Aviskrig-bloggen

Made har egentlig ganske ret i sin kommentar. Det er måske ikke særlig smart at berette for indgående om de interne forhold på 'dato – den hemmelige avis'. Derfor vil jeg udsluse de kommende indlæg om min rolle i 'aviskrigen' til følgende blog.

Derved vil denne blog blive så navlepillende kedsommelig som i gamle dage. Det bliver fedt.

Jeg har endnu ikke tænkt konceptet omkring aviskrig.blogspot.com igennem. Én ting er sikkert. Det er ikke fordi jeg er mere anonym derovre end jeg er her. Til gengæld vil læsere, der kommer for indhold frem for Rødgaard, sandsynligvis ikke falde over tidligere tiders diskussion af min seksualitet, min udleverende drømmetydning og mine ikke særligt subtile beskrivelser af de kvinder, der frister, den ellers så koldblodede, Rødgaard over evne.

Hvis nogen af mine læsere eventuelt skulle ønske at blive medlemmer med ret til at poste egne indlæg på 'aviskrig', skal i være hjerteligt velkomne. Giv besked.

Det er mit mål, at vi ligefrem laver et diskussionsfora. Lidt i stil med det hedengangne semifri, men bare ubeskriveligt meget federe.

Det er værd at bemærke, at diskussionen tager udgangspunkt i aviskrigen, men absolut kan omhandle resten af pressen, 'den fjerde statsmagt'. Og der ville det være fantastisk, hvis der både blev diskuteret journalistik, etik og væsentlighed etc. fra os idioter, der tilhører pressen og for jer hædersmennesker, der bruger den…

Mvh.

Rødgaard

P.S. Jeg har slettet aviskrig-bloggen. Som så mange andre har jeg mistet interessen for denne meget interne krig.

Hakkeorden i Berlingske Hus

Nu er vi i indlandsredaktionen også blevet forflyttet til Konferencesalen, hvor 'kommandocentralen' som chefredaktionen kalder det kaos af ledninger, tekniske problemer og telefonsamtaler gør ethvert opkald til en udfordring, hører hjemme.

Den gode ting er, at jeg fra min plads har 30 sekunder til kaffemaskinen, den dårlige er, at det er næsten umuligt at arbejde i den larm.

Nå, det varer ikke så længe. Det Berlingske Officins multimillionsatsning er angiveligt ikke så vigtig, at man gider prioritere os. For alle 50 mænd og kvinder, der forsøger at få en spiselig avis på gaden skal nemlig flytte. Ingen ved hvorhen, eller for den sags skyld hvorfor, ud over at der skal holdes afskedsreception for den afgående koncernchef den 27 september...

Anyways... Noget med uddannelse fra Rødgaard i morgen...

Tutelihut!

Det mest intelligente, der nogensinde er blevet sagt på Tee Vee Two.
FCK ligner det bedste danske hold siden Brøndbys starthalvfemser mandskab. Tillykke til os og til Benjamin især.

Jeg tror, jeg ved, hvad sportsredaktionen på dato skal beskæftige sig med i morgen. Og jeg tror også, at TKM er godt tilfreds med mulighederne for akkrediteringer på sit nye arbejde. Nu skal han i Parken på VIP-billetter.

Nyt fra avisen. Det ser ud til, at et par af de rutinerede journalister vi har lånt af søsteraviserne bliver et par måneder endnu. Det er en vældig god nyhed, fordi det vi mangler i øjeblikket er rutine og stabilitet. De allerfleste dage starter vi på bar bund, og der kan dæleme være mange historier i sådan en avis.
Jeg kan lyde lidt udmattet, når jeg taler om dato, men det er vist mest fordi jeg er det. Det er jo stadig sjovt, og på trods af 40 års aldersforskel mellem undertegnede og indlandsredaktionens nestor Anders Wiig har vi fået et rigtig godt arbejdsklima oppe på fjerde sal. Men jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg skal sove længe på lørdag. Det trænger jeg til...

Vi er begyndt så småt at få galningemails, og det er næsten altid det sjoveste på en avisredaktion. Jeg skal forsøge at stjæle en til offentliggørelse her på siden, men mens vi venter kan jeg gengive en fra hukommelsen:

Tag jer nu sammen!!!

Jeg vil ikke have jeres skide 24 timer. Døgnet rundt lorteavis. Jeg håber i bliver kvalt i jeres egne fækalier.

Venlig hilsen Poul.

Vi får også en masse af den slags. Danskerne er splittet mellem den grundlæggende mistillid til gratis ting og den grundlæggende trang til at tage imod det...

So long

Mikkel

Har du læst dagens dato?

Det har jeg, fordi jeg fandt et eksemplar inde på redaktionen. Der er ved grød mange logistiske kinks ved sådan et aviseventyr. Og det er en besynderlig følelse, ikke at vide, hvem der egentlig læser mine historier.

dato (med småt begyndelsesbogstav som i blur) blev på et tidspunkt sammenlignet i designet med min internationale yndlingsavis, The Guardian. Det må vist siges at være en tilsnigelse. For det første er der ufatteligt mange flere ord på siderne i The Guardian. Men det er da noget at stræbe efter. Vi skal have ambitioner, selv om det bliver svært at matche David Trads' luftkasteller.
Men det lyder honestly ret spændende. Et eller andet sted skylder de ligesom at udkomme. Som en kommentator bemærkede ville det være en anelse antiklimatisk, hvis dem, der startede mediefænomenet aviskrigen, aldrig bevægede sig ud på slagmarken.

Jeg er ked af, at jeg ikke rigtig har været særlig meddelsom omkring min rolle i fejden, men først og fremmest skulle vi lige igennem et par dage som en offentlig hemmelighed, og så har jeg arbejdet omkring 105 timer siden sidste lørdag. Når man som jeg i bund og grund er voldsomt doven tærer det på kræfterne.

Anyways. I morgen venter nye strabadser.

Vi snakkes ved...

Mikkel

Lejesoldat i aviskrigen

Meget er sket siden sidste torsdag, hvor jeg sad og blev orienteret om mine muligheder for aktivering. Den rare mand fra journalisternes a-kasse foreslog en helt ny karriere som radiograf til de af os, der havde været ledige i meget lang tid.
Det havde jeg trods alt ikke, og jeg havde jo sådan set også et arbejde, jeg skulle tiltræde 1. september. Men sådan skulle det ikke være...

