Hello...

Jeg har endnu en anmeldelse. Denne gang af 'Mågen' på Århus Teater. Som man kan læse her på Røret var det en svær fødsel, og den blev heller ikke særligt god. Til slut blev jeg forbandet og besluttede mig for at svine lortet og gå i seng. Det ser således ud...



Knap vågen til Mågen

Af mikkel svinth rødgaard

Trist. Trist. Trist. Hvor er det dog tragisk det hele for de ti karakterer i nyopsætningen af Tjekhovs ’Mågen’ på Århus Teater. Et hurtigt kig i disse ildestedte menneskers mentale og fysiske journaler er næsten ikke til at bære. Ulykkelig kærlighed, næsten alle er de forelskede i den forkerte, bristede illusioner, en kompliceret moderbinding med et strejf af forbudt erotik, en forbløffende hastigt accelererende rheumatisme, jeg kunne blive ved. Jeg gider bare ikke.
Dette er en komedie; det står på plakaten. Men grinede jeg? Nix, njet! Eller rettere sagt der undslap et enkelt lille hæ i løbet af de knap to timer forestillingen varede. Og det var desværre for forestillingen ikke tilsigtet, men det så altså skægt ud, da stakkels plagede Nina kom til at spytte under et af sine teatralske følelsesudbrud. Hun gjorde det igen i fjerde akt, men da var den ligesom blevet gammel.
Nå, men græd jeg så, spørger du vel? Nej, heller ikke. Hvis sandheden skal frem var jeg nærmest ligeglad med de der russere oppe på scenen.
Det største problem ved denne nyfortolkning af Tjekhovs klassiker er netop, at det er en nyfortolkning. Er du en reaktionær, elitær, højpandet anmeldersnob, spørger du så? Hæ, så langt fra. Men jeg vil have konsekvens. Hvis jeg skulle have købt denne nyfortolkning, skulle de ansvarlige for denne jammerlige opsætning måske have drukket en del mere liflig vodka og satset igennem. Nu udstiller det, der i højere grad kan kaldes en opdatering af universet, skuespillerne så man på intet tidspunkt bare sympatiserer med dem.
Konkret har man blandt andet tilført en scenografi, der minder om et stort, hvidt og nemt samlet IKEA-møbel, et 70’er møblement, adidasbukser og en bærbar computer. Og man har hjælpsomt fjernet nogen af de der svære gamle ord, der ikke står i retskrivningsordbogen længere. Og så har Teatrets husdramatiker Christian Lollike skrevet et nyt skuespil, der indgår i forestillingens metaramme. Det er tæt på at være en god idé. Men hans maniske symbolik med brændende dukker og nutidsreferencer til præsidenter, atomaffald og globalisering bliver brat stoppet for, at man kan vende tilbage til den gamle vanetænkning. Hvilket er ganske ironisk fordi, det netop er det, forestillingens unge idealistiske nytænker Konstantin tordner imod.
Når instruktøren Christoffer Berdal, der også har bearbejdet det klassiske forlæg, ikke fører projektet igennem og sprænger fortællingens rammer virker den nymodens måge ikke. Karaktererne har bare moderne tøj på, og sidder i møbler i stål og læder, mens de stadig taler som om de befandt sig i et Rusland før både Jeltsin, Putin og Lenin. Samtidig er der opdateringer, der ikke umiddelbart giver mening.
Eksempel og følg nu godt med: Handlingen finder sted på et gods langt fra byen, hvor der drives landbrug. På godset er der i hvert fald én personbil. Det ved vi, for den bliver lånt ud senere i forestillingen. På et tidspunkt skal divaen Irina køres til stationen, fordi hun vil tilbage til Moskva, men får at vide, at alle vognene skal bruges til at hente rughøsten. Nok er jeg ikke landmand, men jeg har dog aldrig hørt om, at man høster med personbiler. Endnu en af den slags uoverensstemmelser. I forestillingen er også en læge, der ikke mener, at man bør forvente at leve ret længe, efter man er fyldt 60 år, hvilket også i Rusland er ret beskedent i vores dage.
Nå, det er småfejl. Større og mere graverende er det, at man tilstræber en nutidig ramme vi kan identificere os med, men alligevel (over)spiller samtlige ti skuespillere. Sandsynligvis i loyalitet mod Tjekhovs 110 år gamle forlæg.
’Hvis du vidste, hvor ulykkelig jeg er,’ siger den unge Konstantin midtvejs, som havde han glemt at købe smøger og blev nødt til at vade hele vejen ned til 7-eleven, for derefter at skrige sin næste replik i et voldsomt emotionelt udbrud.
Det samme gør sig gældende blandt andet gældende for den unge skuespillerinde in spe, den førnævnte diva, den pibende gammelfar på 60, der ævler med en karrikeret gammelmandsstemme, den fjoget grinende skolelærer og doktoren, der råber med dunkende blodårer.
Der er simpelthen for mange distraktioner, skuespillet er for overfladisk og teatralsk, og så bliver man hverken revet med eller bevæget. Og med forlov Mester Tjekhov, din morbide humor har ikke overlevet et århundrede. I hvert fald ikke i denne udgave af ’Mågen’. Den er ikke morsom, den er ikke tragisk. Den er helt lige meget.


Århus Teater: Mågen
Manuskript: Anton Tjekhov
Scenografi: Thomas Bjørnager
Lyddesign: Jeppe Larris

Den ukendte person til h�jre �nsker at v�re anonym... 

Knap vgen til mgen

Hej læsere. En lille perle-update. Ind i mellem har Rødgaard svært ved at trykke på de rigtige taster i den rigtige rækkefølge. Det sker heldigvis ikke så tit, men når det sker, som i nat, hvor Rødgaard skal anmelde den ikke særligt vellykkede opsætning af Tjekhovs ’mågen’, er det temmelig spas at læse mislykkede indledninger. Her er et bredt sortiment…  

Knap vågen til mågen

Af Mikkel Svinth Rødgaard

Mor er på ferie på godset. Mor er pisseirriterende…

Der undslap denne anmelder et enkelt hæ i løbet af to timer og tyve minutter. Det var godt nok inklusiv en pause, men det er stadig ikke mange gange at more sig i en komedie. Specielt ikke hvis dette hæ skyldes en betragtelig mængde spyt, der sprøjtede ud af munden på den kvindelige hovedrolleinderhavers mund under en af forestillingens mange teatralske følelsesudbrud.
Tjekhovs ’Mågen’ fik en overhaling på Århus Teater, men uheldigvis ikke gennemført nok.

Mågen er en klassiker på linje med Jonatan Havmåge, Hitchcocks Fuglene og den der Ib Spang-Olsen tegnefilm med alle de der åndssvage fugle…

’Hjælp mig’, ’Hvis du vidste, hvor ulykkelig jeg er…’, ’Alt er håbløst.’ Dette er replikker fra Århus Teaters nyfortolkning af Tjekhovs ’Mågen’. Som du måske kan regne ud, kære læser, er de ikke ligefrem glade i låget, hovedpersonerne…

Hvad: ’Mågen’ af Tjekhov.
Hvor: Århus Teater.
Hvorfor: Aner det ikke…

Ulykkelig kærlighed, hastigt accelererende rheumatisme, tvangstanker, uforløste moderbindinger, jalousi, bristede illusioner, etc. Jeps. Det er en komedie. Man siger jo at der er tragedie bag enhver god komedie. Den lektie kendte Tjekhov, og har i den grad benyttet sig af formlen. Uheldigvis er nyfortolkningen af klassikeren ’Mågen’ på Århus Teater ikke morsom. Den er nu heller ikke tragisk. Man er nærmest ligeglad, og hvis Konstantin ikke selv havde skudt sig i slutningen af forestillingen havde denne anmelder gerne hjulpet til. Bare for at få en ende på denne elendighed…

Tyskere ser fjollede ud. Usikkerhed om valgresultatet...  

