesus virkelig kunne lave vand til vin og tilsidesætte sin egen dødelighed, kan han da sikkert også manifestere sig i vor tid som en gråsprængt, insisterende mand med hang til musicals.
Det er i hvert fald, hvad den kvindelige hovedrolle må tænke i ’Forførelsen’, der havde urpremiere på Teater Katapult i går.
En ung sangerinde, Julie, forbereder sig før en optagelsesprøve til rollen som Maria Magdalene i musicalen ’Jesus Christ Superstar’, da en midaldrende mand opsøger hende i øvelokalet. Først for på en særdeles påtrængende måde at komplimentere hendes sangstemme, siden for at afsløre sig som Jesus Kristus, der bedyrer en udødelig kærlighed til hende, som i hans øjne ER Maria Magdalene.
Store spørgsmål trænger sig på for publikum. Hvad dælen sker der? Er dette Jesus? Hvem er han så? Men i højere grad for den unge sangerinde, der begiver sig ud i den ultimative eksistentialisme. Hvem er jeg?
Dette enorme spørgsmål skal dog ikke rotere ret længe, før den i forvejen religiøse kvinde accepterer, at hun i virkeligheden er ingen ringere end den frelste skøge Maria Magdalene. Endda i den version, der er blevet gjort så hip af de voksnes svar på Harry Potter, Da Vinci Mysteriet. Nemlig i rollen som Jesu elskerinde.
Et kort ømt øjeblik senere, hvor Jesus og Maria Magdalene har talt om de gode gamle dage i Jerusalem kommer Jesus, eller hvem han nu er, pludselig i tvivl. Hun tror jo alligevel ikke på ham, den træske kvinde. På trods af hendes forsikringer om, at hun skam TROR, forlader han hende kort efter, mens hun er overladt til ensomheden, tomheden og et gevaldigt trælår af en identitetskrise.
Hvordan reagerer Julie (indsæt: man) på at blive konfronteret med noget så irrationelt, som at en fremmed mand insisterer på at være Guds søn, og tvinger hende til at tage stilling til det udsagn? Det virker som om, det er den idé, ’Forførelsen’ udspringer af. Men det interessante tankeeksperiment falder fra hinanden, når Julie reagerer helt uhensigtsmæssigt og unaturligt. Eksempel: Jesus har netop afsløret sig selv som Jesus, og Julie, som hun endnu hedder, har først været behørigt patroniserende og dernæst skeptisk.
”Har du ikke nogen disciple, du skal ud at lege med,?” spørger hun sarkastisk, for derefter (endelig) at sige fra over for hans grænseoverskridende adfærd. Knap fire blink med øjnene senere og uden nogen synlig forklaring tillader hun nu, i skikkelse af Maria Magdalene, Jesus at salve sine fødder.
Hun er selvfølgelig ganske forvirret omkring sin egen identitet, men der er ingen troværdige motiver bag eller bevæggrunde for hendes handlinger. Muligvis er manuskriptforfatteren heller ikke er klar over dem. Det kan jo også være at rollens uberegnelighed, er intentionel, men i så fald fungerer det bare ikke. Julie beder på et tidspunkt manden om at gå og ikke forstyrre hendes forberedelser. Han kommer ind igen og beordrer hende til at tage skoene af. Og hun gør det. Også sokkerne. Efterhånden som Julie/Maria Magdalenes handlinger altså bliver mere og mere absurd uigennemskuelige, stiger man af.
Scenografien er en sort, rå væg, lyssætningen er både kreativ og stemningsskabende, og de trange rammer i Katapultteaterets lille lokale bliver i det hele taget forsøgt udnyttet. En glimrende scene til intenst skuespil og til at trække publikum ind i dramaet. ’Jesus’ sidder indledningsvis og indimellem blandt tilskuerne og henvender sig en enkelt gang direkte til publikum. Men denne bevidsthed om publikum bliver ikke fulgt op, og så skulle man bare have ladet være.
Signe Kærup Hjort er i den kvindelige hovedrolle, glimtvis indtagende, men hun lider stærkt under manuskriptets mangler og måske også under instruktionen.
Victor Marcussen, der spiller måske-Jesus, gør sit bedste for at virke forførende både i verdslig og spirituel forstand, men det forbliver et mysterium, hvorfor Julie lader sig bjergtage af mandens karisma. For det gør man ikke på tilskuerpladserne, og det er endnu en grund til at ’Forførelsen’ ikke forfører.
Teater Katapult: ’Forførelsen’
Manuskript: Andreas Garfield
Instruktion: Mikkel Stubbe Teglbjærg
(Musik: Andrew Lloyd Webber)
Sunday, September 11, 2005
Jeg beklager, at historien endnu ikke er kommet videre. Den irriterende enkefrue vender ikke tilbage, men som en epilog, kan jeg fortælle, at hun dør om få måneder. Den lille snavsethvide terrier måtte aflives efter en fatal kollision med en Christiania-cykel. Enkefruen var tynget af sorg i en uges tid og anskaffede sig så en meget doven kat. Og uden motion og med hendes meget usunde kalorieindtag står hendes hjerte snart af. Gudskelov kunne man fristes til at sige. Men det skal vi ikke. Engang var hun en køn, idealistisk ung pige, der bare blev knækket af vanetænkning og et ulykkeligt ægteskab.
Tålmodighed....
Tålmodighed....
Thursday, September 01, 2005
Kapitel 1.
En lettere overvægtig ældre kvinde fulgte sin lille hund af terrier-racen med stort besvær. Det var hendes daglige motion og et fast ritual, at den snavsethvide, men absolut racerene, terrier skulle være den første hund, der så Østerbro hver dag. Hun betragtede sig selv med en vis stolthed som en af de mest morgenduelige københavnere, og det var en forfærdelig start på dagen, hvis en anden hundelufter kom hende i forkøbet. Netop igår kunne hun skimte ikke bare en, men TO hundeejere, der triumferede på Øster Søgade.
I dag var hun stået op klokken fem. Bare for at komme først, og selv om det var diset og klamt, og det småregnede, spredte der sig en stille glæde i maven på hende, da hun så, at missionen var lykkedes. Hvis hunde er mere intelligente, end mennesket har kunnet påvise må den lille terrier have været frygteligt irriteret over de patroniserende, men velmente bemærkninger hun øsede over den.
Men pludselig blev glæden afløst af først forskrækkelse, siden forfjamskelse, for på bænk nummer to sad en ung mand, der utvivlsomt måtte have lyttet med.
Den besynderlige mand sad nu fuldstændigt uanfægtet og læste i en efterhånden ret gennemblødt udgave af Weekendavisen. På bænken lå adskillige andre aviser og en håndfuld papkrus fra Seven Eleven. Han havde altså med en vis sandsynlighed siddet der, om ikke hele natten, så ret længe. Hun overvejede et kort øjeblik at gå den anden vej rundt om søerne for at undgå manden, men hvis han allerede havde siddet på den bænk i flere timer, var der vel ikke den store sandsynlighed form at han lige skulle finde på at gå i løbet af de næste 20 minutter.
Han var nu ulasteligt påklædt, eller rettere sagt, han så forholdsvis velsoigneret ud af en ung mand anno 2005, selv om han selvfølgelig var ret våd.
Da hun kom nærmere på toppen af sin ydeevne, for hun var svær, og hunden var ivrig, sænkede manden den halvt opløste avis, præsenterede et afmålt, men høfligt smil og løftede på en usynlig hat.
Han pegede på hunden, og stadig med det høflige smil på læberne, sagde han:
"Kan den svømme?"
Hun vendte sig om på hælene, og med en adræthed der slet ikke lå til hendes alder eller hendes kropsbygning, slæbte hun sin desperat gispende hund efter sig hele vejen hjem til enkefruelejligheden på Classensgade, skænkede sig et glas sherry og gik i seng.
En lettere overvægtig ældre kvinde fulgte sin lille hund af terrier-racen med stort besvær. Det var hendes daglige motion og et fast ritual, at den snavsethvide, men absolut racerene, terrier skulle være den første hund, der så Østerbro hver dag. Hun betragtede sig selv med en vis stolthed som en af de mest morgenduelige københavnere, og det var en forfærdelig start på dagen, hvis en anden hundelufter kom hende i forkøbet. Netop igår kunne hun skimte ikke bare en, men TO hundeejere, der triumferede på Øster Søgade.
I dag var hun stået op klokken fem. Bare for at komme først, og selv om det var diset og klamt, og det småregnede, spredte der sig en stille glæde i maven på hende, da hun så, at missionen var lykkedes. Hvis hunde er mere intelligente, end mennesket har kunnet påvise må den lille terrier have været frygteligt irriteret over de patroniserende, men velmente bemærkninger hun øsede over den.
Men pludselig blev glæden afløst af først forskrækkelse, siden forfjamskelse, for på bænk nummer to sad en ung mand, der utvivlsomt måtte have lyttet med.
Den besynderlige mand sad nu fuldstændigt uanfægtet og læste i en efterhånden ret gennemblødt udgave af Weekendavisen. På bænken lå adskillige andre aviser og en håndfuld papkrus fra Seven Eleven. Han havde altså med en vis sandsynlighed siddet der, om ikke hele natten, så ret længe. Hun overvejede et kort øjeblik at gå den anden vej rundt om søerne for at undgå manden, men hvis han allerede havde siddet på den bænk i flere timer, var der vel ikke den store sandsynlighed form at han lige skulle finde på at gå i løbet af de næste 20 minutter.
Han var nu ulasteligt påklædt, eller rettere sagt, han så forholdsvis velsoigneret ud af en ung mand anno 2005, selv om han selvfølgelig var ret våd.
Da hun kom nærmere på toppen af sin ydeevne, for hun var svær, og hunden var ivrig, sænkede manden den halvt opløste avis, præsenterede et afmålt, men høfligt smil og løftede på en usynlig hat.
Han pegede på hunden, og stadig med det høflige smil på læberne, sagde han:
"Kan den svømme?"
Hun vendte sig om på hælene, og med en adræthed der slet ikke lå til hendes alder eller hendes kropsbygning, slæbte hun sin desperat gispende hund efter sig hele vejen hjem til enkefruelejligheden på Classensgade, skænkede sig et glas sherry og gik i seng.
Friday, August 26, 2005
Hej Århus
Min far har et uproblematisk forhold til Århus. Jeg ved faktisk ikke, om han har problemer med ret mange steder faktisk. Altså jeg tror ikke han har lyst til at holde ferie på Svalbard eller i Basra, men det er kun Kvickly i Frederiksværk, jeg har hørt ham udtrykke et mildt ubehag over for. Der var mange mennesker...
Hans ældste søn derimod (det er mig), har problemer med steder, byer og lande. Oftest ufortjent tillægges disse steder en række negative kvaliteter. Som Århus.