Dagen efter tullede jeg rundt og bryggede kaffe, da en mand ved navn Jan Bartram ringede og tilbød mig et job på et hemmeligt projekt under Berlingske Tidende.
Jeg var i starten mest optaget af at finde ud af, om det var den tidligere landsholdsspiller Jan Bartram. Det var det. Wow. Fedt.

Det tog mig fem sekunder at finde ud af, at jeg meget hellere ville arbejde på det her projekt end på bold.dk. Så jeg blev løst fra min kontrakt af de rare mennesker på bold.dk, og så mødte jeg ellers foran hovedindgangen i Berlingske Hus næste morgen klokken ni.

Nu har vi bygget en avis på fem dage, alle skiftevis hader os, og synes vi er fine nok, jeg er blevet citeret og har fået fine tegninger til mine historier. I dag er min første fridag, og vi hedder dato, og vi er orange, og vi er til den moderne dansker, og folk skal kunne læse os på 10 minutter, og Michael Jeppesen har svinet min chefredaktør på bagsiden af Ekstrabladet, og jeg har drukket mange liter kaffe og mange sodavand, og jeg er blevet skole/uddannelseredaktør, og der er mange flinke mennesker på dato, og Nyhedsavisen har masser af penge, men vil ikke fortælle, hvor de har dem fra, og 24 timer har ingen annoncer, og distributionen er stadig mærkelig fordi, det er gået så stærkt, og jeg skal på arbejde i morgen, og jeg hører blur, og vigtigst af alt: TKM har også fået et job. Det lykkedes os simpelthen at lave en fiks lille udskiftning, hvor han tog jobbet på bold.dk. Og masser af andre spændende ting.

Fortsættelse følger...

Jeg må kun tænke på at skrive en roman. Hvis jeg så meget som laver ganske lidt research på nettet eller skriver en note på en post-it skal jeg i teorien notere det på mit dagpengekort. Det er at regne for selvstændig virksomhed. A-kasser og offentlig forsørgelse er nederen. Det er i realiteten, det eneste jeg lærte i dag da jeg var til vejledningsmøde i Journalisternes A-kasse.

Nok med fodbold-analogier. Gider dem ikke længere. Har selv yndet dem, men nu er jeg mere end almindeligt træt af dette spil. Og misbruget af samme.

Fra og med den 1. september kommer det meste af Rødgaards vågne timer til at dreje sig om fodbold. Den journalistiske karriere er langt om længe begyndt at rulle, og jeg skal nu til at skrive fodboldnyheder på denne hjemmeside.

Sidste indlæg blev forfattet mens jeg var beruset og træt. Jeg bliver en mærkværdig blanding af gnaven og kærlig, når jeg er beruset. Så se venligst bort fra det foregående nonsens.

Nå. Jeg går ind til dette job med en blandet følelse. Glad er jeg for at have fået det foran de andre ansøgere, men mellemfornøjet med at have fået det på bekostning af TKM, der angiveligt sluttede som nummer to i ræset.

Og for de af mine læsere, der også læser TKMs lille netfidus.
Mikkel Rødgaard er hverken heldig eller jobsøgernes svar på Italien. Mikkel Rødgaard er voldsomt kvalificeret. Men hvem var i tvivl?
Som sagt. Ikke flere fodbold-analogier

Og så har vi sagt farvel til Dennis Bergkamp. Denne fodboldens Dolph Lundgreen.
Det er en hemmelighed for de færreste, at Rødgaard holder med Tottenham, men alligevel må jeg udtrykke min beundring for denne fantastiske fodboldspiller.

De falder fra. Dennis Bergkamp er muligvis den sidste fra EM slutrunden i 1992. Vi bliver så gamle.

I øvrigt. Thestrup og mig var på dansebar i nat. Det var nederen. Og ikke med min gode vilje, og de to piger, der havde trukket os med på denne bar skred med nogen i undertrøje. Det passede mig fint. Jeg tænker uafbrudt på en pige. Hun er dejlig.

Med hensyn til mit seneste indlæg, der var delvist inspireret af alkohol og en uforklarlig lykkefølelse.
Det passer ikke helt, at det lykkedes mig at holde kæft. Jeg husker nu, at jeg blandt andet stædigt insisterede på, at jeg hed Bob og at jeg sang temaet til Fragglerne. Men næsten altså.

TKM har beskrevet den solnedgang vi oplevede på Amager Strand natten mellem lørdag og søndag. Jeg vil bidrage med en lille personlig erindring.

Hollywood trængte sig på, og jeg fik lov at nyde at få solen lige i bøtten på en måde, der var stærkt behagelig. Fordi jeg for en sjælden gangs skyld holdt min kæft og bare lyttede til en fantastisk sød pige, der talte om sig selv og sine tanker, i stedet for at jeg lavede improcomedy. Hun var sød, det var pænt, og jeg er glad for sommeren.

Smofie og dragen – uden ridder.

Jeg havde psykologi i 3.g. i gymnasiet. På mellemniveau goddammit!

Derfor ved jeg et og andet, om det der hejs, og jeg foretager min egen drømmetydning. Ikke baseret på den teori, jeg har glemt og/eller aldrig lærte, men på min egen sunde fornuft. Ifølge min sunde fornuft er min underbevidsthed i gang med at advare mig om en snart kommende eksistenskrise.

Aha. Interessant! sidder i sikkert for jer selv og tænker kære læsere, men vi vil have eksempler.

Ok, nok lige et tought publikum. Men så får i da sidste nats drøm, der omhandler en unavngiven pige, jeg engang var vældigt glad for. Hun skal helst ikke vide, at hun er med i mine drømme, flere af jer kender hende faktisk. Så derfor skriver jeg i kode. Hun hedder nu Smofie. Clever ikke sandt…

Denne drøm er en variation af en klassiker. Jeg har ikke drømt den siden i vinters.

