Rødgaards Talerør lever igen

Når nu Talerøret oprindeligt var ment som en digital dagbog, er det vel at betegne som en fiasko. Jeg kender årsagen til denne fiasko, og det gør i sandsynligvis også, kære læsere. Jeg knækkede nakken på den rædsomme og afsindigt kedsommelige idé med, at jeg skulle skrive en veloplagt satire, jeg tror det kaldes en spoof på amerikansk, over DRs maraton-nostalgiske drama Krøniken.
Det får i ikke. Jeg synes egentlig de første tre linjer var meget spas at skrive, men derefter blev det en alt for studentikos, og i et tilfælde af ren selverkendelse, særdeles plat gendigtning.
Jeg vil derimod begynde at berette om min hverdag. Ikke udelukkende, forstås, der skal altid være plads til mine lamme indfald, men som udgangspunkt er Talerøret fra NU af igen min digitale dagbog.

Svenske piger
Som jeg kunne fortælle i går havde jeg en lille romantisk tete a tete med pigen med det fantastiske navn i weekenden. Svenske mænd kan rende mig i røven, men svenske piger… Svenske piger, se det er en anden sag. Hvis der fandtes en almægtig skaber, hvilket jeg kan underrette de misinformerede om at der ikke gør, ville de svenske piger være hans mesterværk. Svenske piger ville for Vorherre være, hvad det Sixtinske Kapel er for Michaelangelo, hvad mad med fløde er for Søren Geriche, hvad Kongens fald er for Johannes V. Jensen, og hvad den særprægede redning ’skorpionen’ er for den tidligere colombianske landsholdsmålmand René Higuita. Det helt vidunderlige, man huskes for. Og den svenske pige er noget nær idealet, hvad angår kvinder. Bevares der findes vidunderlige kvinder overalt på kloden, men ingen har så mange helt henrivende karakteristika. Som udgangspunkt er de skønne at skue. Lidt a la danske piger, men med en helt anden karisma. En helt fantastisk glød, der sammen med det vanvittigt smukke sprog giver dem en helt outstanding sexappeal.
Lisa Maria Petterson Bergman var fra Stockholm, og hendes stemme, der var lys men en anelse hæs, fik alt, hvad hun sagde til at smelte min hjerne og suge mig længere ind i fortryllelsen. Hun kunne på den mest bedårende måde ikke få vores forpulede lortesprog ud over hendes kønne læber. Og jeg elskede hende for det. Hvis hun én gang havde udtalt mit efternavn rigtigt, ville jeg ikke sidde her, efter at være blevet brændt af, skal lige siges, og stadig føle mig salig over Lisa Maria Petterson Bergman.
Gæt hvilket navn min førstefødte pige skal have… Og hvem vil med mig til Malmö?

Svensk forløsning!

Lisa Maria Pettersson Bergman. Jeg har forelsket mig i navnet. Jeg har næsten glemt, hvordan navnets indehaver så ud, men navnet. Lisa Maria Pettersson Bergman. Det er utvivlsomt det bedste navn i hele verden.
I min egenskab af rock n'roll-reporter var jeg på Roskilde i sidste uge. Festivalen var skæg nok på trods af smat, et dårligt program og al den skide regn, men det var først da en lille 19-årig pige fra Södermalm i Stockholm slog kløerne i deres udsendte, at Roskilde festivalen 2004 blev uforglemmelig.
Mit sidste kvindeventyr var med en kvinde. 11 år ældre end denne pige. Kvinden dumpede mig, og det gik også i vasken denne gang. Men selv om Lisa Maria Pettersson Bergman aldrig dukkede op foran Odeon-scenen, og hr. Rødgaard følte sig ganske dum, er der alligevel tale om en forløsning. Ikke nok med at vores nordiske kulturudveksling natten mellem fredag og lørdag var endog særdeles behagelig og ganske tilfredsstillende, Dr. Mikkel har også fået mod på nye konsultationer i sin love-praksis.
Og så er navnet Lisa Maria Pettersson Bergman udtalt fra en nuttet lille svensker med en hæs hvisken, det mest sexede jeg NOGENSINDE har hørt.
At min gamle og helt åndssvagt ulykkelige kærlighed, Mette, også dukkede op var ganske overflødigt. Jeg har nu fundet et andet erotisk og romantisk idol, og det, kære læsere, det er hvad jeg mener med en svensk forløsning.