I mandags besluttede jeg mig for, at jeg ikke gad at sove i mine kammeraters stuer længere. Det har jeg gjort hele sommerferien. Jeg kan godt lide mine venner, og jeg har en klar formodning om, at de også synes godt om mig, men efter de allesammen er flyttet sammen med deres kærester, er det pludselig ikke længere så attraktivt at huse en storrygende og lettere højrøstet stodder med en bizar døgnrytme. Fabulerer jeg?
Okay. Jeg blev offer for Banedanmark/Venstres markante angreb på almindelige borgeres mentale helbred og tålmod og en samling sygeplejerskestuderende fra Vejle, der valgte at sætte sig lige ved siden af mig, lige da jeg var kommet til sidste kapitel i The Hitchhikers guide to the galaxy (by the way. Undgå filmen. Læs bogen.)
...There remains little still to tell... Afbrydelse. Skinger jysk kvindestemme. - Men Rasmus har bilen i hverdagene. Jeg tager toget hver morgen... -
Om igen ...There remains little still to tell... Afbrydelse. Skinger jysk kvindestemme. - Og nu er toget forsinket hele tiden. Det er såå irriterende...
Vi prøver igen... There remains little still to tell... Afbrydelse. To skingre jyske kvindestemmer. - Det synes jeg også. Ja ikke? Jeg ved ikke om hun overhovedet ejer et spejl. Tre skingre jyske kvindestemmer. - Ha ha ha ha ha...
Yes. Pointen må være klar nok. Det var ganske enkelt en vældigt irriterende togtur, og den lille engelske sætning var indledningen på det sidste kapitel, det tog hele vejen fra Vejle til Århus at læse... Jeg aner ikke, hvad det handler om...
Fabulerer jeg?
Nå, men da jeg endelig ankom til Århus Banegård, opdagede jeg, at jeg stadig havde et problem med stedet. Da jeg som den eneste stod til højre på rulletrappen, indså jeg præcis hvor dumme århusianerne er... Og det gik jeg og gentog for mig selv, mens jeg gik på toilettet, købte smøger i dsb-kiosken og spadserede ud i det strålende solskin, der ville have fået både Helmig og Annemette Elten til at bryde ud i glædestårer.
Det var først, da jeg kom halvvejs ned til Storetorv, at jeg opdagede, at jeg havde glemt at knappe mine bukser, og at ingen kunne undgå at opdage, at jeg havde mine Snurre Snup-boksershorts på, at jeg blev glad for stedet igen. Jeg har problemer med Århus, men jeg kan godt lide byen.
Hej Århus. Godt at se dig din åndssvage, men alligevel ret elskværdige købstad. Gør mig en tjeneste. Fyr Martin Lumbye og ryk ned i første division...
Hej læsere. Nu er der ævl på nettet igen...
Min far har et uproblematisk forhold til Århus. Jeg ved faktisk ikke, om han har problemer med ret mange steder faktisk. Altså jeg tror ikke han har lyst til at holde ferie på Svalbard eller i Basra, men det er kun Kvickly i Frederiksværk, jeg har hørt ham udtrykke et mildt ubehag over for. Der var mange mennesker...
Hans ældste søn derimod (det er mig), har problemer med steder, byer og lande. Oftest ufortjent tillægges disse steder en række negative kvaliteter. Som Århus.
I mandags besluttede jeg mig for, at jeg ikke gad at sove i mine kammeraters stuer længere. Det har jeg gjort hele sommerferien. Jeg kan godt lide mine venner, og jeg har en klar formodning om, at de også synes godt om mig, men efter de allesammen er flyttet sammen med deres kærester, er det pludselig ikke længere så attraktivt at huse en storrygende og lettere højrøstet stodder med en bizar døgnrytme. Fabulerer jeg?
Okay. Jeg blev offer for Banedanmark/Venstres markante angreb på almindelige borgeres mentale helbred og tålmod og en samling sygeplejerskestuderende fra Vejle, der valgte at sætte sig lige ved siden af mig, lige da jeg var kommet til sidste kapitel i The Hitchhikers guide to the galaxy (by the way. Undgå filmen. Læs bogen.)
...There remains little still to tell... Afbrydelse. Skinger jysk kvindestemme. - Men Rasmus har bilen i hverdagene. Jeg tager toget hver morgen... -
Om igen ...There remains little still to tell... Afbrydelse. Skinger jysk kvindestemme. - Og nu er toget forsinket hele tiden. Det er såå irriterende...
Vi prøver igen... There remains little still to tell... Afbrydelse. To skingre jyske kvindestemmer. - Det synes jeg også. Ja ikke? Jeg ved ikke om hun overhovedet ejer et spejl. Tre skingre jyske kvindestemmer. - Ha ha ha ha ha...
Yes. Pointen må være klar nok. Det var ganske enkelt en vældigt irriterende togtur, og den lille engelske sætning var indledningen på det sidste kapitel, det tog hele vejen fra Vejle til Århus at læse... Jeg aner ikke, hvad det handler om...
Fabulerer jeg?
Nå, men da jeg endelig ankom til Århus Banegård, opdagede jeg, at jeg stadig havde et problem med stedet. Da jeg som den eneste stod til højre på rulletrappen, indså jeg præcis hvor dumme århusianerne er... Og det gik jeg og gentog for mig selv, mens jeg gik på toilettet, købte smøger i dsb-kiosken og spadserede ud i det strålende solskin, der ville have fået både Helmig og Annemette Elten til at bryde ud i glædestårer.
Det var først, da jeg kom halvvejs ned til Storetorv, at jeg opdagede, at jeg havde glemt at knappe mine bukser, og at ingen kunne undgå at opdage, at jeg havde mine Snurre Snup-boksershorts på, at jeg blev glad for stedet igen. Jeg har problemer med Århus, men jeg kan godt lide byen.
Hej Århus. Godt at se dig din åndssvage, men alligevel ret elskværdige købstad. Gør mig en tjeneste. Fyr Martin Lumbye og ryk ned i første division...
Hej læsere. Nu er der ævl på nettet igen...
Wednesday, August 10, 2005
Varm luft!
Dette, ja lige præcis dette, er det første vedvarende, jeg har udrettet i min ulideligt lange ferie. Jeg skulle have skrevet en utilsløret kærlighedserklæring til een, verden, ambitioner og alting. Jeg gjorde det ikke. Fiasko, røvtur.
Det går okay. Det er slet ikke det. Men det er måske ikke godt nok; jeg ved det ærligt talt ikke.
Konklusionen er som altid, kære frafaldne læsere. Rødgaard er fuld af varm luft, men stadig fuld af kærlighed. Diffus kærlighed ikke rettet mod noget som helst.
Altså på falderebet. En utilsløret kærlighedserklæring til noget.
Næste mission er at finde ud af til hvad.
Dette, ja lige præcis dette, er det første vedvarende, jeg har udrettet i min ulideligt lange ferie. Jeg skulle have skrevet en utilsløret kærlighedserklæring til een, verden, ambitioner og alting. Jeg gjorde det ikke. Fiasko, røvtur.
Det går okay. Det er slet ikke det. Men det er måske ikke godt nok; jeg ved det ærligt talt ikke.
Konklusionen er som altid, kære frafaldne læsere. Rødgaard er fuld af varm luft, men stadig fuld af kærlighed. Diffus kærlighed ikke rettet mod noget som helst.
Altså på falderebet. En utilsløret kærlighedserklæring til noget.
Næste mission er at finde ud af til hvad.
Tuesday, June 07, 2005
Et lille udpluk fra en diskussion på msn mellem to bekymrede venner af The Kristian Morregard. Denne unge mand ringede til undertegnede klokken halv tre i nat. Udelukkende for at sige 'Mimse, ha ha ha', mens hans bekymrede lillebror forsøgte at skrabe ham op fra et fortov i Berlin...
redgaard siger:
Men hvorfor ikke starte enhver sæson med en kamp mellem Brøndby og FC. Det er sådan en fin tradition
Benjaminovic siger:
he he, ja hvorfor ikke de ender jo alligevel med at mødes syv gange eller sådan noget i alt. Dagens tal er 15 mio: 30.000 solgte billetter til Eminem i Parken af 400 kr.......
he he, ja hvorfor ikke de ender jo alligevel med at mødes syv gange eller sådan noget i alt. Dagens tal er 15 mio: 30.000 solgte billetter til Eminem i Parken af 400 kr.......
Benjaminovic siger:
hvem der var rapper
hvem der var rapper
redgaard siger:
Ja eller james last
Ja eller james last
Benjaminovic siger:
James Last i Parken det ville sgu være et hit
James Last i Parken det ville sgu være et hit
redgaard siger:
Og der ville være udsolgt. Specielt hvis han tog Richard Clayderman og Gheorge Zamfir med. For ikke at tale om Engelbert Humperdinck
Og der ville være udsolgt. Specielt hvis han tog Richard Clayderman og Gheorge Zamfir med. For ikke at tale om Engelbert Humperdinck
Benjaminovic siger:
måske noget brokkehovederne i Brumleby kunne acceptere
måske noget brokkehovederne i Brumleby kunne acceptere
redgaard siger:
Muligvis... MEn så skulle vi selvfølgelig smide et vetranmotorløb og et speedwaystævne ovení. Det går ikke særligt ud over musikken
Muligvis... MEn så skulle vi selvfølgelig smide et vetranmotorløb og et speedwaystævne ovení. Det går ikke særligt ud over musikken
Benjaminovic siger:
har du hørt fra K
har du hørt fra K
redgaard siger:
TKM? Nej
TKM? Nej
Benjaminovic siger:
hm, må håbe hans lillebror får ham sikkert hjem, utroligt han har overlevet alle de ture til Balkan
hm, må håbe hans lillebror får ham sikkert hjem, utroligt han har overlevet alle de ture til Balkan
redgaard siger:
Ja, det er ikke engang løgn. Må jeg citere dig for det?
Benjaminovic siger:
gerne
Ja, det er ikke engang løgn. Må jeg citere dig for det?
Benjaminovic siger:
gerne
redgaard siger:
den kommer på talerøret
den kommer på talerøret
Benjaminovic siger:
he he
he he
Saturday, June 04, 2005
INDIERNE
Episode 1. Pilot
Written by
Mikkel Svinth Rødgaard
SCENE 1.
INT. – DAY Øvelokalet
Johnny er ekstremt fuld i øvelokalet. Bag ham står en flaske Jack, med kun en lille sjat i.
Bay, Marty og Elton spiller og snakker.