Vi har det sjovt oppe på førstesalen af en flot villa, hvor vi drikker rødvin og lytter til musik. Mange af mine faste læsere er med til festen. Der er en flydende kronologi i mine drømme, der ofte er ret langvarige. Og den del af den, hvor i kære læsere er med som festgæster er 1. kedelig, 2. svær at huske og 3. ikke det i vil læse om. Spole spole.

Smofie ankommer nede i haven, og jeg sidder og ser på henne fra et vindue. Jeg er forelsket, og det knækker hjertet, når hendes kæreste dukker op (garanteret efter at have parkeret sin møglækre bil, det svin). Ganske som hun plejer ser Smofie fantastisk ud, og han ligner en filmskurk. Og de kommer op at skændes, hun er en klassisk skønjomfru, og han er så meget en drage. Han slår hende. Og jeg hopper ud af vinduet og slår ham til hummus. Hun græder, og jeg bærer hende væk fra hendes slubbert af en EKSkæreste. Hun klynger sig til mig, og scenen skifter pludseligt til en skovsø, der minder meget om branddammen i Tisvilde Hegn. Vi taler, hun er bedårende. Og hun kysser mig, og baggrundsmusikken er den der med Elvira Madigan. Jeg har, ynkeligt nok, drømt denne drøm utallige gange.

Men…

Denne gang, however, slår han hende, og jeg stivner. Jeg kan ikke bevæge mig ud af stedet. Hun løber ind i huset, kommer ind til os, ser på mig med et hjerteskærende blik, der indeholder så dyb en skuffelse, at jeg bliver bittelille. Senere kommer han, røvhullet, ind i stuen og jeg trækker HAM til side, og begynder at fortælle ham, at det nok er en dårlig idé, at han sådan slår sin kæreste. Så henter jeg Smofie og agerer parterapeut til de hulkende indser deres store kærlighed. Jeg forlader dem, mens de lægger an til at lave børn, og så vågner jeg.

Lidt perpleks ligger jeg i min seng, og forsøger at holde styr på nattens begivenheder. Der er mange ting galt med denne drøm. Et er udgangen ikke nær så behagelig som vanligt, og samtidig er det sært, at jeg drømmer om Smofie igen, men så får jeg en tanke. Med Sigmund Freuds ånd i rummet konkluderer jeg, at det nok har noget at gøre med, at jeg ikke længere SELV opfatter mig som den uovervindelige hævner, jeg egentlig altid har tæret på. Selv i de situationer, hvor jeg ikke fik et arbejde eller blev pure afvist af en kvinde eller på andre måder har TABT, har jeg inderst inde tænkt: ’Op i røven, jeg er stærkere og klogere end jer’. Jeg ved da udmærket godt, at det ikke passer, og at det er en sær forsvarsmekanisme, men den har altså betydet meget for min personlighed og den massive selvtillid jeg udviser, der tit bliver forvekslet med snobberi og arrogance.

Og jeg synes ikke, det er en særlig god ting.

Det er en sær tolkning af denne nederen drøm, og der er andre langt mere oplagte af slagsen. Jeg har selv et par stykker, men i endnu et forsøg på at gøre Talerøret interaktivt vil jeg lade jer komme til orde… Og samtidig ved jeg, at Talerøret har ligget stille så længe, at der nok ingen læsere er, og at det sikkert også er de færreste, der gider læse så langt…

Først og fremmest.

Princess er overraskende elendig. Anders Morgenthaler provokerer kun de mest bonerte med sine klicheer, replikker, historie og manuskript er mildest talt svage og så pisser det mig af, at ingen tør proklamere at kejseren vader rundt med bar nummer. Okay så.

Nils Tjell er en mytisk skikkelse for specielt TKM og jeg. Og at han har givet mig en pris er en fantastisk kompliment...

Jeg gider ikke bruge tid på at anmelde Princess.
Ikke lige nu i hvert fald...

Sorry. Der har været VM, men der er heldigvis for faste læsere ikke Tour i år. Jeg har fulgt det show intenst siden 1993, men nu gider jeg simpelthen ikke mere.
Det er der flere grunde til, men den største grund er ikke, at Ullrich og Basso måske måske ikke er hooked på deres eget blod. Det er jeg hverken overrasket eller forarget over.
Latterlig frelst dobbeltmoral, TV2s debile selvudnævnte ekspert/journalist Dennis Ritter og at man kører videre alligevel. Disse grunde vejer tungere.

OG når jeg nu alligevel er gnaven.
Jeg er træt af de danske filmanmeldere, der ikke tør ikke at kunne lide Anders Morgenthalers 'Princess' fordi, de er bange for at blive udnævnt til rindalister af fremtidige filmvidenskabstuderende.

Benjamin takkede nej til at tage med ind og se denne film og det var weekendens bedste beslutning fra vor ven.
Jeg følger op i morgen når jeg ikke er nær så irriteret...

Vi ruller igen...

Hver gang der er efterspørgsel stiger forventningerne, og jeg kan altså ikke indfri dem.

Det foregår i mit tempo.

Tidligere i dag ville jeg skrive noget om 'deceptive hair' på english, men så kom jeg fra det.

I stedet vil jeg skrive noget om TKMs veninder. Hans hollandske veninder er skidedejlige. Han er lidt af en pigemagnet, den gode Kristian.

Og hej Kristian Gaarskjær. Skæg at du kommer forbi talerøret. Jeg er ikke ofte herinde, mens der er vm....

Bis später...

Vi har været der før. Ingenting på denne portal af viden og underholdning er, hvad det giver sig ud for at være. Jeg har takket Made for den rare kommentar til mit forrige indlæg. Han afviser enhver indblanding, og jeg tror ham. Tak skal du i stedet have THOMAS MICHAEL DE THESTRUP...

Hovsa!!!

Endnu en nat glemte Rødgaard at gå i seng. Det var hverken natfilm eller en bizar afhængighed af 80-serier, der spolerede den hårdt tiltrængte skønhedssøvn.
Nix.... Musica...
Mange af mine læsere, der har mødt idolet i egen middelhøje person, har spurgt: 'Hvordan kan det dog være, at du har så uovertruffen musiksmag og hører al denne her fede musik, vi i øvrigt ikke bryder os særlig meget om?'