Selv om Rødgaard altid har været voldsomt kulturel, er det relativt nyt, at han er blevet finkulturel.
Rødgaard var for nylig i Symfonien. Det havde Rødgaard ikke været før...

Uheldigvis skrev Rødgaard denne reportage lidt for sent og lidt for hurtigt. Og så bliver teksten ind i mellem lidt svulstig. Og der er et par pinlige klicheer...

Fascineret i Symfonien

Korrekte bedsteborgere var til Symfonikoncert i Musikhuset i Århus i går aftes. Tilstede var også en nybegynder, der fik et fascinerende indblik i en verden af ophøjet værdighed, klassisk kultur og kontrolleret, men alligevel glødende begejstring.

Af Mikkel Svinth Rødgaard

Kunstfærdigt svungne, hvide silkehårsfrisurer, nystrøgede Mr. Jardex-jakkesæt og perleøreringe. Århusianske finkulturelle seniorer med midlertidigt frosne vurderende sunkne ansigtstræk. En andægtig alvor mens musikken spiller. Der er faste regler for god opførsel, når man er i Symfonien. En ældre kvinde lægger an til en anerkendende klapsalve, men før hun når at begå den utilgivelige brøde at applaudere mellem to satser i Beethovens 4. klaverkoncert, reagerer hendes sidemand lynsnart og bremser den ene hånd i flugten. Hendes mand ser mildt bebrejdende på hende. Resten af koncerten er hun som en sjælden kirkegænger under en gudstjeneste og reagerer tre sekunder senere end alle andre.
For en nybegynder er en symfonikoncert en sælsom oplevelse. Som hvis man fjerner låget, og ser ned i en kompliceret maskine, ser man dirigenten tænde og slukke for musikerne. Han sender en appellerende gestus af sted mod cellisterne eller violinisterne, der straks i hidsige kropsvrid med blafrende kinder og synkrone buer leverer et par strofer. For derefter at gå ud og med uudgrundelige ansigter vente på at dirigenten igen trykker på knappen. Træblæserne eller fløjtenisterne overtager med milimeterpræcis disciplin. Denne illusion af en fuldendt ensartet organisme bliver dog punkteret, hvis man fokuserer på maskinens enkelte tandhjul. En af kontrabassisterne har et imponerende slagtermoustache og den lange gråhårede cellist, der sidder tættest på publikum stumper i buksen og har glemt at pudse sine sko. Unge, kvindelige og, undskyld mig, delikat sensuelle violinister flankeres af knap fyrre år ældre kolleger.
Symfonikoncerter er for hovedparten af et par generationer nethindebilleder af Olsenbanden, der borer og sprænger sig gennem Det Kongelige Teaters mure til tonerne af Elverhøj. For os indskrænkede sjæle er det fascinerende at se, hvordan sådan en koncert er et studie i ceremoniel hyldest. Koncerten indledes med en uropførelse af den danske komponist Sven Erik Werners værk Fabliau – d´apres Andersen, der er en del af den hysteriske fødselsdagshyldest til H.C. Andersen. Så snart dirigent Neil Thomson sætter punktum for værket, tør tilhørernes ansigter op, og Werner, dirigenten, symfonikerne og skuespillerinden, der fortolkede nationalskjalden over og under musikken modtager ovationer og blomster i et omfang, der ville få Tintins Madame Castafiore til at krympe sig af misundelse. Til aftenens andet stykke har Musikhuset æren af at kunne præsentere den amerikanske pianist og dirigent Jeffrey Siegler. Han er en lavstammet, tæt mand, der entrerer scenen med en mine som en selvtilfreds sovjetisk skakverdensmester, der nu skal dele sit geni med pøbelen. Skiftevis kærtegner solisten tangenterne med en forsigtighed, som skulle han beskære et bonsaitræ med en kædesav, andre gange hamrer han i klaveret med et blik så mørkt og intenst bag massive øjenbryn, at man frygter, han laver en Uri Geller, og får det sagesløse instrument til at slå knuder på sig selv.
Han vækker så mange følelser i sine publikummer, at de kalder ham ind til et ekstranummer.
Efter pausen, der byder på høflig konversation og rødvin, slutter orkesteret aftenen af med den finske senromantiker Jean Sibelius, hvis symfoni nr. 2 kaster os rundt i den vilde natur i de tusinde søers land.
Kvinden, der lagde an til at klappe under Beethoven, sidder som naglet i sædet, da symfonikoncerten finder sin ende, mens andre af de begejstrede pensionister rykker umærkeligt i de velpolstrede sæder. Alle lægger de an til den ultimative hæder, den stående ovation. Ingen vil være den første. Og ingen bliver den første. Symfonikerne må nøjes med et siddende brus af en applaus. Og så går vi alle mættede mod udgangen. Under ordnede forhold forstås. Der er skam regler for god opførsel, når man er i symfonien.

Ja ja, i er ikke sådan til at snyde. Rødgaard lavede et par fuck-ups i sine anmeldelser. Tro ikke han ikke selv har set dem. Først og fremmest er der et fuldstændigt misvisende verbum i slutningen. 'Hvor de begge nøjes med højre hånd.' Det referer selvfølgelig til Søren Ulrich Thomsens udmærkede billede med fadosangerne. Men det kan læses forkert. Fuck-up.
I journalistik skal menigmand også være med.

I den anden, den om 'Forførelsen', er det ret tydeligt, at Rødgaard var træt af at skrive til slut. Slutningen er påklistret. Fuck-up...

Nå men det er i vel ligeglade med, (det er egentlig lidt sørgeligt, at Talerøret ikke er mere læst end, at Rødgaard overvejer at skrivere læsere i ental). Nevermind var der engang en depressiv amerikaner, der kaldte en cd-plade...

To ting.

Det er valgaften i Tyskland og Rødgaard er bekymret. Det ser ud til, at de borgerlige vinder, men det er ikke Frau Merkel, der generer mig. Ikke alle lande kan være lige så fornuftige som nordmændene. (Det føles helt sært at skrive den sætning).
Nej, det der bekymrer undertegnede ordoverforbruger er det faktum, at en række kvindesagsorganisationer in Deutschland har agiteret for, at man burde stemme på Merkel fordi hun er kvinde. Ikke et ord om hendes politik. Og så er vi tilbage til det vidunderligt destruktive emne, som Rødgaard har så dårlige erfaringer med på trods af, at Rødgaard er feminist. En erklæret, men dog temmelig passiv en af slagsen. Disse kvinder mener altså, at man skal skide hul i om kandidaten er den bedst egnede, fordi det ville være et stort skridt for ligestillingen.
Åh, hvor Rødgaard ikke håber, det bliver ris til deres egne popoer...
Nå op i røven. Der er Desperate Housewives, og ja Rødgaard har også set Sleepless in Seattle...

Nå, Rødgaard er feminin nok til, at han kan multitaske.
Der var jo en ting til.
TV2 sendte Sleepers igen. Den der udmærkede, men ikke storslåede film, om de der unger fra Hells Kitchen, der ryger på drengehjem og bliver mishandlet af Kevin Bacon.
I har set filmen. Hvis ikke skal den nok komme på en eller anden kanal om et par måneder.
Det som Rødgaard vil frem til, er at han er helt tosset med epiloger. Uanset i hvilken sammenhæng. Det er så vidunderligt simpelt. Man bruger to timer på at stampe rundt i detaljer og storylines og what have you. Og så runder man det hele af med to linjers koncentreret fremtid...
Nogen gange kunne man ønske sig at stoppe handlingen lige NU. Og så bare få et resumé af de 40-60 år, man forhåbentlig har tilbage...

Undskyld afbrækket. Når Rødgaard får tid skal han nok fortsætte den spændende historie.