Johnny dagdrømmer og tamper løs i sine trommer, mens han ser et publikum, der går amok. De andre tre går ud af lokalet efter en kop kaffe, mens han fortsætter på trommerne…
Pludselig springer han op i fuldstændig adrenalinekstase og begynder at smadre instrumenterne, fordi han tror han er med i The Kinks. Han tror stadig at publikum går amok over ham.
Elton kommer som den første tilbage fra lokummet og stopper ham korporligt.
Elton: Stop, stop for SATAN! Hvad laver du mand?
Han snøvler et eller andet og henvender sig triumferende mod det imaginære publikum. Han bukker og hilser. Han er ikke til at komme i kontakt med…
De andre kommer tilbage med deres caffe latteer.
Marty: Hvad fanden sker der…
Elton: Idioten tror han er med i Sex Pistols. Han sprang rundt som en sindssyg og smadrede ting, da jeg kom tilbage fra lokummet.
Bay: Nej, men for helvede prøv lige at se min guitar. Jeg har fucking lige købt den.
Bay samler sin maltrakterede guitar op og ser ømt på resterne.
Bay: Les Paul med forstærket gribebræt åh nej…
De henvender sig alle mod den stadigt tåbeligt vinkende trommeslager… De tager ham i hoved og røv og bærer ham bort, mens han sender peacetegn til den kogende menneskemasse…
De smider ham i et hjørne.
Bay: Johnny, Johnny for helvede. JOHNNY…
Johnny: ROCK N’ ROLL. We love you
CUT TO: Pernilles lejlighed - EVENING
Elton og Bay sidder i en meget pæn lys ruskindssofa.
Elton kommer selvfølgelig til at aske i den…
Bay: Pas nu på. Nej prøv nu at se det lort. Hun er skide øm om de her ting.
Elton: Nå ja. (forurettet.) Det er sgu da ikke min skyld at hun er så analfikseret.
Bay: Hold nu kæft. Vi er kommet for at låne penge til nyt udstyr ikke sandt?
Elton: Jo…
Bay: Og du ved hun er min kæreste og jeg kommer til at høre for det her i månedsvis, Ikke sandt?
Elton: Jo jeg ved det sgu da godt…
Bay: Jamen kan du så ikke forsøge at opføre dig som et civiliseret menneske…
Han er ikke vred længere…
A propos uciviliserede mennesker. Hvad gjorde du med Johnny?
Elton: Jeg smed ham af hjemme hos Nete… (griner) han begyndte ævle noget om at vi skulle huske at få vores honorar og så ville han på Maximbar og så syntes jeg det var bedre at han forsøgte at kneppe Nete, end at han fik bank af den russiske mafia.
Nu griner Bay også…
Bay: Han er sindssyg… Hvis ikke han rent faktisk kunne spille på de trommer, mens han var til udpumpning og i detentionen på samme tid burde vi sgu nok smide ham ud…
CUT TO: Baren.
INT. - NIGHT
Marty og A & R er på bar…
Marty: Spørgsmålet er om jeg skulle gå solo. Tror du jeg kunne få en deal hos jer?
Plancke: Hold nu kæft med alle de deals. Så længe jeg er ansat på pladeselskabet får du ikke en deal hos os. Og du kan jo ikke andet end at synge. I øvrigt, og det kommer måske som en overraskelse for dig, er i en samling amatører.
Martin ignorerer det sidste
(fornærmet)
Martin: Jeg er sgu da guitarist…
Plancke: Klart du er. Du kunne ikke få et akustisk gig på lokummet på Ingolfs Kaffebar…
Marty: Hvad snakker du om? Jeg har sgu da spillet solo før.
Plancke: Ja og jeg var der. Du sad med historiens mest ustemte spanske lorteguitar og smadrede Blackbird foran en sal af velvillige forældre til forårskoncerten på gymnasiet. Lad nu være…
Marty: Jeg har sgu da spillet en masse andre steder… Op i røven…
Plancke: Slap nu af… Buster (Henvendt til bartenderen.) En mere. Han signalerer en omgang.
Scene slut:
CUT TO: Pernilles lejlighed.
Bay, Elton og Pernille.
- EVENING
Elton og Bay sidder og appellerer til Pernille, der nu er kommet hjem.
Bay: Jeg får penge tilbage i skat, så får du pengene. Jeg skal bare låne 10 kilo i et par måneder…
Pernille: Nej!
Bay: Kom nu jeg vil gøre alt for dig.
Pernille: Okay. bliv voksen, smid den elendige jakke ud og gå ned i banken og få et lån…
Bay: Min bankrådgiver er en 60-årig kvinde, hvis pladesamling garanteret ikke består af andet end Smokie og Charles Aznavour. Jeg kan ikke låne penge til en ny guitar af hende. Og jeg tør overhovedet ikke gå i banken mere efter Johnny fandt mit dankort og gik på casino… De ser stadig helt bange ud når jeg kommer ind af døren…
Elton griner.
Elton: Hvad gjorde han?
Bay griner også og begynder på anekdoten om dengang Johnny tog den forkerte jakke og fandt Bays dankort og indledte en legendarisk druktur, der altså endte ved rouletten på Marienlystcasinoet i helsingør.
Pernille: Hold nu kæft Rasmus… (Hun undertrykker grinet) Du får de 10 tusinde, men så skal i også spille i fredagsbaren…
Elton nægter: No fucking way. Vi spiller ikke kopinumre for en flok fulde frankofile idioter...
Bay: Jo vi gør… På fredag?
Pernille: Ja. Jeg skriver en liste over de numre i skal spille…
Elton sukker opgivende.
Scene slut.
Episode 1. Pilot
Written by
Mikkel Svinth Rødgaard
SCENE 1.
INT. – DAY Øvelokalet
Johnny er ekstremt fuld i øvelokalet. Bag ham står en flaske Jack, med kun en lille sjat i.
Bay, Marty og Elton spiller og snakker.
Johnny dagdrømmer og tamper løs i sine trommer, mens han ser et publikum, der går amok. De andre tre går ud af lokalet efter en kop kaffe, mens han fortsætter på trommerne…
Pludselig springer han op i fuldstændig adrenalinekstase og begynder at smadre instrumenterne, fordi han tror han er med i The Kinks. Han tror stadig at publikum går amok over ham.
Elton kommer som den første tilbage fra lokummet og stopper ham korporligt.
Elton: Stop, stop for SATAN! Hvad laver du mand?
Han snøvler et eller andet og henvender sig triumferende mod det imaginære publikum. Han bukker og hilser. Han er ikke til at komme i kontakt med…
De andre kommer tilbage med deres caffe latteer.
Marty: Hvad fanden sker der…
Elton: Idioten tror han er med i Sex Pistols. Han sprang rundt som en sindssyg og smadrede ting, da jeg kom tilbage fra lokummet.
Bay: Nej, men for helvede prøv lige at se min guitar. Jeg har fucking lige købt den.
Bay samler sin maltrakterede guitar op og ser ømt på resterne.
Bay: Les Paul med forstærket gribebræt åh nej…
De henvender sig alle mod den stadigt tåbeligt vinkende trommeslager… De tager ham i hoved og røv og bærer ham bort, mens han sender peacetegn til den kogende menneskemasse…
De smider ham i et hjørne.
Bay: Johnny, Johnny for helvede. JOHNNY…
Johnny: ROCK N’ ROLL. We love you
CUT TO: Pernilles lejlighed - EVENING
Elton og Bay sidder i en meget pæn lys ruskindssofa.
Elton kommer selvfølgelig til at aske i den…
Bay: Pas nu på. Nej prøv nu at se det lort. Hun er skide øm om de her ting.
Elton: Nå ja. (forurettet.) Det er sgu da ikke min skyld at hun er så analfikseret.
Bay: Hold nu kæft. Vi er kommet for at låne penge til nyt udstyr ikke sandt?
Elton: Jo…
Bay: Og du ved hun er min kæreste og jeg kommer til at høre for det her i månedsvis, Ikke sandt?
Elton: Jo jeg ved det sgu da godt…
Bay: Jamen kan du så ikke forsøge at opføre dig som et civiliseret menneske…
Han er ikke vred længere…
A propos uciviliserede mennesker. Hvad gjorde du med Johnny?
Elton: Jeg smed ham af hjemme hos Nete… (griner) han begyndte ævle noget om at vi skulle huske at få vores honorar og så ville han på Maximbar og så syntes jeg det var bedre at han forsøgte at kneppe Nete, end at han fik bank af den russiske mafia.
Nu griner Bay også…
Bay: Han er sindssyg… Hvis ikke han rent faktisk kunne spille på de trommer, mens han var til udpumpning og i detentionen på samme tid burde vi sgu nok smide ham ud…
CUT TO: Baren.
INT. - NIGHT
Marty og A & R er på bar…
Marty: Spørgsmålet er om jeg skulle gå solo. Tror du jeg kunne få en deal hos jer?
Plancke: Hold nu kæft med alle de deals. Så længe jeg er ansat på pladeselskabet får du ikke en deal hos os. Og du kan jo ikke andet end at synge. I øvrigt, og det kommer måske som en overraskelse for dig, er i en samling amatører.
Martin ignorerer det sidste
(fornærmet)
Martin: Jeg er sgu da guitarist…
Plancke: Klart du er. Du kunne ikke få et akustisk gig på lokummet på Ingolfs Kaffebar…
Marty: Hvad snakker du om? Jeg har sgu da spillet solo før.
Plancke: Ja og jeg var der. Du sad med historiens mest ustemte spanske lorteguitar og smadrede Blackbird foran en sal af velvillige forældre til forårskoncerten på gymnasiet. Lad nu være…
Marty: Jeg har sgu da spillet en masse andre steder… Op i røven…
Plancke: Slap nu af… Buster (Henvendt til bartenderen.) En mere. Han signalerer en omgang.
Scene slut:
CUT TO: Pernilles lejlighed.
Bay, Elton og Pernille.
- EVENING
Elton og Bay sidder og appellerer til Pernille, der nu er kommet hjem.
Bay: Jeg får penge tilbage i skat, så får du pengene. Jeg skal bare låne 10 kilo i et par måneder…
Pernille: Nej!
Bay: Kom nu jeg vil gøre alt for dig.
Pernille: Okay. bliv voksen, smid den elendige jakke ud og gå ned i banken og få et lån…
Bay: Min bankrådgiver er en 60-årig kvinde, hvis pladesamling garanteret ikke består af andet end Smokie og Charles Aznavour. Jeg kan ikke låne penge til en ny guitar af hende. Og jeg tør overhovedet ikke gå i banken mere efter Johnny fandt mit dankort og gik på casino… De ser stadig helt bange ud når jeg kommer ind af døren…
Elton griner.
Elton: Hvad gjorde han?
Bay griner også og begynder på anekdoten om dengang Johnny tog den forkerte jakke og fandt Bays dankort og indledte en legendarisk druktur, der altså endte ved rouletten på Marienlystcasinoet i helsingør.
