Jeg er begyndt at se håndbold. Det er selvfølgelig, fordi vi vinder, og vi kan være på fornavn med alle de rå agurker, der utvivlsomt er dumme som tålakrids når de er i civil. Ikke desto mindre er der noget fascinerende ved at spænde alle muskler i kroppen for at tæve de skide svenskere. Det er åbenbart noget universelt, der kan overføres til mange forskellige sammenhænge. Musik... Den tager svenskerne, sålænge fede plagiater som Saybia kan lave hits. Nina Persson er i øvrigt røvmeget pænere end Pernille Rosendahl. - Fodbold... Der nakker vi dem sgu. Og det gør vi hvergang. - Film... Det må være uafgjort. Vi fører i øjeblikket, men jeg har lidt på fornemmelsen, at det er fordi Lars Von Trier er så sær. Så sære er der ingen svenskere, der er. - Tennis... Kenneth Carlsen og Christian Pless!!! Trinidad & Tobago ville tage os i den kategori. - Ishockey og atletik... 2 nemme til svenskerne. - Humor... Jeg er vokset op med at kunne se svensk TV og humor i vores broderland er noget man smører på brødet. - Piger... Der er mange dejlige danske piger, men der endnu flere stykker godis i Sverige. - Geografisk skønhed... Objektivt set er der LANGT pænere i Sverige, men der er alt for mange træer. Uafgjort!
Jeg ved det er deprimerende læsning, men vi skal stadig stramme ballerne for at indhente svensken. Samlet score: 8 - 4 til Sverige.
No comments:
Post a Comment