Rødgaard sætter Rødgaards mening utrolig højt, og nu har han endelig fået lov at være anmelder.

Følgende anmeldelser bringes på opfordring af Rødgaards ven Steengaard.

Den første er en anmeldelse af Jørgen Leths portræt af digteren Søren Ulrich Thomsen. Den anden af et teaterstykke på den lille århusianske scene Katapult...



Digterportræt med sikker højrehånd

Anmeldelse: Jeg er levende – Søren Ulrik Thomsen, digter

Af Mikkel Svinth Rødgaard

Når en portugisisk fado-sanger ikke længere har stemmepragt til sine melankolske hjemlandssange tager han venstre hånd op af lommen til hjælp. Hvis man gestikulerer med begge hænder er det for at kompensere for manglende gennemslagskraft. Det har Søren Ulrik Thomsen konstateret i Lissabon, og taget det til efterretning. Når digteren reciterer, er det med venstre hånd i et fast greb om digtsamlingen. Filmmanden Jørgen Leth bruger én nænsom højrehånd i dette minimalistiske, ja nærmest asketiske portræt af den knap 20 år yngre lyriker.
Søren Ulrik Thomsen toner frem i mættet sort-hvid og reciterer tonløst messende, men engageret digtet, filmens titel stammer fra. Klip. Stevns Klint. Et lille øde hus i sneløs vinter. Barndommen med kulde, men hjertevarme. Thomsen fortæller om farens aftensange, den imponerende Onkel Børge og Danmark anno 1963, som digteren stadig ærgrer sig over, at han ikke fik oplevet som voksen.
Klip. København, storbyjazz, slørede billygter og digterens lejlighed med udsigt til genboerne, ikke et panorama af inspirerende natur. Et nærbillede af netop Thomsens højrehånd, der med en altmodisch fyldepen skaber de ord og billeder, der har gjort ham til et af de store navne i nyere dansk litteratur.
Imellem, under og over disse klip frem og tilbage mellem natur og by, fortid og nutid optræder digteren selv som fortæller, ene hovedperson og med sine digte.
Leth holder sig tilbage fra fortællerrollen, som han ellers ynder i mange af sine andre film, og skaber en støvet, varm og nærmest slæbende stemning. Men hans nonchalante overforbrug af tid er netop en af portrættets store kvaliteter. Det er underligt medrivende at se Thomsen renskrive digte med to febrilske fingre på den utidssvarende skrivemaskine eller se hans hænder tilberede en kop te med mælk, der snurrer hypnotisk i koppen.
I sekvenser filosoferer Søren Ulrik Thomsen over poesien, dens væsen og dens kvaliteter. Hvordan han har reageret mod digtergenerationen før ham ved at lægge vægt på det patetiske, følelserne. Digte er ifølge ham enten en hymne til verden eller en klagesang over verden. Jørgen Leth er også poet, og han supplerer Søren Ulrik Thomsens ord med disse smukke, nærmest fastfrossede billeder, der virker som ingredienser til et fælles univers de to imellem. Sammen har Thomsen og Leth skabt et usædvanligt, visuelt digt om en digter. Hvor de begge nøjes med højre hånd.





Usammenhængende tankeeksperiment

Forførelsen: Teater Katapult.

Af Mikkel Svinth Rødgaard.

Hvis Jesus virkelig kunne lave vand til vin og tilsidesætte sin egen dødelighed, kan han da sikkert også manifestere sig i vor tid som en gråsprængt, insisterende mand med hang til musicals.
Det er i hvert fald, hvad den kvindelige hovedrolle må tænke i ’Forførelsen’, der havde urpremiere på Teater Katapult i går.
En ung sangerinde, Julie, forbereder sig før en optagelsesprøve til rollen som Maria Magdalene i musicalen ’Jesus Christ Superstar’, da en midaldrende mand opsøger hende i øvelokalet. Først for på en særdeles påtrængende måde at komplimentere hendes sangstemme, siden for at afsløre sig som Jesus Kristus, der bedyrer en udødelig kærlighed til hende, som i hans øjne ER Maria Magdalene.
Store spørgsmål trænger sig på for publikum. Hvad dælen sker der? Er dette Jesus? Hvem er han så? Men i højere grad for den unge sangerinde, der begiver sig ud i den ultimative eksistentialisme. Hvem er jeg?
Dette enorme spørgsmål skal dog ikke rotere ret længe, før den i forvejen religiøse kvinde accepterer, at hun i virkeligheden er ingen ringere end den frelste skøge Maria Magdalene. Endda i den version, der er blevet gjort så hip af de voksnes svar på Harry Potter, Da Vinci Mysteriet. Nemlig i rollen som Jesu elskerinde.
Et kort ømt øjeblik senere, hvor Jesus og Maria Magdalene har talt om de gode gamle dage i Jerusalem kommer Jesus, eller hvem han nu er, pludselig i tvivl. Hun tror jo alligevel ikke på ham, den træske kvinde. På trods af hendes forsikringer om, at hun skam TROR, forlader han hende kort efter, mens hun er overladt til ensomheden, tomheden og et gevaldigt trælår af en identitetskrise.
Hvordan reagerer Julie (indsæt: man) på at blive konfronteret med noget så irrationelt, som at en fremmed mand insisterer på at være Guds søn, og tvinger hende til at tage stilling til det udsagn? Det virker som om, det er den idé, ’Forførelsen’ udspringer af. Men det interessante tankeeksperiment falder fra hinanden, når Julie reagerer helt uhensigtsmæssigt og unaturligt. Eksempel: Jesus har netop afsløret sig selv som Jesus, og Julie, som hun endnu hedder, har først været behørigt patroniserende og dernæst skeptisk.
”Har du ikke nogen disciple, du skal ud at lege med,?” spørger hun sarkastisk, for derefter (endelig) at sige fra over for hans grænseoverskridende adfærd. Knap fire blink med øjnene senere og uden nogen synlig forklaring tillader hun nu, i skikkelse af Maria Magdalene, Jesus at salve sine fødder.
Hun er selvfølgelig ganske forvirret omkring sin egen identitet, men der er ingen troværdige motiver bag eller bevæggrunde for hendes handlinger. Muligvis er manuskriptforfatteren heller ikke er klar over dem. Det kan jo også være at rollens uberegnelighed, er intentionel, men i så fald fungerer det bare ikke. Julie beder på et tidspunkt manden om at gå og ikke forstyrre hendes forberedelser. Han kommer ind igen og beordrer hende til at tage skoene af. Og hun gør det. Også sokkerne. Efterhånden som Julie/Maria Magdalenes handlinger altså bliver mere og mere absurd uigennemskuelige, stiger man af.
Scenografien er en sort, rå væg, lyssætningen er både kreativ og stemningsskabende, og de trange rammer i Katapultteaterets lille lokale bliver i det hele taget forsøgt udnyttet. En glimrende scene til intenst skuespil og til at trække publikum ind i dramaet. ’Jesus’ sidder indledningsvis og indimellem blandt tilskuerne og henvender sig en enkelt gang direkte til publikum. Men denne bevidsthed om publikum bliver ikke fulgt op, og så skulle man bare have ladet være.
Signe Kærup Hjort er i den kvindelige hovedrolle, glimtvis indtagende, men hun lider stærkt under manuskriptets mangler og måske også under instruktionen.
Victor Marcussen, der spiller måske-Jesus, gør sit bedste for at virke forførende både i verdslig og spirituel forstand, men det forbliver et mysterium, hvorfor Julie lader sig bjergtage af mandens karisma. For det gør man ikke på tilskuerpladserne, og det er endnu en grund til at ’Forførelsen’ ikke forfører.