Pernille: Hold nu kæft Rasmus… (Hun undertrykker grinet) Du får de 10 tusinde, men så skal i også spille i fredagsbaren…
Elton nægter: No fucking way. Vi spiller ikke kopinumre for en flok fulde frankofile idioter...
Bay: Jo vi gør… På fredag?
Pernille: Ja. Jeg skriver en liste over de numre i skal spille…
Elton sukker opgivende.
Scene slut.
Okay Rødgaard
Et par ideer…
For det første en mand der er AR for et større pladeselskab. Han har mistet al interesse for at spotte talenter og i særdeles hed for at høre lortebands spille lortemusik, de har kopieret fra deres amerikanske idoler.
Et håbefuldt band Independent Influence, der måske egentlig er ret gode, måske gode nok til Gokken og Kokken eller sådan noget. Problemet er at de spiller noget meget alternativ musik og at de har ekstremt opskruede ambitioner og forventninger til bandets musikalske karriere.,,, Og at de så i øvrigt er nogle fjolser…
Mulige karakterer…
Jonas Dalgaard– Elton (fordi han hader elton john): Den ekstremt musiknørdede og meget elitære (Bas og sangskriver) (Tænk Barry i Hornbys high fidelity) Vranten, humørsyg, sarkastisk. Arbejder faktisk i en pladeforretning og er sammen med sin bedste ven Bay bandets musikalske fundament…
Martin Heinrichsen – Marty eller Matt: Den flotte fyr, der egentlig er med i bandet for at score (Vokal og rytmeguitarist), og han gør det i øvrigt med en vis succes. Opfatter sig selv som bandets ubestridte leder, men er meget tydeligt til grin for Bay og Elton, men han er et hit hos det kvindelige publikum.
Andreas Tingsted (Johnny. Efter Johnny Walker): Den fordrukne rockkliché. (Drums) Siger ikke meget og når han siger noget er det enten fordi han er fuld eller fordi de andre taler ned om Ginger Baker eller ham den enarmede fra Def Leppard… Han virker i øvrigt meget artikuleret og pæn når han ikke er fuld. (Det er han så tit) Jekyll and Hyde.
Rasmus Bay: Bay. Vores mand. Den mest normale, og gruppens egentlige talsmand. (Leadguitar)
Andre kunne være…
Malte Plancke: Bandets gode ven, der ikke kan spille, men til gengæld er scout for et pladeselskab. Han synes ikke om bandets musik, og de forsøger konstant at give ham demoer…
Nete: Bandets eneste groupie…
Pernille Kronborg: (Pernille Platin) Lærerens kæreste, der vil have ham til at blive voksen og i øvrigt er træt af at låne dem penge hele tiden… Og penge har hun mange af. Hun læser fransk på KU og er kraftigt sponsoreret af forældrene.
Sceneideer
Den dag, der er en af bandmedlemmerne, der hører radio og kommer til at nynne Robbie Williams. Bandets smag går mest ud på at være ekstremt intolerant.
Den dag hvor de skal indspille en demo og der er en af dem, der ikke kommer…
Den dag (Åbningen) hvor bandet bliver samlet. Muligvis har to af dem. Elton og Bay har snakket om det i lang tid. Bandnavn, repertoire, vokalisten,
Den dag hvor bandet skal til koncert med en af deres idoler…
Den dag hvor de skal spille deres første gig.
Afsnittet hvor bandet skal lave promotion…
Afsnittet hvor man møder den første groupie
Spørgsmål til mig selv. Hvad fanden gik de skrigende halse ud på?
Et par ideer…
For det første en mand der er AR for et større pladeselskab. Han har mistet al interesse for at spotte talenter og i særdeles hed for at høre lortebands spille lortemusik, de har kopieret fra deres amerikanske idoler.
Et håbefuldt band Independent Influence, der måske egentlig er ret gode, måske gode nok til Gokken og Kokken eller sådan noget. Problemet er at de spiller noget meget alternativ musik og at de har ekstremt opskruede ambitioner og forventninger til bandets musikalske karriere.,,, Og at de så i øvrigt er nogle fjolser…
Mulige karakterer…
Jonas Dalgaard– Elton (fordi han hader elton john): Den ekstremt musiknørdede og meget elitære (Bas og sangskriver) (Tænk Barry i Hornbys high fidelity) Vranten, humørsyg, sarkastisk. Arbejder faktisk i en pladeforretning og er sammen med sin bedste ven Bay bandets musikalske fundament…
Martin Heinrichsen – Marty eller Matt: Den flotte fyr, der egentlig er med i bandet for at score (Vokal og rytmeguitarist), og han gør det i øvrigt med en vis succes. Opfatter sig selv som bandets ubestridte leder, men er meget tydeligt til grin for Bay og Elton, men han er et hit hos det kvindelige publikum.
Andreas Tingsted (Johnny. Efter Johnny Walker): Den fordrukne rockkliché. (Drums) Siger ikke meget og når han siger noget er det enten fordi han er fuld eller fordi de andre taler ned om Ginger Baker eller ham den enarmede fra Def Leppard… Han virker i øvrigt meget artikuleret og pæn når han ikke er fuld. (Det er han så tit) Jekyll and Hyde.
Rasmus Bay: Bay. Vores mand. Den mest normale, og gruppens egentlige talsmand. (Leadguitar)
Andre kunne være…
Malte Plancke: Bandets gode ven, der ikke kan spille, men til gengæld er scout for et pladeselskab. Han synes ikke om bandets musik, og de forsøger konstant at give ham demoer…
Nete: Bandets eneste groupie…
Pernille Kronborg: (Pernille Platin) Lærerens kæreste, der vil have ham til at blive voksen og i øvrigt er træt af at låne dem penge hele tiden… Og penge har hun mange af. Hun læser fransk på KU og er kraftigt sponsoreret af forældrene.
Sceneideer
Den dag, der er en af bandmedlemmerne, der hører radio og kommer til at nynne Robbie Williams. Bandets smag går mest ud på at være ekstremt intolerant.
Den dag hvor de skal indspille en demo og der er en af dem, der ikke kommer…
Den dag (Åbningen) hvor bandet bliver samlet. Muligvis har to af dem. Elton og Bay har snakket om det i lang tid. Bandnavn, repertoire, vokalisten,
Den dag hvor bandet skal til koncert med en af deres idoler…
Den dag hvor de skal spille deres første gig.
Afsnittet hvor bandet skal lave promotion…
Afsnittet hvor man møder den første groupie
Spørgsmål til mig selv. Hvad fanden gik de skrigende halse ud på?
At blive pacet gennem byen af en kvindes røv…
BTs spisesedler…
Det at gå i gennem byen…
Bagerier, sandwichbarer og nye forretninger.
Støvede tomme bajere, lige dele dovenskab og opsparing
Hår i den længde, at det ikke passer til strit og heller ikke til at lægge ned. Man roder i det…
Jeg stopper med at ryge den dag, jeg flytter sammen med en kvinde. Og jeg mener ikke et bofællesskab eller sådan noget, men den dag jeg har fundet en eller anden, jeg virkelig gerne vil være sammen med. For det første elsker jeg at ryge, og så har jeg et påskud til at blive ved i årevis. (ha ha) Samtidig vil jeg så være helt sikker. Altså jeg kan virkelig godt lide at ryge…
Den dag jeg flytter sammen med en kvinde, har jeg i det hele taget en ambition om at blive et bedre menneske. Ikke bare det med smøgerne, men på alle mulige måder. Andre skal ikke lide under, at jeg er så åndssvag. Samtidig giver det mig en god lang tid til at være en idiot, for kvinder gider jo kun i sjældne tilfælde at være sammen med idioter….
BTs spisesedler…
Det at gå i gennem byen…
Bagerier, sandwichbarer og nye forretninger.
Støvede tomme bajere, lige dele dovenskab og opsparing
Hår i den længde, at det ikke passer til strit og heller ikke til at lægge ned. Man roder i det…
Jeg stopper med at ryge den dag, jeg flytter sammen med en kvinde. Og jeg mener ikke et bofællesskab eller sådan noget, men den dag jeg har fundet en eller anden, jeg virkelig gerne vil være sammen med. For det første elsker jeg at ryge, og så har jeg et påskud til at blive ved i årevis. (ha ha) Samtidig vil jeg så være helt sikker. Altså jeg kan virkelig godt lide at ryge…
Den dag jeg flytter sammen med en kvinde, har jeg i det hele taget en ambition om at blive et bedre menneske. Ikke bare det med smøgerne, men på alle mulige måder. Andre skal ikke lide under, at jeg er så åndssvag. Samtidig giver det mig en god lang tid til at være en idiot, for kvinder gider jo kun i sjældne tilfælde at være sammen med idioter….
Compilation
Kandidater
Weezer
- Island in the sun
The Beta Band
- Dry the rain
Belle and Sebastian
- The Model
- Seeing other people
Ryan Adams
- La Cienga just smiled
Beck
- Lost Cause
Velvet Underground
- Who loves the sun
The Rolling Stones
- She’s like a rainbow
Blur
- Wear me down
- Badhead
Leonard Cohen
- The stranger
The Small Faces
- Lazy Sunday
Death in Vegas
- Scorpio Rising
Peter Gabriel w. Kate Bush
- Don’t give up
The Strokes
- The end has no end
Spain
- Every time I try
Joe Henry
- Loves you madly
Stevie Wonder (70’erne. Superstition eller For once in my Life)
Prince
Bergman Rock
Nick Cave
Queen
- I’m going slightly mad
Elvis Costello
Madness eller The Specials
Marvin Gaye
Pulp
- Mishapes
Massive Attack
- Safe from harm
Kandidater
Weezer
- Island in the sun
The Beta Band
- Dry the rain
Belle and Sebastian
- The Model
- Seeing other people
Ryan Adams
- La Cienga just smiled
Beck
- Lost Cause
Velvet Underground
- Who loves the sun
The Rolling Stones
- She’s like a rainbow
Blur
- Wear me down
- Badhead
Leonard Cohen
- The stranger
The Small Faces
- Lazy Sunday
Death in Vegas
- Scorpio Rising
Peter Gabriel w. Kate Bush
- Don’t give up
The Strokes
- The end has no end
Spain
- Every time I try
Joe Henry
- Loves you madly
Stevie Wonder (70’erne. Superstition eller For once in my Life)
Prince
Bergman Rock
Nick Cave
Queen
- I’m going slightly mad
Elvis Costello
Madness eller The Specials
Marvin Gaye
Pulp
- Mishapes
Massive Attack
- Safe from harm
Udenlandsk musik
1. Hvilket Manchester-orkester, var Morrisey forsanger og sangskriver i i 1980’erne?
2. Hvem skrev Paul McCartney Hey Jude til?
3. Hvilken komponist og sanger forbinder man med Nancy Sinatra? (Og det er ikke farmand)
4. Hvilken jazz-sangerinde er Elvis Costello gift med?
5. Hvilket navn står der på Stings fødselsattest?
6. Hvad hed Blur før de kom til at hedde Blur?
7. Hvorfor kalder Moby sig for Moby?
8. I 1959 døde ’The Big Bopper’ og Ritchie Valens i et flystyrt. Hvad hed det bebrillede rock’n’roll-vidunderbarn, der også måtte lade livet?