'Dumb luck!', plejer jeg at svare. Joe Henry's fremragende 'Tiny Voices' landede kun på min hylde fordi andre ikke ville have den, Blurs status som yndlingsband er skyldes oprindeligt en lede ved Oasis og Elvis Costello var rent held i biblioteket på Jagtvej.

Sådan er det ikke længere. I nat gik jeg systematisk til værks. Ved hjælp af Pandoras æske opdagede (eller genopdagede) jeg adskillige interessante nye indslag til 'Rødgaard - The Soundtrack.'

Jeg har før lyttet til bands og solister som: Bush, Black Rebel Motorcycle Club, Cree Summer, Heather Nova, men aldrig i mere end 4 minutter af gangen. Og det er en skam for de er vældig fine. Dagens sang: Cree Summer - Mean Sleep. Lenny Kravitz er med, men han gik også i seng med hende dengang. Derfor skal i ikke diskvalificere nummeret på forhånd.

I nat var også den nat, hvor jeg opdagede at Josh Haden, tidligere frontfigur for det lidet kendte og meget glemte orkester 'Spain', nu laver musik i eget navn. Det er stadig slæbende og melankolsk, men for dylan mckay, hvor har han en fed stemme.

Twilight Singers, Ron Sexsmith (ham sagde jeg nej til koncertbilletter med engang. Dumt) og Simple Kid har jeg aldrig rigtig hørt. Specielt de to sidste er pissefjong, og jeg glæder mig til Politiken shanghaier mig, og jeg får et amazon-budget.

Nu var det så planen, at jeg skulle kloge mig på vanlig maner. Jeg skulle på bedste Morregard-vis opstille ranglister, der med vittige observationer og sansegribende argumenter skulle få Rødgaards disciple til at få kasseapparaterne i TP, Guf og Fona 2000 til at brænde sammen eller i det mindste berøve salgsassistenterne i selvsamme forretninger, deres tissepauser...

...Alas. Omkring klokken tre, jeg havde lige drukket et dejligt glas vand, havde tændt en cigaret og var i et mægtigt humør, da Rødgaard tilvældigvis stødte på manden, der umuliggjorde dette forehavende. Jeg har læst og læst hvad denne behagelige mand har skrevet og skrevet, og nu henviser jeg i stedet til hans ganske glimrende og ufatteligt omfattende blog.

Adrian Denning hedder han, og det er jo et fint navn. Men han tager fejl med hensyn til Blur. 'Parklife' er ikke det bedste album, og jeg har egentlig altid syntes at 'Girls and Boys' var irriterende frem for catchy.

Never ever mind. Det er morgen...

P.S. Har i også lagt mærke til, at nogen har skrevet søde ting om Rødgaard i kommentarfeltet til min log-post. Jeg blev så glad, så glad, men føler nu samtidig en trang til på det strengeste at afvise enhver indblanding fra både min og Emmas side. Vores respektive 'engelsker' er 'not on par' med denne behagelige læser. Og tak skal du i øvrigt have Made...

Rødgaards blog-log

Torsdag 11/5-2005

9.05: Vågnede. Var fornøjet over tidspunktet. Satte kaffe over. Åbnede persiennerne. Opdagede at jeg kunne sove videre fordi jeg er arbejdsløs. Lukkede persiennerne igen. Glemte kaffen. Sov.

11.20: Vågnede for anden gang. Var mindre fornøjet med tidspunktet. Kaffen er ikke frisk, men den virker. Gik i bad. Barberede mig. Høvlede en knop af på halsen. Blod. Var utilfreds.

12.30: Drak kaffe. Så Cosby og Co. Var utilfreds med at Cosby ikke har opdaget at han ikke ligner to ud af fem børn. Tænkte på dagens sysler. Opdagede at der ingen var.

13.00: Så Dallas. Bobby var irriterende. Holder med JR. Jock er hjernedød.

14.00: Bandede over TV2s nyheder. Claus Elming var ved at komme for sent. Slukkede fjernsynet. Gik udenfor.

14.30: Købte en danskvand i inderkiosken på Østrigsgade. Drak den.

14.45: Hjemme igen. Satte kaffe over. Kiggede på at overboen kiggede på mig. Hun er en gammel dame, der altid sidder og kigger ind af folks vinduer. Drak kaffe.

16.00: Bandede over TV2s nyheder. Gik i Superbrugsen. Købte rugbrød, ost og kaffe.

16.10: Satte kaffe over. Drak den.

17.00: Så på hjemmesider.

18.00: Gik ned i Lergravsparken. Købte en iste med citronsmag i kiosken på hjørnet af Østrigsgade og Lergravsvej. Drak den.

19.00: Så på mit cv på jobnet.dk. Ingen har læst det. Vidste jeg godt. Misfornøjet. Så fjernsyn. Slukkede igen. Skrev underlig skønlitteratur. Satte kaffe over. Drak den.

20.42: Fjernsyn er fyldt med jyske børn, anlægsgartnere og tykke mennesker. Slukker. Sætter kaffe over. Drikker den.

Her sidder han så og smiler, den gode Rødgaard...



 

Alter Ego.

Umiddelbart før næste del af planen skulle træde i effekt, påpegede Made den pinlige slåfejl, der ultimativt placerer mistanken hos mig, Rødgaard.
Dette gramatiske 'mishap' kan endda bortforklares. I det oprindelige udkast var Emma ikke alene, men en del af et dansk Rødgaardlæsende 'Dorm' fra Minnesota.
Selvfølgelig er Emma Rødgaard og Rødgaard Emma. Min største fortrydelse i forbindelse med denne sag er, at det kun lykkedes at tage røven på TKM, der nu, efter Made har sandsynligjort denne forbindelse, har 'gennemskuet' Rødgaard.
Uheldigvis for TKM's selvrespekt har både Christian Andreasen og Thomas Thestrup set denne forbindelse på et meget tidligere tidspunkt.

Søg på navnet 'Jenna' i googles billeder og efter kort tids søgning optræder den unge solbrændte kvinde, Rødgaard har misbrugt i sin jagt på spas.

Denne 'fan' blev opfundet klokken 6 om morgenen, og Rødgaard var selv overrasket over alle de fodfejl, der blev begået i forsøget på at dække sporene.