Teater Katapult: ’Forførelsen’
Manuskript: Andreas Garfield
Instruktion: Mikkel Stubbe Teglbjærg
(Musik: Andrew Lloyd Webber)

Jeg beklager, at historien endnu ikke er kommet videre. Den irriterende enkefrue vender ikke tilbage, men som en epilog, kan jeg fortælle, at hun dør om få måneder. Den lille snavsethvide terrier måtte aflives efter en fatal kollision med en Christiania-cykel. Enkefruen var tynget af sorg i en uges tid og anskaffede sig så en meget doven kat. Og uden motion og med hendes meget usunde kalorieindtag står hendes hjerte snart af. Gudskelov kunne man fristes til at sige. Men det skal vi ikke. Engang var hun en køn, idealistisk ung pige, der bare blev knækket af vanetænkning og et ulykkeligt ægteskab.

Tålmodighed....

Kapitel 1.
En lettere overvægtig ældre kvinde fulgte sin lille hund af terrier-racen med stort besvær. Det var hendes daglige motion og et fast ritual, at den snavsethvide, men absolut racerene, terrier skulle være den første hund, der så Østerbro hver dag. Hun betragtede sig selv med en vis stolthed som en af de mest morgenduelige københavnere, og det var en forfærdelig start på dagen, hvis en anden hundelufter kom hende i forkøbet. Netop igår kunne hun skimte ikke bare en, men TO hundeejere, der triumferede på Øster Søgade.
I dag var hun stået op klokken fem. Bare for at komme først, og selv om det var diset og klamt, og det småregnede, spredte der sig en stille glæde i maven på hende, da hun så, at missionen var lykkedes. Hvis hunde er mere intelligente, end mennesket har kunnet påvise må den lille terrier have været frygteligt irriteret over de patroniserende, men velmente bemærkninger hun øsede over den.
Men pludselig blev glæden afløst af først forskrækkelse, siden forfjamskelse, for på bænk nummer to sad en ung mand, der utvivlsomt måtte have lyttet med.
Den besynderlige mand sad nu fuldstændigt uanfægtet og læste i en efterhånden ret gennemblødt udgave af Weekendavisen. På bænken lå adskillige andre aviser og en håndfuld papkrus fra Seven Eleven. Han havde altså med en vis sandsynlighed siddet der, om ikke hele natten, så ret længe. Hun overvejede et kort øjeblik at gå den anden vej rundt om søerne for at undgå manden, men hvis han allerede havde siddet på den bænk i flere timer, var der vel ikke den store sandsynlighed form at han lige skulle finde på at gå i løbet af de næste 20 minutter.
Han var nu ulasteligt påklædt, eller rettere sagt, han så forholdsvis velsoigneret ud af en ung mand anno 2005, selv om han selvfølgelig var ret våd.
Da hun kom nærmere på toppen af sin ydeevne, for hun var svær, og hunden var ivrig, sænkede manden den halvt opløste avis, præsenterede et afmålt, men høfligt smil og løftede på en usynlig hat.
Han pegede på hunden, og stadig med det høflige smil på læberne, sagde han:
"Kan den svømme?"
Hun vendte sig om på hælene, og med en adræthed der slet ikke lå til hendes alder eller hendes kropsbygning, slæbte hun sin desperat gispende hund efter sig hele vejen hjem til enkefruelejligheden på Classensgade, skænkede sig et glas sherry og gik i seng.

Hej Århus

Min far har et uproblematisk forhold til Århus. Jeg ved faktisk ikke, om han har problemer med ret mange steder faktisk. Altså jeg tror ikke han har lyst til at holde ferie på Svalbard eller i Basra, men det er kun Kvickly i Frederiksværk, jeg har hørt ham udtrykke et mildt ubehag over for. Der var mange mennesker...
Hans ældste søn derimod (det er mig), har problemer med steder, byer og lande. Oftest ufortjent tillægges disse steder en række negative kvaliteter. Som Århus.
I mandags besluttede jeg mig for, at jeg ikke gad at sove i mine kammeraters stuer længere. Det har jeg gjort hele sommerferien. Jeg kan godt lide mine venner, og jeg har en klar formodning om, at de også synes godt om mig, men efter de allesammen er flyttet sammen med deres kærester, er det pludselig ikke længere så attraktivt at huse en storrygende og lettere højrøstet stodder med en bizar døgnrytme. Fabulerer jeg?
Okay. Jeg blev offer for Banedanmark/Venstres markante angreb på almindelige borgeres mentale helbred og tålmod og en samling sygeplejerskestuderende fra Vejle, der valgte at sætte sig lige ved siden af mig, lige da jeg var kommet til sidste kapitel i The Hitchhikers guide to the galaxy (by the way. Undgå filmen. Læs bogen.)

...There remains little still to tell... Afbrydelse. Skinger jysk kvindestemme. - Men Rasmus har bilen i hverdagene. Jeg tager toget hver morgen... -

Om igen ...There remains little still to tell... Afbrydelse. Skinger jysk kvindestemme. - Og nu er toget forsinket hele tiden. Det er såå irriterende...

Vi prøver igen... There remains little still to tell... Afbrydelse. To skingre jyske kvindestemmer. - Det synes jeg også. Ja ikke? Jeg ved ikke om hun overhovedet ejer et spejl. Tre skingre jyske kvindestemmer. - Ha ha ha ha ha...

Yes. Pointen må være klar nok. Det var ganske enkelt en vældigt irriterende togtur, og den lille engelske sætning var indledningen på det sidste kapitel, det tog hele vejen fra Vejle til Århus at læse... Jeg aner ikke, hvad det handler om...
Fabulerer jeg?

Nå, men da jeg endelig ankom til Århus Banegård, opdagede jeg, at jeg stadig havde et problem med stedet. Da jeg som den eneste stod til højre på rulletrappen, indså jeg præcis hvor dumme århusianerne er... Og det gik jeg og gentog for mig selv, mens jeg gik på toilettet, købte smøger i dsb-kiosken og spadserede ud i det strålende solskin, der ville have fået både Helmig og Annemette Elten til at bryde ud i glædestårer.
Det var først, da jeg kom halvvejs ned til Storetorv, at jeg opdagede, at jeg havde glemt at knappe mine bukser, og at ingen kunne undgå at opdage, at jeg havde mine Snurre Snup-boksershorts på, at jeg blev glad for stedet igen. Jeg har problemer med Århus, men jeg kan godt lide byen.
Hej Århus. Godt at se dig din åndssvage, men alligevel ret elskværdige købstad. Gør mig en tjeneste. Fyr Martin Lumbye og ryk ned i første division...

Hej læsere. Nu er der ævl på nettet igen...

Varm luft!

Dette, ja lige præcis dette, er det første vedvarende, jeg har udrettet i min ulideligt lange ferie. Jeg skulle have skrevet en utilsløret kærlighedserklæring til een, verden, ambitioner og alting. Jeg gjorde det ikke. Fiasko, røvtur.
Det går okay. Det er slet ikke det. Men det er måske ikke godt nok; jeg ved det ærligt talt ikke.
Konklusionen er som altid, kære frafaldne læsere. Rødgaard er fuld af varm luft, men stadig fuld af kærlighed. Diffus kærlighed ikke rettet mod noget som helst.
Altså på falderebet. En utilsløret kærlighedserklæring til noget.
Næste mission er at finde ud af til hvad.

Et lille udpluk fra en diskussion på msn mellem to bekymrede venner af The Kristian Morregard. Denne unge mand ringede til undertegnede klokken halv tre i nat. Udelukkende for at sige 'Mimse, ha ha ha', mens hans bekymrede lillebror forsøgte at skrabe ham op fra et fortov i Berlin...

redgaard siger:
Men hvorfor ikke starte enhver sæson med en kamp mellem Brøndby og FC. Det er sådan en fin tradition

Benjaminovic siger:
he he, ja hvorfor ikke de ender jo alligevel med at mødes syv gange eller sådan noget i alt. Dagens tal er 15 mio: 30.000 solgte billetter til Eminem i Parken af 400 kr.......