9. Cat Stevens er aktuel efter mange års pause fra musikken. Hvorfor denne pause?
10. Hvilke ’Aussies’ hyldede fædrelandet med ’Land Down Under’?
11. Hvilket land kommer K’s Choice fra?
12. Duran Duran og Ozzy Osbourne stammer fra den samme uglamorøse by i England. Hvilken?
13. Hvad hedder provoen Marilyn Manson i virkeligheden?
14. Hvordan døde Marvin Gaye?
15. Hvordan døde Mama Cass? (fra Mamas and Papas)
16. Hvem er ikke gay? George Michael, K.D. Lang, Liberace, Michael Stipe, Elton John eller P.J. Harvey?
17. Hvilke musikalske pionerer har opkaldt et album efter verdens hårdeste cykelløb?
18. Hvem fik et enligt kæmpehit med ’Breakfast at Tiffany’s’?
19. Hvem sang om ’et løbsk tog’? (Runaway train)
20. Hvad hedder forsangeren i Travis?
rigtig
(TKM 10)
(Ben 8)
Dansk musik
1. Hvad hedder forsangeren i Dear?
2. Hvem er han kæreste med?
3. Hvilket dansk indiepopband udsendte ’Ingrid Superstar’ i 2004 og blev opløst i januar 2005?
4. Hvad hedder Kim Larsens skidehyggelige fynske band?
5. Hvem skrev Gangways sange?
6. Hvilken jysk by stammer Superheroes fra?
7. Hvor stammer de privilegerede drenge i Mew fra?
8. Tobias Triers mor var forfatter. Hvad hed hun?
9. Hvilket nyt og fremadstormende label er blandt andre Nephew signet til?
10. Hvor stammer Gnags fra?
11. Hvad hedder forsangeren i Big Fat Snake?
12. Hvad kaldte Julie Ruggaard sig for, da hun tjente en masse penge på at genindspille Sebastian-klassikere?
13. Hvilken sønderjysk lækkerhed hittede engang med ’Ladybird’ og siden hen kun har holdt sin berømmelse ved lige ved at optræde halvnøgen i mandeblade?
14. Hvem fik prisen som årets vokalist i den nyligt overståede steppeulv-uddeling?
15. Hvem spiller bas i Kashmir?
16. Hvad er Rolling Stones-skribenten David Frickes yndlingsband? (Og de er fra Danmark)
17. Hvad hed den danske vokaltrio, der både af udseende og af lyd plagierede navne som Destiny’s Child og TLC?
18. Swan Lee var tæt på at levere titelsangen til en James Bond film. Med hvilket nummer?
19. Hvad hedder forsangeren i Baal?
20. Hotel Hunger har i realiteten kun haft et hit. Hvad hed det?
(TKM 9 1/2)
(Ben 13)
Fodbold
1. Hvad hedder den colombianske målmand, der opfandt den spektakulære redning ’Skorpionen’?
2. Hvilken argentinsk storklub har fostret navne som Saviola, Aimar og Mascherano?
3. Hvilken brasiliansk klub spillede Ronaldinho for før han kom til PSG?
4. Chile spillede ikke landsholdsfodbold i en femårig periode i 90’erne. Hvorfor?
5. Da Andy Cole skiftede fra Newcastle til Man U indgik en ung fløjspiller som en part i handlen. Hvem var det?
6. Jamie Redknapp har netop sluttet sig til sin far Harry i Southampton. Nævn i hvert fald et tilfælde mere, hvor far har trænet søn. (På topniveau.)
7. David Ginola har spillet i fire forskellige engelske klubber. Hvilke?
8. Arsene Wenger hentede en spiller til Arsenal allerede inden han tiltrådte. Hvem?
9. Hvem var den sidste engelske manager, der vandt FA Cuppen. (Everton 1995).
10. Hvilken italiensk spiller blev verdens dyreste, da han skiftede fra Torino til Milan i 1992. Han spillede i øvrigt én blændende sæson, men kørte galt året efter og blev aldrig den samme.
11. Hvor spiller West Ham sine hjemmekampe?
12. Hvem blev kåret til turneringens bedste spiller under EM 92, hvor han blandt andet scorede et par flotte frisparksmål?
13. Hvad hed schweitzeren, der bombede for Dortmund?
14. Wayne Rooney blev den yngste målscorer i Premier League nogensinde, da han som 16-årig scorede mod Arsenal. To uger efter blev rekorden slået. Af hvem?
15. Hvem bestod Arsenals berømte firekæde af?
16. Hvem scorede det enlige mål for Tyskland i vm-finalen i 1990?
17. Hvad har alle spillerne i Athletic Bilbao til fælles?
18. Hvad hed spilleren fra Cameroun, der kollapsede på banen og døde sidste år?
19. Nævn tre spillere, der er blevet taget for doping…
20. Hvad hed Fiorentina efter deres tvangsnedrykning?
(TKM 11)
(Ben 10)
Dansk fodbold
1. Hvilken Vejle-spiller blev den yngste debutant i Superligaen nogensinde?
2. Hvilken hollandsk klub var Thomas Thorninger fodboldlærling i?
3. Hvor spillede den hårdtskydende sydafrikaner John Bradley August?
4. OB solgte den camerounske angriber Alphonse Tchami til hvilken argentinsk storklub?
5. Hvilken spiller har med 28 scoringer været den mest scorende i en enkelt sæson i Superligaens historie?
6. FCK havde i en kort overgang en tidligere fransk landsholdsspiller på lønningslisten. Hvad hed han?
7. Og de havde i endnu kortere tid en rødhåret engelsk angriber i truppen. Hvad hed han så?
8. Liam Miller spiller nu for Manchester United. Han har også spillet i Danmark. Hvor?
9. Hvor købte OB Fernando Derveld henne?
10. Brøndby hentede den første brasilianer til den danske liga. Hvem var han?
11. Hvilket land har IKKE leveret spillere til den danske liga?: Italien, Letland, Portugal, USA, Zambia, Belgien eller Island?
12. Hvad hed den AB-back, der røg i spjældet med en dom for at sælge narko?
13. Hvilken senere Ajax, Barcelona og Liverpool-spiller takkede Per Bjerregaard nej til i starten af halvfemserne?
14. AGF solgte i midten af halvfemserne Håvard Flo til en større udenlandsk klub. Hvillken?
15. Hvilken tidligere Brøndby-spiller medvirkede i musikvideoen til Caroline Hendersons ’Made in Europe’?
16. Hvor blev henholdsvis Michael og Martin Johansen solgt til fra FCK?
17. Hvilke to italienske klubber har Thomas Thorninger oplevet sportslig fiasko i?
18. Hvad er OBs dyreste spillerindkøb nogensinde?
19. Hvilken italiensk klub har Christian Lønstrup spillet i?
20. Hvem har Svend Gehrs udnævnt til at være ’den Hvide Giggs’?
(TKM 13)
(Ben 13)
Sport
1. Hvilken afdød kvinde har med 10,49 sekunder verdensrekorden i kvindernes 100 meterløb?
2. Hvem har med 8,95 meter sprunget længst nogensinde?
3. Hvad hedder cubaneren, der i midten af halvfemserne sprang over 2,45 meter eller det der svarer til et fodboldmål?
4. Hvem har vundet Wimbledon flest gange?
5. Efter Tiger Woods’ årelange dominans på toppen af verdensranglisten, blev han overhalet i 2004 af en anden mørklødet herre. Hvem?
6. Hvad hed nordireren, der overtog lederrollen hos Ferrari i Formel 1 en enkelt sæson i slutningen af halvfemserne, da Michael Schumacher brækkede benet? Nordireren endte sæsonen som nummer 2 efter Mika Hakkinen.
7. Hvem er den sidste dansker, der har vundet VM i herresingle i badminton?
8. Hvilken svensk bordtennis-legende er efterhånden i slutningen af trediverne, men stadig at finde i top-15 på verdensranglisten?
9. Hvad hedder Jesper Skibbys søster, der i
sin tid var et stort navn i kvinde-cykling?
10. Hvad hedder den glimrende banerytter, der nu har et kunstgalleri i det indre København?
11. Hvilken dansk golfer har i flere omgange været et væsentligt aktiv for det europæiske Ryder Cup-hold?
12. Hvilken dansk cykelrytter er med sejre i blandt andet Flandern Rundt Danmarks mest sejrende gennem tiderne?
13. Hvilket hold med blandt andre Alex Zülle og Richard Virenque blev smidt ud af Touren i 1998?
14. Hvilken svensk kvinde dominerede for et par år siden kvindegolfen i så høj grad, at hun begyndte at konkurrere med mændene? Dog uden den store succes.
15. Hvilket fædreland har den britiske tennisspiller Greg Rusedski oprindeligt?
16. Hvad hedder den ukrainske stangspringer, der holder verdensrekorden på 6,14 meter?
17. Hvilken uortodoks sprinter var enerådig på distancerne 200 og 400 meter i 90’erne?
18. Hvad hedder den russiske skakstormester, der blev rasende, da han blev slået af en computer i 90’erne?
19. Hvem har netop vundet ’The Super Bowl’?
20. Og hvem har netop vundet ’The World Series’ i baseball?
(TKM 12)
(Ben 13)
TV
1. I hvilken tv-serie fik Bruce Willis sit gennembrud som den utålelige privatdetektiv David Addison?
2. Hvilken tv-rolle er Ed O’Neill mest kendt for?
3. Hvad hedder den populære amerikanske morgen-tv-vært David Letterman aldrig kan holde kæft med?
4. Hvem står bag The Simpsons og Futurama?
5. Hvad var det mest bemærkelsesværdige ved Billy Crystals rolle i sit-com’en Soap?
6. Hvem spillede den livstrætte svensker dr. Helmer i ’Riget’?
7. Hvem spillede Ib i Gøngehøvdingen?
8. Hvem var Frasier Crane gift med i Cheers?
9. Hvad hedder det legendariske amerikanske tv-program, der har været afsæt for komikere som Bill Murray, Mike Myers og Will Farrell?
