Med hensyn til mit seneste indlæg, der var delvist inspireret af alkohol og en uforklarlig lykkefølelse.
Det passer ikke helt, at det lykkedes mig at holde kæft. Jeg husker nu, at jeg blandt andet stædigt insisterede på, at jeg hed Bob og at jeg sang temaet til Fragglerne. Men næsten altså.

TKM har beskrevet den solnedgang vi oplevede på Amager Strand natten mellem lørdag og søndag. Jeg vil bidrage med en lille personlig erindring.

Hollywood trængte sig på, og jeg fik lov at nyde at få solen lige i bøtten på en måde, der var stærkt behagelig. Fordi jeg for en sjælden gangs skyld holdt min kæft og bare lyttede til en fantastisk sød pige, der talte om sig selv og sine tanker, i stedet for at jeg lavede improcomedy. Hun var sød, det var pænt, og jeg er glad for sommeren.