Min 29-årige legekammerat og ærkefjende

En decembermorgen i 2003 vågnede jeg på en nusset sofa på et kollegium i Århus. Tømmermændene ventede et par sekunder og ramte mig så som et bræt lige bag pandeskallen. Jeg sank tilbage, fandt en forvreden pakke gule kings i lommen og tændte en cigaret… Og så åbnede jeg øjnene. Og var pludselig lysvågen. Gulvet var dækket af cornflakes og grannåle. Bordet flød med ølsjatter og våde cigaretskod, og ud af kollegiekøkkenets ene dyrt indkøbte ovn stak resterne af et juletræ ud. Jeg overvandt min kvalme og kom på benene, vaklede ind på Kristians værelse. Og der lå han. Min ven med de mange aliaser og den uberegnelige brandert lå halvvejs på sin seng og halvvejs på gulvet med en pakke guldkorn spændt om maven. Og så gik jeg.

Kristian Troels Nørregaard fyldte 29 år tirsdag. Der er længere mellem hans improviserede oppustelige guitarsoloer i møblerne, men knægten er ikke længere en dreng. Han har et rigtig voksent job, et rigtig voksent parforhold og han kan efterhånden sætte flaskerne fra sig inden han mister forstanden. Jeg kommer aldrig i stand til at erkende min egen mentale alder, så derfor er det først, når en stor dreng som Kristian fylder 29, at det går op for mig, hvor hurtigt tiden går.

Kristian og jeg kan ikke være sammen i en halv time uden at svine hinanden til. Når vi spiller tennis er der stadig mindst to bolde, hvor jeg forsøger at ramme ham i hovedet frem for at vinde pointet. Når vi diskuterer film, siger han, at jeg er prætentiøs, og jeg siger, at han er dum. Jeg siger, at han har forfærdelig smag i alting, og han siger, at alting jeg kan lide stinker. Jeg siger, han er en idiot. Han siger, at jeg er en fed abe.

Så vi er ikke særligt gamle alligevel, og Kristian er stadig ham, der køber en Paul Potts-billet til 400 kroner, udelukkende fordi der kun er een billet tilbage. Han melder stadig sine kammerater til sms-nyhedsbreve fra Hjem Is, Scandlinesfærgerne og allergivarsler, og han kan stadig være sin særegne blanding af naiv/spontan/dumdristig. Han er altså stadig en barnerøv, og jeg holder meget af ham.

Tillykke... Idiot...