Rødgaards Talerør lever igen

Når nu Talerøret oprindeligt var ment som en digital dagbog, er det vel at betegne som en fiasko. Jeg kender årsagen til denne fiasko, og det gør i sandsynligvis også, kære læsere. Jeg knækkede nakken på den rædsomme og afsindigt kedsommelige idé med, at jeg skulle skrive en veloplagt satire, jeg tror det kaldes en spoof på amerikansk, over DRs maraton-nostalgiske drama Krøniken.
Det får i ikke. Jeg synes egentlig de første tre linjer var meget spas at skrive, men derefter blev det en alt for studentikos, og i et tilfælde af ren selverkendelse, særdeles plat gendigtning.
Jeg vil derimod begynde at berette om min hverdag. Ikke udelukkende, forstås, der skal altid være plads til mine lamme indfald, men som udgangspunkt er Talerøret fra NU af igen min digitale dagbog.

Svenske piger
Som jeg kunne fortælle i går havde jeg en lille romantisk tete a tete med pigen med det fantastiske navn i weekenden. Svenske mænd kan rende mig i røven, men svenske piger… Svenske piger, se det er en anden sag. Hvis der fandtes en almægtig skaber, hvilket jeg kan underrette de misinformerede om at der ikke gør, ville de svenske piger være hans mesterværk. Svenske piger ville for Vorherre være, hvad det Sixtinske Kapel er for Michaelangelo, hvad mad med fløde er for Søren Geriche, hvad Kongens fald er for Johannes V. Jensen, og hvad den særprægede redning ’skorpionen’ er for den tidligere colombianske landsholdsmålmand René Higuita. Det helt vidunderlige, man huskes for. Og den svenske pige er noget nær idealet, hvad angår kvinder. Bevares der findes vidunderlige kvinder overalt på kloden, men ingen har så mange helt henrivende karakteristika. Som udgangspunkt er de skønne at skue. Lidt a la danske piger, men med en helt anden karisma. En helt fantastisk glød, der sammen med det vanvittigt smukke sprog giver dem en helt outstanding sexappeal.
Lisa Maria Petterson Bergman var fra Stockholm, og hendes stemme, der var lys men en anelse hæs, fik alt, hvad hun sagde til at smelte min hjerne og suge mig længere ind i fortryllelsen. Hun kunne på den mest bedårende måde ikke få vores forpulede lortesprog ud over hendes kønne læber. Og jeg elskede hende for det. Hvis hun én gang havde udtalt mit efternavn rigtigt, ville jeg ikke sidde her, efter at være blevet brændt af, skal lige siges, og stadig føle mig salig over Lisa Maria Petterson Bergman.
Gæt hvilket navn min førstefødte pige skal have… Og hvem vil med mig til Malmö?