Benjaminovic siger:
hvem der var rapper

redgaard siger:
Ja eller james last

Benjaminovic siger:
James Last i Parken det ville sgu være et hit

redgaard siger:
Og der ville være udsolgt. Specielt hvis han tog Richard Clayderman og Gheorge Zamfir med. For ikke at tale om Engelbert Humperdinck

Benjaminovic siger:
måske noget brokkehovederne i Brumleby kunne acceptere

redgaard siger:
Muligvis... MEn så skulle vi selvfølgelig smide et vetranmotorløb og et speedwaystævne ovení. Det går ikke særligt ud over musikken

Benjaminovic siger:
har du hørt fra K

redgaard siger:
TKM? Nej

Benjaminovic siger:
hm, må håbe hans lillebror får ham sikkert hjem, utroligt han har overlevet alle de ture til Balkan

redgaard siger:
Ja, det er ikke engang løgn. Må jeg citere dig for det?
Benjaminovic siger:
gerne

redgaard siger:
den kommer på talerøret

Benjaminovic siger:
he he

INDIERNE
Episode 1. Pilot
Written by
Mikkel Svinth Rødgaard
SCENE 1.


INT. – DAY Øvelokalet

Johnny er ekstremt fuld i øvelokalet. Bag ham står en flaske Jack, med kun en lille sjat i.
Bay, Marty og Elton spiller og snakker.
Johnny dagdrømmer og tamper løs i sine trommer, mens han ser et publikum, der går amok. De andre tre går ud af lokalet efter en kop kaffe, mens han fortsætter på trommerne…
Pludselig springer han op i fuldstændig adrenalinekstase og begynder at smadre instrumenterne, fordi han tror han er med i The Kinks. Han tror stadig at publikum går amok over ham.

Elton kommer som den første tilbage fra lokummet og stopper ham korporligt.

Elton: Stop, stop for SATAN! Hvad laver du mand?

Han snøvler et eller andet og henvender sig triumferende mod det imaginære publikum. Han bukker og hilser. Han er ikke til at komme i kontakt med…

De andre kommer tilbage med deres caffe latteer.

Marty: Hvad fanden sker der…
Elton: Idioten tror han er med i Sex Pistols. Han sprang rundt som en sindssyg og smadrede ting, da jeg kom tilbage fra lokummet.

Bay: Nej, men for helvede prøv lige at se min guitar. Jeg har fucking lige købt den.
Bay samler sin maltrakterede guitar op og ser ømt på resterne.
Bay: Les Paul med forstærket gribebræt åh nej…

De henvender sig alle mod den stadigt tåbeligt vinkende trommeslager… De tager ham i hoved og røv og bærer ham bort, mens han sender peacetegn til den kogende menneskemasse…
De smider ham i et hjørne.

Bay: Johnny, Johnny for helvede. JOHNNY…

Johnny: ROCK N’ ROLL. We love you

CUT TO: Pernilles lejlighed - EVENING

Elton og Bay sidder i en meget pæn lys ruskindssofa.
Elton kommer selvfølgelig til at aske i den…

Bay: Pas nu på. Nej prøv nu at se det lort. Hun er skide øm om de her ting.

Elton: Nå ja. (forurettet.) Det er sgu da ikke min skyld at hun er så analfikseret.

Bay: Hold nu kæft. Vi er kommet for at låne penge til nyt udstyr ikke sandt?

Elton: Jo…

Bay: Og du ved hun er min kæreste og jeg kommer til at høre for det her i månedsvis, Ikke sandt?

Elton: Jo jeg ved det sgu da godt…

Bay: Jamen kan du så ikke forsøge at opføre dig som et civiliseret menneske…
Han er ikke vred længere…

A propos uciviliserede mennesker. Hvad gjorde du med Johnny?

Elton: Jeg smed ham af hjemme hos Nete… (griner) han begyndte ævle noget om at vi skulle huske at få vores honorar og så ville han på Maximbar og så syntes jeg det var bedre at han forsøgte at kneppe Nete, end at han fik bank af den russiske mafia.

Nu griner Bay også…

Bay: Han er sindssyg… Hvis ikke han rent faktisk kunne spille på de trommer, mens han var til udpumpning og i detentionen på samme tid burde vi sgu nok smide ham ud…

CUT TO: Baren.
INT. - NIGHT

Marty og A & R er på bar…

Marty: Spørgsmålet er om jeg skulle gå solo. Tror du jeg kunne få en deal hos jer?

Plancke: Hold nu kæft med alle de deals. Så længe jeg er ansat på pladeselskabet får du ikke en deal hos os. Og du kan jo ikke andet end at synge. I øvrigt, og det kommer måske som en overraskelse for dig, er i en samling amatører.
Martin ignorerer det sidste

(fornærmet)
Martin: Jeg er sgu da guitarist…

Plancke: Klart du er. Du kunne ikke få et akustisk gig på lokummet på Ingolfs Kaffebar…

Marty: Hvad snakker du om? Jeg har sgu da spillet solo før.

Plancke: Ja og jeg var der. Du sad med historiens mest ustemte spanske lorteguitar og smadrede Blackbird foran en sal af velvillige forældre til forårskoncerten på gymnasiet. Lad nu være…

Marty: Jeg har sgu da spillet en masse andre steder… Op i røven…

Plancke: Slap nu af… Buster (Henvendt til bartenderen.) En mere. Han signalerer en omgang.

Scene slut:

CUT TO: Pernilles lejlighed.
Bay, Elton og Pernille.
- EVENING

Elton og Bay sidder og appellerer til Pernille, der nu er kommet hjem.


Bay: Jeg får penge tilbage i skat, så får du pengene. Jeg skal bare låne 10 kilo i et par måneder…

Pernille: Nej!

Bay: Kom nu jeg vil gøre alt for dig.

Pernille: Okay. bliv voksen, smid den elendige jakke ud og gå ned i banken og få et lån…

Bay: Min bankrådgiver er en 60-årig kvinde, hvis pladesamling garanteret ikke består af andet end Smokie og Charles Aznavour. Jeg kan ikke låne penge til en ny guitar af hende. Og jeg tør overhovedet ikke gå i banken mere efter Johnny fandt mit dankort og gik på casino… De ser stadig helt bange ud når jeg kommer ind af døren…
Elton griner.
Elton: Hvad gjorde han?

Bay griner også og begynder på anekdoten om dengang Johnny tog den forkerte jakke og fandt Bays dankort og indledte en legendarisk druktur, der altså endte ved rouletten på Marienlystcasinoet i helsingør.

Pernille: Hold nu kæft Rasmus… (Hun undertrykker grinet) Du får de 10 tusinde, men så skal i også spille i fredagsbaren…

Elton nægter: No fucking way. Vi spiller ikke kopinumre for en flok fulde frankofile idioter...

Bay: Jo vi gør… På fredag?

Pernille: Ja. Jeg skriver en liste over de numre i skal spille…

Elton sukker opgivende.

Scene slut.

Okay Rødgaard
Et par ideer…

For det første en mand der er AR for et større pladeselskab. Han har mistet al interesse for at spotte talenter og i særdeles hed for at høre lortebands spille lortemusik, de har kopieret fra deres amerikanske idoler.