10. Hvem er ’Anchor’ på Comedy Centrals ’Daily News’?
11. Hvad hedder Hyacinths Buckets to svogere?
12. Hvem var de fire medlemmer i Tæskeholdet?
13. Hvor bor George Costanzas forældre?
14. Hvilken religion var George Costanza meget tæt på at konvertere til på grund af en kvinde?
15. I hvilken midtamerikansk millionby bliver Oprah Winfreys talkshow indspillet?
16. Hvad hedder Jay Lenos sidekick og kapelmester i The Tonight Show?
17. Hvad er det der slår George Costanzas forlovede ihjel?
18. Hvem var vært på DRs Rapporten?
19. I Casper og Mandrilaftalen blev to flutes opkaldt efter en kendt tv-nyhedsvært. Hvem?
20. Frank Jensen er kandidat til formandsposten i Socialdemokratiet. Han har tidligere gjort sig bemærket på lokal-tv. Hvordan?
(Ben 8 ½)
Film
1. Hvad hedder den fantastiske birolle-skuespiller fra New York, der blandt andet har spillet slesk personlig assistent i The Big Lebowski, overvægtig bøsse i Boogie Nights og transvestit i Flawless?
2. Hvordan kom Steve Buscemis karakter i Fargo af dage?
3. I hvilken film, der får alle rygere til at pulse som sindssyge, er Harvey Keitel en jovial bestyrer af en tobaksforretning?
4. I hvilken film beslutter Nicholas Cage, der senere fik en oscar for rollen, at drikke sig ihjel?
5. Hvem spillede ’Den sidste mohikaner’?
6. Hvor mange præsidenter nåede Forrest Gump at møde i ’Forrest Gump’?
7. Hvad hedder Baz Luhrmanns australske danse-film?
8. Den tidligere fodboldbølle Vinnie Jones videreførte sit bad boy-image til filmen. Nævn to film, hvor Vinnie Jones har tævet folk.
9. Hvilket hysterisk kvindemenneske var Robert de Niro gift med i ’Casino’?
10. Hvilken klassisk fortælling bygger Coen Brødrenes ’O, Brother where art thou?’ på?
11. Hvem er malplaceret neger overfor Kevin Costner i Robin Hood – The Prince of Thieves?
12. Hvilken dødssynd bygger det første mord i ’Seven’ på?
13. Hvilken film slog Cameron Diaz igennem som sexet sangerinde i?
14. Hvilken ung skuespillerinde var Kevin Spaceys våde drøm i ’American Beauty’?
15. Hvem var lurvet politimand i ’The French Connection 1 og 2’?
16. Hvem spillede Billy The Kid i ’Young Guns?’
17. Hvem spillede Frankie og Johnny i filmen af samme navn?
18. I hvilken film spiller Johnny Depp en ’undercovercop’, der infiltrerer mafiaen?
19. Hvem spiller skurken i ’Det femte element?’
20. I hvilken film iførte Samuel L. Jackson sig (den for en afroamerikaner usædvanlige beklædningsgenstand) en kilt?
51st state
(Ben 17)
1. Hvilket Manchester-orkester, var Morrisey forsanger og sangskriver i i 1980’erne?
2. Hvem skrev Paul McCartney Hey Jude til?
3. Hvilken komponist og sanger forbinder man med Nancy Sinatra? (Og det er ikke farmand)
4. Hvilken jazz-sangerinde er Elvis Costello gift med?
5. Hvilket navn står der på Stings fødselsattest?
6. Hvad hed Blur før de kom til at hedde Blur?
7. Hvorfor kalder Moby sig for Moby?
8. I 1959 døde ’The Big Bopper’ og Ritchie Valens i et flystyrt. Hvad hed det bebrillede rock’n’roll-vidunderbarn, der også måtte lade livet?
9. Cat Stevens er aktuel efter mange års pause fra musikken. Hvorfor denne pause?
10. Hvilke ’Aussies’ hyldede fædrelandet med ’Land Down Under’?
11. Hvilket land kommer K’s Choice fra?
12. Duran Duran og Ozzy Osbourne stammer fra den samme uglamorøse by i England. Hvilken?
13. Hvad hedder provoen Marilyn Manson i virkeligheden?
14. Hvordan døde Marvin Gaye?
15. Hvordan døde Mama Cass? (fra Mamas and Papas)
16. Hvem er ikke gay? George Michael, K.D. Lang, Liberace, Michael Stipe, Elton John eller P.J. Harvey?
17. Hvilke musikalske pionerer har opkaldt et album efter verdens hårdeste cykelløb?
18. Hvem fik et enligt kæmpehit med ’Breakfast at Tiffany’s’?
19. Hvem sang om ’et løbsk tog’? (Runaway train)
20. Hvad hedder forsangeren i Travis?
rigtig
(TKM 10)
(Ben 8)
Dansk musik
1. Hvad hedder forsangeren i Dear?
2. Hvem er han kæreste med?
3. Hvilket dansk indiepopband udsendte ’Ingrid Superstar’ i 2004 og blev opløst i januar 2005?
4. Hvad hedder Kim Larsens skidehyggelige fynske band?
5. Hvem skrev Gangways sange?
6. Hvilken jysk by stammer Superheroes fra?
7. Hvor stammer de privilegerede drenge i Mew fra?
8. Tobias Triers mor var forfatter. Hvad hed hun?
9. Hvilket nyt og fremadstormende label er blandt andre Nephew signet til?
10. Hvor stammer Gnags fra?
11. Hvad hedder forsangeren i Big Fat Snake?
12. Hvad kaldte Julie Ruggaard sig for, da hun tjente en masse penge på at genindspille Sebastian-klassikere?
13. Hvilken sønderjysk lækkerhed hittede engang med ’Ladybird’ og siden hen kun har holdt sin berømmelse ved lige ved at optræde halvnøgen i mandeblade?
14. Hvem fik prisen som årets vokalist i den nyligt overståede steppeulv-uddeling?
15. Hvem spiller bas i Kashmir?
16. Hvad er Rolling Stones-skribenten David Frickes yndlingsband? (Og de er fra Danmark)
17. Hvad hed den danske vokaltrio, der både af udseende og af lyd plagierede navne som Destiny’s Child og TLC?
18. Swan Lee var tæt på at levere titelsangen til en James Bond film. Med hvilket nummer?
19. Hvad hedder forsangeren i Baal?
20. Hotel Hunger har i realiteten kun haft et hit. Hvad hed det?
(TKM 9 1/2)
(Ben 13)
Fodbold
1. Hvad hedder den colombianske målmand, der opfandt den spektakulære redning ’Skorpionen’?
2. Hvilken argentinsk storklub har fostret navne som Saviola, Aimar og Mascherano?
3. Hvilken brasiliansk klub spillede Ronaldinho for før han kom til PSG?
4. Chile spillede ikke landsholdsfodbold i en femårig periode i 90’erne. Hvorfor?
5. Da Andy Cole skiftede fra Newcastle til Man U indgik en ung fløjspiller som en part i handlen. Hvem var det?
6. Jamie Redknapp har netop sluttet sig til sin far Harry i Southampton. Nævn i hvert fald et tilfælde mere, hvor far har trænet søn. (På topniveau.)
7. David Ginola har spillet i fire forskellige engelske klubber. Hvilke?
8. Arsene Wenger hentede en spiller til Arsenal allerede inden han tiltrådte. Hvem?
9. Hvem var den sidste engelske manager, der vandt FA Cuppen. (Everton 1995).
10. Hvilken italiensk spiller blev verdens dyreste, da han skiftede fra Torino til Milan i 1992. Han spillede i øvrigt én blændende sæson, men kørte galt året efter og blev aldrig den samme.
11. Hvor spiller West Ham sine hjemmekampe?
12. Hvem blev kåret til turneringens bedste spiller under EM 92, hvor han blandt andet scorede et par flotte frisparksmål?
13. Hvad hed schweitzeren, der bombede for Dortmund?
14. Wayne Rooney blev den yngste målscorer i Premier League nogensinde, da han som 16-årig scorede mod Arsenal. To uger efter blev rekorden slået. Af hvem?
15. Hvem bestod Arsenals berømte firekæde af?
16. Hvem scorede det enlige mål for Tyskland i vm-finalen i 1990?
17. Hvad har alle spillerne i Athletic Bilbao til fælles?
18. Hvad hed spilleren fra Cameroun, der kollapsede på banen og døde sidste år?
19. Nævn tre spillere, der er blevet taget for doping…
20. Hvad hed Fiorentina efter deres tvangsnedrykning?
(TKM 11)
(Ben 10)
Dansk fodbold
1. Hvilken Vejle-spiller blev den yngste debutant i Superligaen nogensinde?
2. Hvilken hollandsk klub var Thomas Thorninger fodboldlærling i?
3. Hvor spillede den hårdtskydende sydafrikaner John Bradley August?
4. OB solgte den camerounske angriber Alphonse Tchami til hvilken argentinsk storklub?
5. Hvilken spiller har med 28 scoringer været den mest scorende i en enkelt sæson i Superligaens historie?
6. FCK havde i en kort overgang en tidligere fransk landsholdsspiller på lønningslisten. Hvad hed han?
7. Og de havde i endnu kortere tid en rødhåret engelsk angriber i truppen. Hvad hed han så?
8. Liam Miller spiller nu for Manchester United. Han har også spillet i Danmark. Hvor?
9. Hvor købte OB Fernando Derveld henne?
10. Brøndby hentede den første brasilianer til den danske liga. Hvem var han?
11. Hvilket land har IKKE leveret spillere til den danske liga?: Italien, Letland, Portugal, USA, Zambia, Belgien eller Island?
12. Hvad hed den AB-back, der røg i spjældet med en dom for at sælge narko?
13. Hvilken senere Ajax, Barcelona og Liverpool-spiller takkede Per Bjerregaard nej til i starten af halvfemserne?
14. AGF solgte i midten af halvfemserne Håvard Flo til en større udenlandsk klub. Hvillken?
15. Hvilken tidligere Brøndby-spiller medvirkede i musikvideoen til Caroline Hendersons ’Made in Europe’?
16. Hvor blev henholdsvis Michael og Martin Johansen solgt til fra FCK?
17. Hvilke to italienske klubber har Thomas Thorninger oplevet sportslig fiasko i?
18. Hvad er OBs dyreste spillerindkøb nogensinde?
19. Hvilken italiensk klub har Christian Lønstrup spillet i?
20. Hvem har Svend Gehrs udnævnt til at være ’den Hvide Giggs’?
(TKM 13)
(Ben 13)
Sport
1. Hvilken afdød kvinde har med 10,49 sekunder verdensrekorden i kvindernes 100 meterløb?
2. Hvem har med 8,95 meter sprunget længst nogensinde?
3. Hvad hedder cubaneren, der i midten af halvfemserne sprang over 2,45 meter eller det der svarer til et fodboldmål?
4. Hvem har vundet Wimbledon flest gange?
5. Efter Tiger Woods’ årelange dominans på toppen af verdensranglisten, blev han overhalet i 2004 af en anden mørklødet herre. Hvem?
