Lysvågen med tømmermænd

Det har været tømmermænd af den gode slags. Ingen kvalme, hovedpine, der kan tages med panodiler og en generel glæde over, at jeg ikke er for gammel til at drikke åndssvagt meget før en arbejdsdag.
Benjamin og jeg var til Nick Cave i KB-hallen mandag aften, og det var mægtigt trods rygeforbud og koncertgængere, der lugter ad helvede til. Meget kan man sige om folks sundhed, og i heldige ikkerygere er jo også stærkt begejstrede for ikke at stinke af røg, når i vender hjem fra byen, men for satan da osse. Mine mange år med røg har på det nærmeste svitset et par stykker af mine sanser væk, men alligevel havde jeg svært ved at abstrahere fra stanken af mennesker... Anyways. Hvis Nick Cave og The Bad Seeds havde spillet bare et par stykker flere af klassikerne, ville det have været en fremragende koncert. Cave og Warren Ellis var forrygende veloplagte, men de spillede meget højt og meget hurtigt, og det var fedt, men viste kun halvdelen af, hvad et af mine absolutte yndlingsorkestre kan. God koncert. Solid firer.
Og så drak vi nok et par stykker mere, end vi burde. Vores fremskredne alder taget i betragtning.

Hej Thomas. Rart at se, at der trods alt er een læser her på det forårsramte rør. Jeg smed som du sikkert ved min telefon væk for en bid tid siden, så du må meget gerne sende mig en smsmsmsms med dine kontaktoplysninger. Chris A. er ikke meget for at slippe dem.

Jeg er træt, men lysvågen. Godnat og vi snakkes ved... Og ballade. Og til alle jer, jeg ikke snakker (nok) med for tiden. Hej. Jeg ringer. Eller også kan du lige slå på tråden. Det er dejligt vejr. Lad os lave skægge ting...