Et håbefuldt band Independent Influence, der måske egentlig er ret gode, måske gode nok til Gokken og Kokken eller sådan noget. Problemet er at de spiller noget meget alternativ musik og at de har ekstremt opskruede ambitioner og forventninger til bandets musikalske karriere.,,, Og at de så i øvrigt er nogle fjolser…

Mulige karakterer…

Jonas Dalgaard– Elton (fordi han hader elton john): Den ekstremt musiknørdede og meget elitære (Bas og sangskriver) (Tænk Barry i Hornbys high fidelity) Vranten, humørsyg, sarkastisk. Arbejder faktisk i en pladeforretning og er sammen med sin bedste ven Bay bandets musikalske fundament…

Martin Heinrichsen – Marty eller Matt: Den flotte fyr, der egentlig er med i bandet for at score (Vokal og rytmeguitarist), og han gør det i øvrigt med en vis succes. Opfatter sig selv som bandets ubestridte leder, men er meget tydeligt til grin for Bay og Elton, men han er et hit hos det kvindelige publikum.

Andreas Tingsted (Johnny. Efter Johnny Walker): Den fordrukne rockkliché. (Drums) Siger ikke meget og når han siger noget er det enten fordi han er fuld eller fordi de andre taler ned om Ginger Baker eller ham den enarmede fra Def Leppard… Han virker i øvrigt meget artikuleret og pæn når han ikke er fuld. (Det er han så tit) Jekyll and Hyde.

Rasmus Bay: Bay. Vores mand. Den mest normale, og gruppens egentlige talsmand. (Leadguitar)

Andre kunne være…

Malte Plancke: Bandets gode ven, der ikke kan spille, men til gengæld er scout for et pladeselskab. Han synes ikke om bandets musik, og de forsøger konstant at give ham demoer…

Nete: Bandets eneste groupie…

Pernille Kronborg: (Pernille Platin) Lærerens kæreste, der vil have ham til at blive voksen og i øvrigt er træt af at låne dem penge hele tiden… Og penge har hun mange af. Hun læser fransk på KU og er kraftigt sponsoreret af forældrene.

Sceneideer

Den dag, der er en af bandmedlemmerne, der hører radio og kommer til at nynne Robbie Williams. Bandets smag går mest ud på at være ekstremt intolerant.

Den dag hvor de skal indspille en demo og der er en af dem, der ikke kommer…

Den dag (Åbningen) hvor bandet bliver samlet. Muligvis har to af dem. Elton og Bay har snakket om det i lang tid. Bandnavn, repertoire, vokalisten,

Den dag hvor bandet skal til koncert med en af deres idoler…

Den dag hvor de skal spille deres første gig.

Afsnittet hvor bandet skal lave promotion…

Afsnittet hvor man møder den første groupie


Spørgsmål til mig selv. Hvad fanden gik de skrigende halse ud på?

At blive pacet gennem byen af en kvindes røv…

BTs spisesedler…

Det at gå i gennem byen…

Bagerier, sandwichbarer og nye forretninger.

Støvede tomme bajere, lige dele dovenskab og opsparing

Hår i den længde, at det ikke passer til strit og heller ikke til at lægge ned. Man roder i det…


Jeg stopper med at ryge den dag, jeg flytter sammen med en kvinde. Og jeg mener ikke et bofællesskab eller sådan noget, men den dag jeg har fundet en eller anden, jeg virkelig gerne vil være sammen med. For det første elsker jeg at ryge, og så har jeg et påskud til at blive ved i årevis. (ha ha) Samtidig vil jeg så være helt sikker. Altså jeg kan virkelig godt lide at ryge…
Den dag jeg flytter sammen med en kvinde, har jeg i det hele taget en ambition om at blive et bedre menneske. Ikke bare det med smøgerne, men på alle mulige måder. Andre skal ikke lide under, at jeg er så åndssvag. Samtidig giver det mig en god lang tid til at være en idiot, for kvinder gider jo kun i sjældne tilfælde at være sammen med idioter….

Compilation

Kandidater

Weezer
- Island in the sun

The Beta Band
- Dry the rain

Belle and Sebastian
- The Model
- Seeing other people

Ryan Adams
- La Cienga just smiled

Beck
- Lost Cause

Velvet Underground
- Who loves the sun

The Rolling Stones
- She’s like a rainbow

Blur
- Wear me down
- Badhead

Leonard Cohen
- The stranger

The Small Faces
- Lazy Sunday

Death in Vegas
- Scorpio Rising

Peter Gabriel w. Kate Bush
- Don’t give up

The Strokes
- The end has no end

Spain
- Every time I try



Joe Henry
- Loves you madly

Stevie Wonder (70’erne. Superstition eller For once in my Life)

Prince

Bergman Rock

Nick Cave

Queen
- I’m going slightly mad

Elvis Costello

Madness eller The Specials

Marvin Gaye

Pulp
- Mishapes


Massive Attack
- Safe from harm

Udenlandsk musik

1. Hvilket Manchester-orkester, var Morrisey forsanger og sangskriver i i 1980’erne?

2. Hvem skrev Paul McCartney Hey Jude til?

3. Hvilken komponist og sanger forbinder man med Nancy Sinatra? (Og det er ikke farmand)

4. Hvilken jazz-sangerinde er Elvis Costello gift med?

5. Hvilket navn står der på Stings fødselsattest?

6. Hvad hed Blur før de kom til at hedde Blur?

7. Hvorfor kalder Moby sig for Moby?

8. I 1959 døde ’The Big Bopper’ og Ritchie Valens i et flystyrt. Hvad hed det bebrillede rock’n’roll-vidunderbarn, der også måtte lade livet?

9. Cat Stevens er aktuel efter mange års pause fra musikken. Hvorfor denne pause?

10. Hvilke ’Aussies’ hyldede fædrelandet med ’Land Down Under’?

11. Hvilket land kommer K’s Choice fra?

12. Duran Duran og Ozzy Osbourne stammer fra den samme uglamorøse by i England. Hvilken?

13. Hvad hedder provoen Marilyn Manson i virkeligheden?

14. Hvordan døde Marvin Gaye?

15. Hvordan døde Mama Cass? (fra Mamas and Papas)

16. Hvem er ikke gay? George Michael, K.D. Lang, Liberace, Michael Stipe, Elton John eller P.J. Harvey?

17. Hvilke musikalske pionerer har opkaldt et album efter verdens hårdeste cykelløb?

18. Hvem fik et enligt kæmpehit med ’Breakfast at Tiffany’s’?

19. Hvem sang om ’et løbsk tog’? (Runaway train)

20. Hvad hedder forsangeren i Travis?
rigtig
(TKM 10)
(Ben 8)

Dansk musik

1. Hvad hedder forsangeren i Dear?

2. Hvem er han kæreste med?

3. Hvilket dansk indiepopband udsendte ’Ingrid Superstar’ i 2004 og blev opløst i januar 2005?

4. Hvad hedder Kim Larsens skidehyggelige fynske band?

5. Hvem skrev Gangways sange?

6. Hvilken jysk by stammer Superheroes fra?

7. Hvor stammer de privilegerede drenge i Mew fra?

8. Tobias Triers mor var forfatter. Hvad hed hun?

9. Hvilket nyt og fremadstormende label er blandt andre Nephew signet til?

10. Hvor stammer Gnags fra?

11. Hvad hedder forsangeren i Big Fat Snake?

12. Hvad kaldte Julie Ruggaard sig for, da hun tjente en masse penge på at genindspille Sebastian-klassikere?

13. Hvilken sønderjysk lækkerhed hittede engang med ’Ladybird’ og siden hen kun har holdt sin berømmelse ved lige ved at optræde halvnøgen i mandeblade?