6. Hvad hed nordireren, der overtog lederrollen hos Ferrari i Formel 1 en enkelt sæson i slutningen af halvfemserne, da Michael Schumacher brækkede benet? Nordireren endte sæsonen som nummer 2 efter Mika Hakkinen.
7. Hvem er den sidste dansker, der har vundet VM i herresingle i badminton?
8. Hvilken svensk bordtennis-legende er efterhånden i slutningen af trediverne, men stadig at finde i top-15 på verdensranglisten?
9. Hvad hedder Jesper Skibbys søster, der i
sin tid var et stort navn i kvinde-cykling?
10. Hvad hedder den glimrende banerytter, der nu har et kunstgalleri i det indre København?
11. Hvilken dansk golfer har i flere omgange været et væsentligt aktiv for det europæiske Ryder Cup-hold?
12. Hvilken dansk cykelrytter er med sejre i blandt andet Flandern Rundt Danmarks mest sejrende gennem tiderne?
13. Hvilket hold med blandt andre Alex Zülle og Richard Virenque blev smidt ud af Touren i 1998?
14. Hvilken svensk kvinde dominerede for et par år siden kvindegolfen i så høj grad, at hun begyndte at konkurrere med mændene? Dog uden den store succes.
15. Hvilket fædreland har den britiske tennisspiller Greg Rusedski oprindeligt?
16. Hvad hedder den ukrainske stangspringer, der holder verdensrekorden på 6,14 meter?
17. Hvilken uortodoks sprinter var enerådig på distancerne 200 og 400 meter i 90’erne?
18. Hvad hedder den russiske skakstormester, der blev rasende, da han blev slået af en computer i 90’erne?
19. Hvem har netop vundet ’The Super Bowl’?
20. Og hvem har netop vundet ’The World Series’ i baseball?
(TKM 12)
(Ben 13)
TV
1. I hvilken tv-serie fik Bruce Willis sit gennembrud som den utålelige privatdetektiv David Addison?
2. Hvilken tv-rolle er Ed O’Neill mest kendt for?
3. Hvad hedder den populære amerikanske morgen-tv-vært David Letterman aldrig kan holde kæft med?
4. Hvem står bag The Simpsons og Futurama?
5. Hvad var det mest bemærkelsesværdige ved Billy Crystals rolle i sit-com’en Soap?
6. Hvem spillede den livstrætte svensker dr. Helmer i ’Riget’?
7. Hvem spillede Ib i Gøngehøvdingen?
8. Hvem var Frasier Crane gift med i Cheers?
9. Hvad hedder det legendariske amerikanske tv-program, der har været afsæt for komikere som Bill Murray, Mike Myers og Will Farrell?
10. Hvem er ’Anchor’ på Comedy Centrals ’Daily News’?
11. Hvad hedder Hyacinths Buckets to svogere?
12. Hvem var de fire medlemmer i Tæskeholdet?
13. Hvor bor George Costanzas forældre?
14. Hvilken religion var George Costanza meget tæt på at konvertere til på grund af en kvinde?
15. I hvilken midtamerikansk millionby bliver Oprah Winfreys talkshow indspillet?
16. Hvad hedder Jay Lenos sidekick og kapelmester i The Tonight Show?
17. Hvad er det der slår George Costanzas forlovede ihjel?
18. Hvem var vært på DRs Rapporten?
19. I Casper og Mandrilaftalen blev to flutes opkaldt efter en kendt tv-nyhedsvært. Hvem?
20. Frank Jensen er kandidat til formandsposten i Socialdemokratiet. Han har tidligere gjort sig bemærket på lokal-tv. Hvordan?
(Ben 8 ½)
Film
1. Hvad hedder den fantastiske birolle-skuespiller fra New York, der blandt andet har spillet slesk personlig assistent i The Big Lebowski, overvægtig bøsse i Boogie Nights og transvestit i Flawless?
2. Hvordan kom Steve Buscemis karakter i Fargo af dage?
3. I hvilken film, der får alle rygere til at pulse som sindssyge, er Harvey Keitel en jovial bestyrer af en tobaksforretning?
4. I hvilken film beslutter Nicholas Cage, der senere fik en oscar for rollen, at drikke sig ihjel?
5. Hvem spillede ’Den sidste mohikaner’?
6. Hvor mange præsidenter nåede Forrest Gump at møde i ’Forrest Gump’?
7. Hvad hedder Baz Luhrmanns australske danse-film?
8. Den tidligere fodboldbølle Vinnie Jones videreførte sit bad boy-image til filmen. Nævn to film, hvor Vinnie Jones har tævet folk.
9. Hvilket hysterisk kvindemenneske var Robert de Niro gift med i ’Casino’?
10. Hvilken klassisk fortælling bygger Coen Brødrenes ’O, Brother where art thou?’ på?
11. Hvem er malplaceret neger overfor Kevin Costner i Robin Hood – The Prince of Thieves?
12. Hvilken dødssynd bygger det første mord i ’Seven’ på?
13. Hvilken film slog Cameron Diaz igennem som sexet sangerinde i?
14. Hvilken ung skuespillerinde var Kevin Spaceys våde drøm i ’American Beauty’?
15. Hvem var lurvet politimand i ’The French Connection 1 og 2’?
16. Hvem spillede Billy The Kid i ’Young Guns?’
17. Hvem spillede Frankie og Johnny i filmen af samme navn?
18. I hvilken film spiller Johnny Depp en ’undercovercop’, der infiltrerer mafiaen?
19. Hvem spiller skurken i ’Det femte element?’
20. I hvilken film iførte Samuel L. Jackson sig (den for en afroamerikaner usædvanlige beklædningsgenstand) en kilt?
51st state
(Ben 17)
Jeronimus Archibald Gottlieb!
(Del 1)
Man skulle tro at Jeronimus Archibald Gottlieb var bitter. For der var faktisk en overordentlig masse han kunne være bitter og vred over i øjeblikket. Først og fremmest havde han netop måttet opgive at få alle de penge tilbage, som hans eks-kæreste havde stjålet da hun forlod ham til fordel for en anden. Det var så vidt Jeronimus Archibald Gottlieb vidste en idiot af en latterlig jurastuderende, der havde kneppet hende gennem længere tid og han havde åbenbart været så god til det at hun havde tømt deres fælleskonto og flyttet ind i jurafyrens lejlighed med udsigt over Sortedammen. Pengene, fortalte en af hendes medfølende veninder ham, var gået til en sofatrekant i ægte læder, der havde været så stor at hende og jurafyren måtte hejse den op gennem vinduet.
Men Jeronimus Archibald Gottlieb blev ikke bitter. Han accepterede nederlaget og de tabte spareskillinger, og selv alle de andre ulykker, der så ud til at ramle ned over ham kunne ikke rokke ved hans sindstilstand. Han kunne da godt se at han burde hidse sig op over at hans ven Jonas spildte en cola ned i den bærbare og at at han burde være pisseirriteret over den helt nye citybike var blevet stjålet fra cykelkælderen. Men Jeronimus Archibald Gottlieb var glad. Pisseglad!
Samme dag hvor det hele for alvor begyndte at ramle sammen fik Jeronimus et brev. En lille hvid kuvert uden afsenderadresse og stemplet med et postnummer han ikke kendte.
I kuverten lå en krøllet lille seddel, med en besked, der skulle ændre Jeronimus Archibald Gottliebs 28-årige liv for altid. Det lyder så dramatisk, men sådan havde han det i hvert fald da han læste beskeden.
”Jeg kommer. Giv mig to uger, så har jeg ordnet det hele. Jeg glæder mig”
Jeronimus Archibald Gottlieb!
(Del 2)
Det var ikke fordi han ikke havde lyst til at fortælle sine undrende venner præcis hvorfor han var så helt enestående fjolleekstatisk, men det her var hans eget. Der var nu 11 dage til hun kom. Efter at han havde ventet siden før han fik hår på den, og hun havde skrevet at hun glædede sig. Hun glædede sig til at komme. Hen til ham. Det var fandeme svært at tro på.
(Del 1)
Man skulle tro at Jeronimus Archibald Gottlieb var bitter. For der var faktisk en overordentlig masse han kunne være bitter og vred over i øjeblikket. Først og fremmest havde han netop måttet opgive at få alle de penge tilbage, som hans eks-kæreste havde stjålet da hun forlod ham til fordel for en anden. Det var så vidt Jeronimus Archibald Gottlieb vidste en idiot af en latterlig jurastuderende, der havde kneppet hende gennem længere tid og han havde åbenbart været så god til det at hun havde tømt deres fælleskonto og flyttet ind i jurafyrens lejlighed med udsigt over Sortedammen. Pengene, fortalte en af hendes medfølende veninder ham, var gået til en sofatrekant i ægte læder, der havde været så stor at hende og jurafyren måtte hejse den op gennem vinduet.
Men Jeronimus Archibald Gottlieb blev ikke bitter. Han accepterede nederlaget og de tabte spareskillinger, og selv alle de andre ulykker, der så ud til at ramle ned over ham kunne ikke rokke ved hans sindstilstand. Han kunne da godt se at han burde hidse sig op over at hans ven Jonas spildte en cola ned i den bærbare og at at han burde være pisseirriteret over den helt nye citybike var blevet stjålet fra cykelkælderen. Men Jeronimus Archibald Gottlieb var glad. Pisseglad!
Samme dag hvor det hele for alvor begyndte at ramle sammen fik Jeronimus et brev. En lille hvid kuvert uden afsenderadresse og stemplet med et postnummer han ikke kendte.
I kuverten lå en krøllet lille seddel, med en besked, der skulle ændre Jeronimus Archibald Gottliebs 28-årige liv for altid. Det lyder så dramatisk, men sådan havde han det i hvert fald da han læste beskeden.
”Jeg kommer. Giv mig to uger, så har jeg ordnet det hele. Jeg glæder mig”
Jeronimus Archibald Gottlieb!
(Del 2)
Det var ikke fordi han ikke havde lyst til at fortælle sine undrende venner præcis hvorfor han var så helt enestående fjolleekstatisk, men det her var hans eget. Der var nu 11 dage til hun kom. Efter at han havde ventet siden før han fik hår på den, og hun havde skrevet at hun glædede sig. Hun glædede sig til at komme. Hen til ham. Det var fandeme svært at tro på.
