Friday, February 08, 2008

Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street (5)

År: 2007
Instr.: Tim Burton
Medv.: Johnny Depp, Helena Bonham Carter, Alan Rickman, Timothy Spall, Sascha Baron Cohen m.fl.

Jeg kan ikke lide musicals. Specielt ikke musicals på film. Hvis det er jumbofråderen for dig, så er denne anmeldelse ikke skrevet til dig. For så er det sikkert en fremragende en af slagsen.
Kritikerne af denne ellers universelt anmelderroste syngefilm har kaldt markedsføringen af Sweeney Todd for svindel, fordi traileren ikke gør det klart, hvor klar den er i sin musicalform. Kritikken er berettiget. Jeg troede, at Johnny og Helena ville gøre det, de er så fremragende til, nemlig at spille veloplagt i de to alt overskyggende roller som den morderiske barber og den forsmåede elsker, der bager Londons værste pies. Og så ville de engang imellem bryde ud i sang. For ligesom at løfte stemningen eller bidrage til den. Men non... Dette er ikke en spoiler, det er en advarsel. De synger hele fucking tiden. Og hvis der er Stephen Sondheim-fans blandt Rødgaards læsere (hvilket ville undre mig overordentligt) så undskyld... Sangene er bare monotone og ensformige. Nej... Hvordan er det nu? De sutter røv...

Det er ikke kun skidt. Der er mange glimrende ting ved Sweeney Todd. Fredag fortæller jeg hvorfor, vi lander på en middelkarakter. Nu skal jeg være en ansvarlig samfundsstøtte, som Anders F. helst vil have det. Med andre ord. Jeg skal på arbejde i morgen. Godnat...

I øvrigt vil jeg sikkert også sætte tale dunder over folk, der fører samtaler under biograffilm. Men det er kun fordi, jeg er irriteret nu.