14. Hvem fik prisen som årets vokalist i den nyligt overståede steppeulv-uddeling?

15. Hvem spiller bas i Kashmir?

16. Hvad er Rolling Stones-skribenten David Frickes yndlingsband? (Og de er fra Danmark)

17. Hvad hed den danske vokaltrio, der både af udseende og af lyd plagierede navne som Destiny’s Child og TLC?

18. Swan Lee var tæt på at levere titelsangen til en James Bond film. Med hvilket nummer?

19. Hvad hedder forsangeren i Baal?

20. Hotel Hunger har i realiteten kun haft et hit. Hvad hed det?

(TKM 9 1/2)
(Ben 13)

Fodbold

1. Hvad hedder den colombianske målmand, der opfandt den spektakulære redning ’Skorpionen’?

2. Hvilken argentinsk storklub har fostret navne som Saviola, Aimar og Mascherano?

3. Hvilken brasiliansk klub spillede Ronaldinho for før han kom til PSG?

4. Chile spillede ikke landsholdsfodbold i en femårig periode i 90’erne. Hvorfor?

5. Da Andy Cole skiftede fra Newcastle til Man U indgik en ung fløjspiller som en part i handlen. Hvem var det?

6. Jamie Redknapp har netop sluttet sig til sin far Harry i Southampton. Nævn i hvert fald et tilfælde mere, hvor far har trænet søn. (På topniveau.)

7. David Ginola har spillet i fire forskellige engelske klubber. Hvilke?

8. Arsene Wenger hentede en spiller til Arsenal allerede inden han tiltrådte. Hvem?

9. Hvem var den sidste engelske manager, der vandt FA Cuppen. (Everton 1995).

10. Hvilken italiensk spiller blev verdens dyreste, da han skiftede fra Torino til Milan i 1992. Han spillede i øvrigt én blændende sæson, men kørte galt året efter og blev aldrig den samme.

11. Hvor spiller West Ham sine hjemmekampe?

12. Hvem blev kåret til turneringens bedste spiller under EM 92, hvor han blandt andet scorede et par flotte frisparksmål?

13. Hvad hed schweitzeren, der bombede for Dortmund?

14. Wayne Rooney blev den yngste målscorer i Premier League nogensinde, da han som 16-årig scorede mod Arsenal. To uger efter blev rekorden slået. Af hvem?

15. Hvem bestod Arsenals berømte firekæde af?

16. Hvem scorede det enlige mål for Tyskland i vm-finalen i 1990?

17. Hvad har alle spillerne i Athletic Bilbao til fælles?

18. Hvad hed spilleren fra Cameroun, der kollapsede på banen og døde sidste år?

19. Nævn tre spillere, der er blevet taget for doping…

20. Hvad hed Fiorentina efter deres tvangsnedrykning?

(TKM 11)
(Ben 10)

Dansk fodbold

1. Hvilken Vejle-spiller blev den yngste debutant i Superligaen nogensinde?

2. Hvilken hollandsk klub var Thomas Thorninger fodboldlærling i?

3. Hvor spillede den hårdtskydende sydafrikaner John Bradley August?

4. OB solgte den camerounske angriber Alphonse Tchami til hvilken argentinsk storklub?

5. Hvilken spiller har med 28 scoringer været den mest scorende i en enkelt sæson i Superligaens historie?

6. FCK havde i en kort overgang en tidligere fransk landsholdsspiller på lønningslisten. Hvad hed han?

7. Og de havde i endnu kortere tid en rødhåret engelsk angriber i truppen. Hvad hed han så?

8. Liam Miller spiller nu for Manchester United. Han har også spillet i Danmark. Hvor?

9. Hvor købte OB Fernando Derveld henne?

10. Brøndby hentede den første brasilianer til den danske liga. Hvem var han?

11. Hvilket land har IKKE leveret spillere til den danske liga?: Italien, Letland, Portugal, USA, Zambia, Belgien eller Island?

12. Hvad hed den AB-back, der røg i spjældet med en dom for at sælge narko?

13. Hvilken senere Ajax, Barcelona og Liverpool-spiller takkede Per Bjerregaard nej til i starten af halvfemserne?

14. AGF solgte i midten af halvfemserne Håvard Flo til en større udenlandsk klub. Hvillken?

15. Hvilken tidligere Brøndby-spiller medvirkede i musikvideoen til Caroline Hendersons ’Made in Europe’?

16. Hvor blev henholdsvis Michael og Martin Johansen solgt til fra FCK?

17. Hvilke to italienske klubber har Thomas Thorninger oplevet sportslig fiasko i?

18. Hvad er OBs dyreste spillerindkøb nogensinde?

19. Hvilken italiensk klub har Christian Lønstrup spillet i?

20. Hvem har Svend Gehrs udnævnt til at være ’den Hvide Giggs’?


(TKM 13)
(Ben 13)

Sport

1. Hvilken afdød kvinde har med 10,49 sekunder verdensrekorden i kvindernes 100 meterløb?

2. Hvem har med 8,95 meter sprunget længst nogensinde?

3. Hvad hedder cubaneren, der i midten af halvfemserne sprang over 2,45 meter eller det der svarer til et fodboldmål?

4. Hvem har vundet Wimbledon flest gange?

5. Efter Tiger Woods’ årelange dominans på toppen af verdensranglisten, blev han overhalet i 2004 af en anden mørklødet herre. Hvem?

6. Hvad hed nordireren, der overtog lederrollen hos Ferrari i Formel 1 en enkelt sæson i slutningen af halvfemserne, da Michael Schumacher brækkede benet? Nordireren endte sæsonen som nummer 2 efter Mika Hakkinen.

7. Hvem er den sidste dansker, der har vundet VM i herresingle i badminton?

8. Hvilken svensk bordtennis-legende er efterhånden i slutningen af trediverne, men stadig at finde i top-15 på verdensranglisten?

9. Hvad hedder Jesper Skibbys søster, der i
sin tid var et stort navn i kvinde-cykling?

10. Hvad hedder den glimrende banerytter, der nu har et kunstgalleri i det indre København?

11. Hvilken dansk golfer har i flere omgange været et væsentligt aktiv for det europæiske Ryder Cup-hold?

12. Hvilken dansk cykelrytter er med sejre i blandt andet Flandern Rundt Danmarks mest sejrende gennem tiderne?

13. Hvilket hold med blandt andre Alex Zülle og Richard Virenque blev smidt ud af Touren i 1998?

14. Hvilken svensk kvinde dominerede for et par år siden kvindegolfen i så høj grad, at hun begyndte at konkurrere med mændene? Dog uden den store succes.

15. Hvilket fædreland har den britiske tennisspiller Greg Rusedski oprindeligt?

16. Hvad hedder den ukrainske stangspringer, der holder verdensrekorden på 6,14 meter?

17. Hvilken uortodoks sprinter var enerådig på distancerne 200 og 400 meter i 90’erne?

18. Hvad hedder den russiske skakstormester, der blev rasende, da han blev slået af en computer i 90’erne?

19. Hvem har netop vundet ’The Super Bowl’?

20. Og hvem har netop vundet ’The World Series’ i baseball?

(TKM 12)
(Ben 13)

TV

1. I hvilken tv-serie fik Bruce Willis sit gennembrud som den utålelige privatdetektiv David Addison?

2. Hvilken tv-rolle er Ed O’Neill mest kendt for?

3. Hvad hedder den populære amerikanske morgen-tv-vært David Letterman aldrig kan holde kæft med?

4. Hvem står bag The Simpsons og Futurama?

5. Hvad var det mest bemærkelsesværdige ved Billy Crystals rolle i sit-com’en Soap?

6. Hvem spillede den livstrætte svensker dr. Helmer i ’Riget’?

7. Hvem spillede Ib i Gøngehøvdingen?

8. Hvem var Frasier Crane gift med i Cheers?

9. Hvad hedder det legendariske amerikanske tv-program, der har været afsæt for komikere som Bill Murray, Mike Myers og Will Farrell?