Som TKM ganske rigtigt påpegede var der ingen henvisninger til den e-mail 'Emma' sendte sit beundrende brev til. Den måtte Rødgaard tilføje en tilfældig post fra maj 2005 efter fejlen var opdaget.
Rødgaard var samtidig alt for specifik, da han gjorde 'Emma' til en del af Columbia University's journalistiske fakultet, hvor der naturligt nok ikke er nogen spor af den bedårende 'ms. Sorensen'.
Der var mange flere...

Den egentlige baggrund for denne omvendte prank er at Rødgaard efterhånden ikke kan lave reelle pranks, uden at mistanken automatisk falder tilbage på ham. Det var tanken. Hvis nogen lavede en prank med Rødgaard ville det ikke være tilfældet.

Så. Farvel til Talerørets største fan. Uanset om hun var fiktiv eller ej, var det fint at have en...

Nu til noget helt andet...

Dagens lektie:

Jeg har lige set et underligt program om en kvinde med en enorm svulst. Jeg blev lidt småsulten og spiste et par af de sherrytomater, jeg havde tilovers fra forleden... Lad være med det. Meget tæt på at brække mig, da jeg fik uheldige associationer...

Mystifistisk?

Findes hun denne bedårende dansk-amerikaner? TKM betvivler hendes eksistens og påpeger ganske rigtigt nogle 'løse ender'.
Tyv tror, hver mand stjæler.
Både The Kristian Morregard og Rødgaard kunne i princippet godt finde på at lave denne slags spas, og Kristians indædte uskyldsbedyringer beviser ingenting.

Uden på nogen måde at konkludere at Emma Sørensen er Kristians feminine alter ego, vil jeg dog alligevel indvie udenforstående læsere i mine grunde til at mistænke den muntre vejlenser.

1. TKM har en lang tradition for at udføre practical jokes. Allerede i gymnasieårene suspenderede han egenhændigt flere timers undervisning og fratog en liderlig skolekammerat al værdighed ved at udgive sig for at være... rigtigt gættet, en køn ung pige.

2. Han har også i nyere fortid udgivet sig for at være en anden, end han er. Dengang sendte han i studievejleder Lars Bjergs navn flere mails ud med beskyldninger om kildefusk. De stakkels studerende, der modtog denne mail, var rædselsslagne. Derudaf kan vi konkludere, at han rent faktisk gør dette ret godt.

3. Rødgaard har ofte sagt, at han er umulig at fuppe. En udfordring for en joker som Kristian.

4. Den gang det rent faktisk lykkedes (delvist) at fuppe Rødgaard nægtede Kristian i flere uger at være indblandet og gik til yderligheder for at skaffe sig et alibi. Først langt senere gik han til bekendelse.

5. Det er naturligt for TKM at skrive på engelsk, eftersom han hovedsageligt har udtrykt sig på dette sprog siden september.

6. Kristian er i besiddelse af en del argumenter for denne kvindes manglende eksistens. Alle er dog kun indicier.


Findes hun? Jeg ved det ikke. Er Kristian indblandet? Jeg ved det ikke.

Nu er det vel op til Emma at bevise, at hun findes...

Breaking fricking news!!!

Der er indløbet fanmail. En amerikansk studine med danske forældre har i gennem længere tid holdt sine forældres modersmål vedlige v.h.a. dette ydmyge web-extravaganza.

Før jeg går videre vil jeg takke dig, Emma, for de rosende ord. Jeg rødmer mere end vanligt og kan næsten ikke vente med at skrive noget mere spas. Næste indlæg er dedikeret til dig, baby.

Og jeg ved i er spændte. Med Emmas tilladelse bringer jeg denne skamrosning.

Dear Roedgaard.
It's been a long time since I've laughed as hard as the night I discovered 'taleroeret'. I read the whole thing and even though Danish isn't exactly my first language I really enjoyed your interesting variety of topics. My parents are from Aalborg in Jutland, and in case you were wondering, that's why I've been able to understand "most of" what you write. I'm not very good at writing in Danish though.
I'm a journalism major at Columbia University and are actually thinking about studying abroad for a semester or two. I'm seriously considering my other 'faedreland'. Maybe you'd be able to tell me, where I should go. Just a little appreciation from The States. Looking forward to your updates.

Love Emma Sorensen (avid reader since christmas)

Okay, måske er ordet 'skamrosning' en anelse misvisende, men alligevel...Og hun er jo også pæn. I andre må også gerne sende billeder af jer selv...

Hvem er han dette enigma, Mikkel Rødgaard?

I Nick Hornbys roman 'High Fidelity' påstår den frustrerede og underligt livskloge hovedperson Rob, at man ikke bør definere folk efter hvordan de er, men hvad de kan lide. Og fordi enkle budskaber formuleret af karismatiske mennesker er så nemme at goutere, blev det mere eller mindre også min teori. Pladder. Vrøvl.

Det siger selvfølgelig noget om den sære eksistens, der er mig, at jeg foretrækker Joe Henry frem for 50 Cent eller Eminems, at jeg foretrækker kaffe frem for te, Fernet Branca frem for Bacardi Breezere eller fodsved om sommeren frem for at skulle gå med sandaler.
Men ikke ret meget.

I virkeligheden er det en ørkesløs opgave at skulle definere sig selv. Umådelig selvoptaget samtidig, men ikke desto mindre er det en ok idé en gang i mellem at foretage sig andet end at se fjernsyn og skrive et filmmanuskript over Thomas Thestrups bedrifter.

Der er mange måder at gribe det an på.

1. Hvad Mikkel Rødgaard kan:

a. Han kan åbne øl med tænderne, men har ikke gjort det i årevis.
b. Han kan køre cykel uden hænder, men bryder sig ikke om at gøre det.
c. Han kan drikke mange øl på kort tid. Det er dyrt og åndssvagt. Det er han i færd med at trappe ned på.
d. Han kan løfte tunge ting.
e. Han kan læse hurtigt. Og han kan også stave.

