Jeg har sjældent set noget lignende. I hvert fald ikke i fodbold. Mit hold Tottenham Hotspurs er nogen gange et LORTEHOLD. Omkamp i F.A. Cuppens fjerde runde. Vi møder Manchester City på White Hart Lane. Vi kommer foran efter to minutter, 2-0 efter 20. Anelka, der ubetinget er Citys bedste offensive kort bliver skadet og må lade sig udskifte. Ved pausen fører vi 3-0. Da spillerne går i omklædningsrummene, bliver Citys Joey Barton udvist for at overfuse dommeren. City er nu reduceret til ti mand, og de 11 der var på banen i første halvleg spillede som en pose nødder. Her tror Mikkel den blåøjede optimist, at nu kører vi dem MIDT over de latterlige lyseblå tøsedrenge. Men... Rigtigt gættet mine herrer. Først reducerer et sindssygt kæmpende udehold føringen ved Sylvain Distin, mens vi jokker rundt og ser sløve ud. Så kommer Anthony Gardner til at score i eget net. 3-2. Så udligner de guddødeme, mens deres bøvede islandske keeper pludselig tager ALT hvad vi hælder i hovedet på ham. Og så i overtiden scorer de fandeme til 3-4. Det er satanedemenogetsåkraftigtiminlådnerøv ikke nemt at holde med Tottenham...