Jeg kan godt tillade mig at prale af mine venner. Det er lykkedes mig at samle en kreds af humoristiske, intelligente og nuancerede mennesker, der rent faktisk gider mig…
Men det skyldes tilvænning fra deres side. På trods af store og ret indlysende fejl i min personlighed er det rent faktisk, og her lyder jeg måske lidt indbildsk, ret gode venskaber.
Men tilbage til det med tilvænningen. Forklaring:
Fase 1. Jeg er, for det meste, ret god til at møde nye mennesker. Jeg er udadvendt, morsom og direkte. Jeg gør en indsats for at fingere interesse og tolerance over for andre mennesker og det de nu siger til mennesker de ikke har mødt før. Jeg gør mig umage for ikke at fornærme dem (at det så sker indimellem vidner om de føromtalte fejl i min personlighed.)
Fase 2. Hvis jeg selv har nogen interesse i at indlede processen fra høfligt bekendtskab eller drukkammerat til et indledende venskab, fortsætter jeg med at yde en indsats. Dog krydret med et lidt mindre manisk emnevalg og small talk er i den forbindelse et nyttigt værkstøj. Arbejdsindsatsen er mindre, men det er også mindre stimulerende for mig. Simpelthen fordi jeg ikke nødvendigvis er center for al opmærksomhed. Jeg må blankt erkende at jeg nyder den indledende fase simpelthen fordi jeg får det godt med mig selv.
Fase 3. Her går det i mange tilfælde galt. Venskabet eller det efterhånden ret gode bekendtskab er stadig ikke særlig fasttømret, men jeg er begyndt at slappe af. Og på den måde afslører jeg mere af de kyniske, pessimistiske og temmelig konfronterende sider af mig selv. Jeg kan måske begynde at skændes med dem for morskabs skyld. Jeg elsker at skændes med folk, men fase 3 vennerne kender mig endnu ikke godt nok til at vide at jeg intet har mod dem personligt fordi jeg sviner dem til eller er ekstremt sarkastisk. Snarere tværtimod. Det er faktisk meget længe siden jeg har skændtes med nogen jeg ikke har følt en eller anden form for sympati for. Det er simpelthen ikke min tid og mine kræfter værd.
Mange fase 3’ere bliver skræmt væk af denne udvikling og falder fra. Specielt kvinder er sarte over for denne sindssyge.
Fase 4. Hvis de stadig hænger ved på det her tidspunkt er der faktisk rigtigt gode chancer for et vedvarende venskab.
Og så til et lille efterskrift. Et par af mine venner vil måske ikke kunne genkende at have gennemgået ovennævnte simple proces. Anciennitet har også noget med det at gøre og jeg havde en anden måde at møde nye mennesker på da jeg var yngre. (Frekvensen af nytilkomne venskaber var også større af en eller anden grund).
Kvinder burde egentlig have et separat kapitel…
Men det skyldes tilvænning fra deres side. På trods af store og ret indlysende fejl i min personlighed er det rent faktisk, og her lyder jeg måske lidt indbildsk, ret gode venskaber.
Men tilbage til det med tilvænningen. Forklaring:
Fase 1. Jeg er, for det meste, ret god til at møde nye mennesker. Jeg er udadvendt, morsom og direkte. Jeg gør en indsats for at fingere interesse og tolerance over for andre mennesker og det de nu siger til mennesker de ikke har mødt før. Jeg gør mig umage for ikke at fornærme dem (at det så sker indimellem vidner om de føromtalte fejl i min personlighed.)
Fase 2. Hvis jeg selv har nogen interesse i at indlede processen fra høfligt bekendtskab eller drukkammerat til et indledende venskab, fortsætter jeg med at yde en indsats. Dog krydret med et lidt mindre manisk emnevalg og small talk er i den forbindelse et nyttigt værkstøj. Arbejdsindsatsen er mindre, men det er også mindre stimulerende for mig. Simpelthen fordi jeg ikke nødvendigvis er center for al opmærksomhed. Jeg må blankt erkende at jeg nyder den indledende fase simpelthen fordi jeg får det godt med mig selv.
Fase 3. Her går det i mange tilfælde galt. Venskabet eller det efterhånden ret gode bekendtskab er stadig ikke særlig fasttømret, men jeg er begyndt at slappe af. Og på den måde afslører jeg mere af de kyniske, pessimistiske og temmelig konfronterende sider af mig selv. Jeg kan måske begynde at skændes med dem for morskabs skyld. Jeg elsker at skændes med folk, men fase 3 vennerne kender mig endnu ikke godt nok til at vide at jeg intet har mod dem personligt fordi jeg sviner dem til eller er ekstremt sarkastisk. Snarere tværtimod. Det er faktisk meget længe siden jeg har skændtes med nogen jeg ikke har følt en eller anden form for sympati for. Det er simpelthen ikke min tid og mine kræfter værd.
Mange fase 3’ere bliver skræmt væk af denne udvikling og falder fra. Specielt kvinder er sarte over for denne sindssyge.
Fase 4. Hvis de stadig hænger ved på det her tidspunkt er der faktisk rigtigt gode chancer for et vedvarende venskab.
Og så til et lille efterskrift. Et par af mine venner vil måske ikke kunne genkende at have gennemgået ovennævnte simple proces. Anciennitet har også noget med det at gøre og jeg havde en anden måde at møde nye mennesker på da jeg var yngre. (Frekvensen af nytilkomne venskaber var også større af en eller anden grund).
Kvinder burde egentlig have et separat kapitel…
Jeg er usædvanligt nok både i besiddelse af en næsten usårlig selvtillid og et meget indgroet mindreværdskompleks. Jeg hedder RØDgaard. Jeg bliver RØD i hovedet, når jeg bliver ophidset, forlegen, og (men det vidste jeg ikke dengang) når jeg drikker. Desuden har jeg RØDblond hår og dengang et eksplosivt temperament. Derfor var jeg skæg at drille/mobbe og det blev jeg så i de første fire år af min barndom.
Det har været omskiftelige tider for Rødgaard. Man er blevet degraderet, sat ned i månedlig indkomst og er blevet deporteret. Talerøret bliver ikke længere redigeret og forfattet i en komfortabel to-værelses på Indre Østerbro, men fra et minimalt og misligholdt kammer i Århus. I Jylland.
Rødgaard er ikke længere journalist på et dagblad, men er nu en ganske ordinær skoleelev på Danmarks Journalisthøjskole og den ene gang generøse Rødgaard ville glæde sin gode ven Steengaard Rasmussen med 0,4 liter fadøl kostede det ham en hel halvtredser.
Det er også omskiftelige tider for Rødgaards omgangskreds. Førnævnte Steengaard Rasmussen er også blevet tvunget til at forlade den attraktive del af landet og han må endvidere undvære sin livsledsager Stina Helmbo i hverdagene. Den sidste del af det berømte journalist-triumvirat Kristian Troels Nørregaard har besluttet sig for at henlægge den sidste del af sine studier i Utrecht og er i øjeblikket kun dage fra at starte på teknisk skole før han om et halvt år drager til Nederlandene. Peter Wilhjelm har allerede forladt landet og det endda på en permanent basis. Wilhjelm er emigreret til Vietnam hvor han har fundet orientalsk kærlighed i Ho Chi Minh City. Og han kommer ikke hjem. Uheldigvis glemte Rødgaard at stjæle hans ubrugte cykel.
Kenneth Hansen har friet til Sigrid Eltard-Sørensen eller også var det omvendt. Uanset hvad sagde de ja og nu skal de giftes til sommer. Et stort tillykke fra Talerøret.
Carsten Holm, professionel lejesoldat, fortsætter sin krigeriske livsbane og plagierer B.S. Christiansen i forsøget på at blive jægersoldat. Rødgaard er usikker på hvad det indebærer, men navnet antyder at der er tale om de tapre unge mænd, der går på jagt for at skaffe mad til de rigtige soldater.
Christian Andreasen har overtaget hele Jagtvej 89, 4. tv. Og han har lige malet…
Rødgaard vender tilbage med flere eksil-nyheder…
Rødgaard er ikke længere journalist på et dagblad, men er nu en ganske ordinær skoleelev på Danmarks Journalisthøjskole og den ene gang generøse Rødgaard ville glæde sin gode ven Steengaard Rasmussen med 0,4 liter fadøl kostede det ham en hel halvtredser.
Det er også omskiftelige tider for Rødgaards omgangskreds. Førnævnte Steengaard Rasmussen er også blevet tvunget til at forlade den attraktive del af landet og han må endvidere undvære sin livsledsager Stina Helmbo i hverdagene. Den sidste del af det berømte journalist-triumvirat Kristian Troels Nørregaard har besluttet sig for at henlægge den sidste del af sine studier i Utrecht og er i øjeblikket kun dage fra at starte på teknisk skole før han om et halvt år drager til Nederlandene. Peter Wilhjelm har allerede forladt landet og det endda på en permanent basis. Wilhjelm er emigreret til Vietnam hvor han har fundet orientalsk kærlighed i Ho Chi Minh City. Og han kommer ikke hjem. Uheldigvis glemte Rødgaard at stjæle hans ubrugte cykel.
Kenneth Hansen har friet til Sigrid Eltard-Sørensen eller også var det omvendt. Uanset hvad sagde de ja og nu skal de giftes til sommer. Et stort tillykke fra Talerøret.
Carsten Holm, professionel lejesoldat, fortsætter sin krigeriske livsbane og plagierer B.S. Christiansen i forsøget på at blive jægersoldat. Rødgaard er usikker på hvad det indebærer, men navnet antyder at der er tale om de tapre unge mænd, der går på jagt for at skaffe mad til de rigtige soldater.
Christian Andreasen har overtaget hele Jagtvej 89, 4. tv. Og han har lige malet…
Rødgaard vender tilbage med flere eksil-nyheder…
Sjov med turister
Turist: Excuse me. Do you speak english?
Sjov dansker: No and I humbly apologize that my language skills unfortunately are insufficient in order to guide you to the location you desire...
Turist: Æææh...
Turist: Excuse me. Do you speak english?
Sjov dansker: sure. Can i help you?
Turist: I’m looking for the....
Sjov dansker: Aaah. If you go left at my spectacles and then continue to take great pride in celebrating the glory of Albania, then you should reach Rådhuspladsen. Then you must remember to feed the international baboon and then you turn right...
Turist: Excuse me. Do you speak english?
Sjov dansker: No and I humbly apologize that my language skills unfortunately are insufficient in order to guide you to the location you desire...
Turist: Æææh...
Turist: Excuse me. Do you speak english?
Sjov dansker: sure. Can i help you?
Turist: I’m looking for the....
Sjov dansker: Aaah. If you go left at my spectacles and then continue to take great pride in celebrating the glory of Albania, then you should reach Rådhuspladsen. Then you must remember to feed the international baboon and then you turn right...
Subscribe to:
Posts (Atom)