2. Hvad Mikkel Rødgaard ikke kan:

f. Han kan ikke falde i søvn om natten.
g. Han kan ikke tage sig sammen til at gennemføre noget som helst, hvor han ikke har mødepligt.
h. Han kan ikke finde ud af at håndtere penge.
i. Han kan ikke skrive fin lyrik.
j. Han kan ikke løbe hurtigt.
(Listen fortsætter, men jeg vil gerne falde i søvn i et forholdsvis godt humør)

3. Okay, hvad Mikkel Rødgaard kan lide:

k. Rødvin, kaffe, cigaretter, rucola, azukibønner, saltlakrids.
l. Ord.
m. Storbritannien.
n. (hos andre mennesker) Selvironi.
0. At diskutere.

4. Hvad kan han så ikke lide?:

p. Small talk.
q. Forpligtelser.
r. Action, science-fiction, fantasy film.
s. Sne.
t. Tatoveringer.

5. Hvad har han udrettet?

u. Opnået den hæderfulde titel 'Månedens trafikant på Tisvilde Skole' November 1988.
v. Har gjort sig selv til grin ved at kysse Stamford Bridge iført Tottenham-trøje, fordi der var for langt til White Hart Lane.
w. Har skrevet sangene 'En tissemand skal bruges til at tisse med', 'Nu går vi' og Hvad kunne de gøre? Manden var steril'.
x. Arresø rundt på cykel. (Ikke hurtigt eller noget, men altså hele vejen rundt)
y. Sagde noget sjovt ved flere lejligheder i slutningen af halvfemserne.


6. Hvad drømmer han om?

z. At sige noget sjovt igen.
æ. Ved hjælp af intenst lobbyarbejde at forbyde scootere.
ø. At prøve at stemme på et regeringsparti. (Kom nu, Søvndahl)
å. (lige nu) At der var andet drikkeligt end koldskål i køleskabet.

Det var 29. Og hvad kan vi så konkludere?
Det er ikke en potentiel kandidat til Time Magazines top-100 over 'Mennesker der ændrede verden i det 21. århundrede', vi har at gøre med.
Havde han hængt i dengang Karin Hjort mente at kunne se et blokfløjte-talent i den unge Rødgaard for 15 år siden, havde meget måske set anderledes ud. Men ligesom han aldrig bliver direktør for Nationalbanken eller B93, bliver han nok heller aldrig den ny Michala Petri.

Men jeg kan nu meget godt lide ham, den kiksede idiot.

Månedens Pige

April 2006

Cecilie Svinth Claësson.
Der har ikke været stor konkurrence, men hun er nu en sød pige min ældste lillesøster. Og i dag fylder hun 19 år...





 

Månedens mand.

April 2006.

Thomas Thestrup har mange kvaliteter, som Rødgaard respekterer og beundrer. Jeg har kendt ham fra han var en lattermild gut på halvanden meter, og troede egentlig jeg kendte ham ret godt. Men han overrasker stadig. På baggrund af netop indhentede oplysninger, som endnu ikke er parat til offentliggørelse er TT en klar vinder af denne måneds coolness-award...

Tillykke. Et brev grøn the med pebermyntesmag vil blive sendt til vinderen...



 

Hej!

Snazzy design, ikke sandt?
Man skulle tro, jeg var pro...
Som i måske husker, blev der på det gamle talerør (good riddance i øvrigt) afholdt en afstemning om indholdet. Det blev en overvældende sejr til nøgenbilleder af Søren Espersen fra Dansk Folkeparti, men da talerøret ikke er i besiddelse af nogen, måtte redaktionen desværre skuffe vores store kvindelige og homoseksuelle segment.
Det var noget af en fuser. Et nyrestød for jeres forhåbninger. Sorry...
Nå, men nu...
Jeg surfede tilfældigt rundt på nettet og snublede?!? over denne side. Og indehaveren af denne intimiderende konkurrent havde en brevkasse. Og så tænkte jeg ved mig selv: Mikkel, din lusede amatør-mo-fo!!! Hvorfor har du ikke fundet på denne super idè???.

Det er alle tiders mulighed. Talerøret er fra nu af interaktivt, og som resten af pressen siger jeg nu: Public journalism!!! Det er vejen frem.

Spørgsmål og foreslag. Direkte ned i kommentarfeltet og så vil faster Rødgaard trække på sine rige erfaringer. Og råde jer til at undgå diskussioner om friværdi, tage HIV-tests, til at gå mere ud på Kastellet, ja snart sagt whatever passer ind i lige netop jeres kontekst. Det bliver så godt. Uh, hvor skal vi blive klogere på livet og hinanden...

Oh my God. Det har været like pisse-hektisk. Så derfor lukkede redaktionen bag dette altruistiske web-overflødighedshorn. Det har Rødgaard været møg-utilfreds med, men som den folkesocialist han nu er, respekterer han selvfølgelig en rask arbejdsnedlæggelse.
Happy days. Vi er tilbage in business, og efter at have gennemgået planerne for de næste par uger er det med enorm optimisme og begejstring for fremtiden, at Rødgaard siger: Hey og velkommen tilbage.
Rødgaard har lige læst korrektur på vor topreporter Mikkels seneste udkast til et indlæg og tillad mig at sige: by George, hvor er det godt. I vil grine, og i vil græde. I vil (endnu engang) tænke: 'Hvor er det dog et vidunderligt medie, det hersens internet. Når vi, ganske free of charge, kan opleve så vidunderlig læsning og sansestimulerende ordgøgl, er vi dog inderligt lykkelige for vores bredbåndsopkobling'.

Slutteligt, mes amis, op i nummeren med klima, konflikter og klamme problemer, TALERØRET er BACK, og overflødiggører al aktivitet væk fra computeren.

Sincerely yours

Ansvarshavende chefdespot
RØDGAARD

Jeg søger job som socialreporter på Kristeligt Dagblad. Og nu kommer der Crossing Jordan... Så nu skriver jeg ikke mere på min ansøgning før i morgen...

Tillykke til Benjamin.
Og til mig og mine frustrerede medjunkier. Det er jo ingen hemmelighed, at vores fatalistiske, selvdestruktive og politisk ukorrekte vane gør os til mere interessante, mere charmerende og grundlæggende menneskelige mennesker, men måske skulle vi regne på smøgerne...

