Her kommer den endelig! Steppeulven 2004 er arrangeret af FDM. Ikke dem med bilerne, men Foreningen af Danske Musikkritikere. Klaus Lynggaard fra Information er kendt for at være for gammel til sit sprog. 48 år gammel er han stadig 'def', 'cool' og 'streetsmart'. Han opfordrer sine læsere til at 'fucke ned' og købe de særligt gode plader. Det var sandsynligvis derfor, kollegerne fra de andre dagblade valgte ham som konferencier, og hr. Lynggaard løste opgaven med vanlig mangel på finesse. Men det var spas. Hans historier uden pointe var til at sluge på grund af et glimrende program. Pernille Rosendahl og resten af Swan Lee, som denne anmelder ikke er udelt begejstret for, var glimrende lige som den små Pernille endelig fik mine øjne op for, hvor lækker hun egentlig er. En lille rockkilling. Jeg er hermed omvendt. Hun var dog ikke den eneste lækkerhed på scenen. Senere fik jeg lejlighed til at se/høre Tina Dickow live for første gang, og det var en helt uventet positiv overraskelse. Hendes album 'Notes' må være fænomenalt, hvis man tager udgangspunkt i de to numre, hun optrådte med i fredags. Jeg investerer... Mine livehelte Vildnis spillede i pausen, og vækkede vist Rikke Øxner fra Roskilde Festivalens interesse. Love Shop løb med tre priser, gangsta-pimpen fra Hillerød Jesper Dahl aka. Jokeren spænede med to ufortjente priser, og Mew nakkede de to tunge. 'Årets album' og 'Årets orkester'. Senere hang Peter Elsnab og jeg ud med de kendte og blev fulde. René Fredensborg og Els forsvandt fra mig på Ideal Bar, Oliver Zahle førte sig frem og jeg gik hjem. Spas, skæg, sjov og ballade. Jeg skal med næste år igen...