Jeg troede fejlagtigt, at jeg kunne alt da jeg var yngre. Blandt andet var jeg overbevist om, at jeg var en genial interviewer. Har netop fundet dette bevis på, at det var en fed løgn. Og jeg gad ikke finde en fremmed, så jeg ringede til Kenneth...



Interview med Kenneth Hansen, 20 årig medarbejder på en netcafé.

Forud for dette er gået nogle spørgsmål om, hvor længe han har arbejdet der, hvad han laver osv.



IW: Hvorfor arbejder du i en netcafé?

IP: Jamen øøh, jeg stod og manglede nogle penge og så så jeg en annonce i avisen, og øhh, så tænkte jeg at det var lidt anderledes….

IW: Hvordan anderledes?

IP: Altså sådan anderledes end i Netto og sådan noget… Altså sidde ved kassen…

IW: Er du selv interesseret i computer og sådan noget?

IP: Altså det er jo nok øhh. Men de fleste kommer herind for at spille spil og det gider jeg ikke rigtig…

IW: Hvordan øøh servicerer du kunderne når du ikke ved noget om spillene?

IP: Det er ikke så svært, jeg er jo ret god til computer, og der er ikke ret mange der ikke kan…

IW: Er dit arbejde på netcafèen det eneste du laver?

IP: Ja sådan lige pt.

IW: Hvad lavede du før?

IP: Jeg er lige blevet færdig med sådan et aftenskole øhh tegnekursus…

IW: Mens du arbejdede her?

IP: Ja jeg arbejder kun tre dage eller sådan noget om ugen…


IW: Øøh ja okay. Jeg tænkte på… Har du nogen uddannelse eller…?

IP: Ja jeg har en gymnasieuddannelse… sproglig gymnasieuddannelse…

IW: Har du tænkt dig at bruge den til noget?

IP: Tjah… jeg overvejer at begynde at læse japansk…

IW: Har du tænkt dig at læse japansk? Så må jeg lige spørge hvorfor? Hvad er så tiltalende ved japansk?

IP: Jeg synes det lyder sjovt. Jeg gør helst ting som jeg synes er sjovt… Jeg synes japansk er sjovt..

IW: Ja, det er jo rigtigt nok… Jeg tænkte på… Kan du godt lide at gøre anderledes ting?


IP: Jaa, jeg vil godt lave noget kreativt… Og leve af det. Imens vil jeg bare lave noget jeg synes er sjovt…

IW: Hvad kunne ”noget kreativt,” f.eks. være?

IP: Det er jo sådan noget som arkitekt eller designer… Det er ikke sikkert jeg kan blive det, og så vil jeg lave noget jeg synes er sjovt… Som f.eks. at læse japansk…

IW: For lige at holde fast i det. Hvad tiltaler dig ved netop japansk?

IP: Nu er jeg jo sådan ret kunst interesseret, og jeg kan godt lide den japanske kunst og… kulturen…. Jeg synes bare det er spændende… og sjovt.

IW: Du siger du er kunstinteresseret og gerne vil lave noget kreativt engang… Hvad laver du i din fritid?

IP: Så tegner jeg ret meget og slapper af, de samme ting jeg gør på arbejdet.

IW: Hvad siger din chef til det?

IP: Det siger han ingenting til, det meste af arbejdet er jo som sagt at vente…Jeg laver lige så meget som de andre…

IW: Ved du øøh, hvad er dine kollegers forhold til computere?

IP: De virker ikke heller ikke særlig engagerede…

IW: Okay, er du blevet mere interesseret i computere?

IP: Nej, snarere tværtimod…

Selv om det ikke er voldsomt stimulerende for krop og sind at være arbejdsløs og doven er der dog også positiver.
Jeg er nu en ivrig tilhænger af tv-serien Crossing Jordan, der sendes på TV Danmark, den eneste kanal stueantennen gider. Problemet er, hvis jeg finder et arbejde, at denne serie bliver sendt på umulige tidspunkter. Men jeg er jo arbejdsløs, så jeg er i stand til at se tv på umulige tidspunkter...

Men den er vældigt anbefalelsesværdig. Specielt, hvis man kan håndtere en afsindig masse døde mennesker...

Keld Heick med omvendt kasket, Bikstok Røgsystem vinder årets hiphop-album endda helt uden at have lavet et sådant, værten fra MGP vist nok, Johnny Deluxe er næsten lige så pinlige, som de er talentløse, Steffen Brandt og Mew deler de tunge priser imellem sig og one-hit Gavin Degraw spiller nummer nummer 2, der jo så ikke er et hit...

Jo, det var i sandhed amatørismens aften i aftes.

For andet år i træk har jeg ikke set en eneste af de fem nominerede til Bedste film. Og det tror jeg egentlig, jeg vil gøre en indsats for at råde bod på.
Specielt Capote, Good Night and Good Luck og Brokeback Mountain skal jeg se på et eller andet tidspunkt...

Nå...

Der har ikke været den store tilbagemelding udover en række udenomserklæringer fra læsere, der undrer sig over Presskorns fascination over emnet.

Ligemeget. Jeg tror moralen i denne historie er: Lad være med at glemme folks fødselsdage. Det gør åbenbart mere ondt, end man skulle tro.

Det er forår...

Absolut læseværdigt - Om seksualitet og manglende fødselsdagsopmærksomhed...
I manglen af en fødselsdagshilsen fra det røde svin laver jeg et stykke opsøgende arbejde og skriver derfor, ipso facto, en "rødgaardrelevant", men dog helt sanddru, kommentar på førnævnte herres blog:

På min fornemme London-skole er der en nøjagtig Mikkel-kopi i skikkelse af en walisisk herre. Ligheden starter allerede i navnet, som er 'Mike'. Derudover er Mike ligedan noget lavstammet, og flatterende formuleret, ganske tæt af bygning. Leveringsdygtig i en imponerende mængde af komplet ligegyldig såkaldt almen-viden. IQ på 146.(Mikkel har vist "kun" 144). Ubestemmelig rødtonet hårfarve. Små-alkoholiseret plus andre orale reaktionsformer(rygning etc.). Inkonsistent og nuset påklædning. Det hele lyder jo ligesom vores egen Mikkel, og ja, også med Mike har man fornemmelsen af selve hans legeme er i ganske usoigneret forfatning og han har ofte daggamle, og næsten fedtede, skægstubbe.

Ligheden stopper dog på et væsentligt punkt: Mike er homoseksuel. "I'm ravingly homosexual", med Mike's egne ord.
Mærkværdigt lyder det, at to næsten klonede personer kan differere på et så væsentligt punkt. Sådan tænkte jeg ihvertfald til at begynde med. Lige indtil jeg afsøgte min hukommelse efter minder, der kunne bekræfte homo-erotiske tendenser hos vores egen Mikkel. Og her støder vi faktisk ind i en historie, som efter min allerbedste overbevisning har været for lidt fremme i vores behandling af Mikkels liv:
I folkeskole-idrætundervisningens efterfølgende bad, ca. i perioden hvor pubeshårene var synlige og dog ikke tydelige, skete det ofte at Mikkel fik erektion i badet, omgivet af vi andres purunge nøgne kroppe. Det er rigtig nok. Peter og muligvis også Carsten vil kunne bekræfte dette. Printet i min hukommelse står Mikkels undskylding(Det visuelle indtryk på min indre nethinde er heldigvis mere sløret): "Kender I det ikke? Når det varme vand løber langsomt ned af én bliver man selv varm."

Hvad kan vi slutte af dette? Eller for stille et bedre spørgsmål: Hvad kan vi lære af dette?

Jeg ved det ikke. Men jeg håber at få nogle bud. Enten fra Mikkel selv, eller nogen andre af læsere af denne über-blog.

Mvh. Fødselsdagsbarnet Presskorn
presskorn@hotmail.com

PS - til Mikkel: Hvis det er for grove løjer til bloggen, kan du jo bare slette kommentaren. Jeg mener den ikke ondt og den ej heller som en revance ovenpå den ufine Clements-reference i din Mini-poll. Sande er historierne jo også. Ha' et godt forår....


Jeg vælger at offentliggøre denne den hidtil mest gennemtænkte kommentar til mine udgydelser. Ligesom enhver bør gøre når ens seksualitet bliver diskuteret på internettet.

Allerførst til Presskorn (Made blandt venner) – tillykke med fødselsdagen. Jeg har faktisk så sent som i går, på selve dagen gjort Thomas Thestrup og Christian Andreasen opmærksom på din mærkedag. Samt Mette Freisners og Brian Laudrups. Til forsvar for det Røde Svin vil jeg dog sige, at jeg ikke anede, hvordan man kontakter Made. Det gør jeg så nu.

Og Clements Kjærsgaard-referencen er da ikke udelt kritisk… Men det er vel en fortolkningssag.

Nå, for at vende tilbage til de saftige sager, vi springer let og elegant over Mades flatterende beskrivelse af mit såkaldt fedtede, tætte og lavstammede udseende, så har jeg ligeledes en tåget erindring af præpubertære erektioner i omklædningsrummet. Man forsøger vel at fortrænge den slags pinligheder, men Made (og Peter med for den sags skyld…) har ganske fotografiske hukommelser med hensyn til de tidlige folkeskole år.
Det jeg husker fra dengang var en præpubertær konkurrence ledet af de ældre drenge deriblandt Teis, Mick og Carsten Holm, der handlede om at hænge et vådt håndklæde på stumperne. Jeg har utvivlsomt deltaget, men jeg husker ikke, at jeg med et saligt smil har spankuleret rundt med stiv stump. Men igen, det kan jo være ren fortrængning.

Jeg ved sandelig ikke, hvad man kan lære af denne historie, udover at vi åbenbart var vældigt potente 11-årige. Og at det åbenbart har gjort indtryk på Made.

Jeg er også nysgerrig efter at høre andre konklusioner. Skriv dem i kommentarfeltet, og jeg smider dem op på hovedsiden…

Fortsat god morgen

Mikkel

P.S. Made har ellers allerede i 1.g. 'frikendt' mig for homofile tendenser, fordi jeg angiveligt ryger feminint, og derved ikke overkompenserer. Men der er nye indicier, og det bliver spændende at se, hvordan det ender...

Derudover. Vi er flere, der er på udkig efter en lejlighed til en bedårende ung kvinde. Uanset hvad hun skriver er det specielt klubværelser på Brønderslev-egnen, der har interesse...

Hej! Vi starter igen. Ikke fordi en eller anden idiot ikke gider holde sig væk fra kommentarfeltet, men mere på foranledning af hjemvendte Thomas og Christian, der ikke har været væk.
Det er ganske simpelt stadig for koldt til at besøge folk, så derfor er digital massekommunikation det smarteste.
Jeg begynder at forstå, hvorfor arbejdet betyder så meget for så mange mennesker. Jeg har netop fået officiel status og nu er jeg arbejdsløs. Og det er edderpløkkeme kedeligt. De første to uger lykkedes det mig at bilde mig selv ind at det bare var ferie, men efterhånden er det dødens pølse.

Anyways. Man har jo rigeligt med tid, og hvordan bruger man så al denne tid?
På at lave kaffe. Jeg har lånt min 'regular-coffee-far's' espressomaskine og laver espresso, Latte, Machiatto og cappucino i døgndrift. Det er ved gud en helvedes maskine.

Hvis du kender undertegnede og får lyst til en af Rødgaards delikate kreationer, så kom bare forbi...

Jeg kan godt lide kvinder. Flere af dem.

Ja, der er jo ikke megen aktivitet. Der sker ikke så meget for Rødgaard, så der er ikke meget at fortælle.
Men hvis man vil debattere Muhammed-tegningerne er der international debat på TKMs forum.
Der er markante holdninger, sjove franskmænd, en sjovere hollænder, en af de yngre Nørregaard-brødre og op til flere danskere, der debatterer frem og tilbage. Det er spas.

Hvis alt går vel kan de herrer Steengaard og Rødgaard officielt smykke sig med den ubeskyttede titel journalist om mindre end 48 timer. Når (hvis) det lader sig gøre vil Rødgaard nok flotte sig med en kasse øl til et mindre arrangement på Tjørnerækken ved lejlighed. Desuden vil Talerøret sandsynligvis genindtage positionen som nettets absolutte Überblog.