10. Hvem er ’Anchor’ på Comedy Centrals ’Daily News’?

11. Hvad hedder Hyacinths Buckets to svogere?

12. Hvem var de fire medlemmer i Tæskeholdet?

13. Hvor bor George Costanzas forældre?

14. Hvilken religion var George Costanza meget tæt på at konvertere til på grund af en kvinde?

15. I hvilken midtamerikansk millionby bliver Oprah Winfreys talkshow indspillet?

16. Hvad hedder Jay Lenos sidekick og kapelmester i The Tonight Show?

17. Hvad er det der slår George Costanzas forlovede ihjel?

18. Hvem var vært på DRs Rapporten?

19. I Casper og Mandrilaftalen blev to flutes opkaldt efter en kendt tv-nyhedsvært. Hvem?

20. Frank Jensen er kandidat til formandsposten i Socialdemokratiet. Han har tidligere gjort sig bemærket på lokal-tv. Hvordan?
(Ben 8 ½)

Film

1. Hvad hedder den fantastiske birolle-skuespiller fra New York, der blandt andet har spillet slesk personlig assistent i The Big Lebowski, overvægtig bøsse i Boogie Nights og transvestit i Flawless?

2. Hvordan kom Steve Buscemis karakter i Fargo af dage?

3. I hvilken film, der får alle rygere til at pulse som sindssyge, er Harvey Keitel en jovial bestyrer af en tobaksforretning?

4. I hvilken film beslutter Nicholas Cage, der senere fik en oscar for rollen, at drikke sig ihjel?

5. Hvem spillede ’Den sidste mohikaner’?

6. Hvor mange præsidenter nåede Forrest Gump at møde i ’Forrest Gump’?

7. Hvad hedder Baz Luhrmanns australske danse-film?

8. Den tidligere fodboldbølle Vinnie Jones videreførte sit bad boy-image til filmen. Nævn to film, hvor Vinnie Jones har tævet folk.

9. Hvilket hysterisk kvindemenneske var Robert de Niro gift med i ’Casino’?

10. Hvilken klassisk fortælling bygger Coen Brødrenes ’O, Brother where art thou?’ på?

11. Hvem er malplaceret neger overfor Kevin Costner i Robin Hood – The Prince of Thieves?

12. Hvilken dødssynd bygger det første mord i ’Seven’ på?

13. Hvilken film slog Cameron Diaz igennem som sexet sangerinde i?

14. Hvilken ung skuespillerinde var Kevin Spaceys våde drøm i ’American Beauty’?

15. Hvem var lurvet politimand i ’The French Connection 1 og 2’?

16. Hvem spillede Billy The Kid i ’Young Guns?’

17. Hvem spillede Frankie og Johnny i filmen af samme navn?

18. I hvilken film spiller Johnny Depp en ’undercovercop’, der infiltrerer mafiaen?

19. Hvem spiller skurken i ’Det femte element?’

20. I hvilken film iførte Samuel L. Jackson sig (den for en afroamerikaner usædvanlige beklædningsgenstand) en kilt?
51st state

(Ben 17)

Jeronimus Archibald Gottlieb!
(Del 1)

Man skulle tro at Jeronimus Archibald Gottlieb var bitter. For der var faktisk en overordentlig masse han kunne være bitter og vred over i øjeblikket. Først og fremmest havde han netop måttet opgive at få alle de penge tilbage, som hans eks-kæreste havde stjålet da hun forlod ham til fordel for en anden. Det var så vidt Jeronimus Archibald Gottlieb vidste en idiot af en latterlig jurastuderende, der havde kneppet hende gennem længere tid og han havde åbenbart været så god til det at hun havde tømt deres fælleskonto og flyttet ind i jurafyrens lejlighed med udsigt over Sortedammen. Pengene, fortalte en af hendes medfølende veninder ham, var gået til en sofatrekant i ægte læder, der havde været så stor at hende og jurafyren måtte hejse den op gennem vinduet.
Men Jeronimus Archibald Gottlieb blev ikke bitter. Han accepterede nederlaget og de tabte spareskillinger, og selv alle de andre ulykker, der så ud til at ramle ned over ham kunne ikke rokke ved hans sindstilstand. Han kunne da godt se at han burde hidse sig op over at hans ven Jonas spildte en cola ned i den bærbare og at at han burde være pisseirriteret over den helt nye citybike var blevet stjålet fra cykelkælderen. Men Jeronimus Archibald Gottlieb var glad. Pisseglad!
Samme dag hvor det hele for alvor begyndte at ramle sammen fik Jeronimus et brev. En lille hvid kuvert uden afsenderadresse og stemplet med et postnummer han ikke kendte.
I kuverten lå en krøllet lille seddel, med en besked, der skulle ændre Jeronimus Archibald Gottliebs 28-årige liv for altid. Det lyder så dramatisk, men sådan havde han det i hvert fald da han læste beskeden.
”Jeg kommer. Giv mig to uger, så har jeg ordnet det hele. Jeg glæder mig”


Jeronimus Archibald Gottlieb!
(Del 2)

Det var ikke fordi han ikke havde lyst til at fortælle sine undrende venner præcis hvorfor han var så helt enestående fjolleekstatisk, men det her var hans eget. Der var nu 11 dage til hun kom. Efter at han havde ventet siden før han fik hår på den, og hun havde skrevet at hun glædede sig. Hun glædede sig til at komme. Hen til ham. Det var fandeme svært at tro på.

Jeg kan godt tillade mig at prale af mine venner. Det er lykkedes mig at samle en kreds af humoristiske, intelligente og nuancerede mennesker, der rent faktisk gider mig…
Men det skyldes tilvænning fra deres side. På trods af store og ret indlysende fejl i min personlighed er det rent faktisk, og her lyder jeg måske lidt indbildsk, ret gode venskaber.
Men tilbage til det med tilvænningen. Forklaring:

Fase 1. Jeg er, for det meste, ret god til at møde nye mennesker. Jeg er udadvendt, morsom og direkte. Jeg gør en indsats for at fingere interesse og tolerance over for andre mennesker og det de nu siger til mennesker de ikke har mødt før. Jeg gør mig umage for ikke at fornærme dem (at det så sker indimellem vidner om de føromtalte fejl i min personlighed.)

Fase 2. Hvis jeg selv har nogen interesse i at indlede processen fra høfligt bekendtskab eller drukkammerat til et indledende venskab, fortsætter jeg med at yde en indsats. Dog krydret med et lidt mindre manisk emnevalg og small talk er i den forbindelse et nyttigt værkstøj. Arbejdsindsatsen er mindre, men det er også mindre stimulerende for mig. Simpelthen fordi jeg ikke nødvendigvis er center for al opmærksomhed. Jeg må blankt erkende at jeg nyder den indledende fase simpelthen fordi jeg får det godt med mig selv.

Fase 3. Her går det i mange tilfælde galt. Venskabet eller det efterhånden ret gode bekendtskab er stadig ikke særlig fasttømret, men jeg er begyndt at slappe af. Og på den måde afslører jeg mere af de kyniske, pessimistiske og temmelig konfronterende sider af mig selv. Jeg kan måske begynde at skændes med dem for morskabs skyld. Jeg elsker at skændes med folk, men fase 3 vennerne kender mig endnu ikke godt nok til at vide at jeg intet har mod dem personligt fordi jeg sviner dem til eller er ekstremt sarkastisk. Snarere tværtimod. Det er faktisk meget længe siden jeg har skændtes med nogen jeg ikke har følt en eller anden form for sympati for. Det er simpelthen ikke min tid og mine kræfter værd.
Mange fase 3’ere bliver skræmt væk af denne udvikling og falder fra. Specielt kvinder er sarte over for denne sindssyge.

Fase 4. Hvis de stadig hænger ved på det her tidspunkt er der faktisk rigtigt gode chancer for et vedvarende venskab.

Og så til et lille efterskrift. Et par af mine venner vil måske ikke kunne genkende at have gennemgået ovennævnte simple proces. Anciennitet har også noget med det at gøre og jeg havde en anden måde at møde nye mennesker på da jeg var yngre. (Frekvensen af nytilkomne venskaber var også større af en eller anden grund).
Kvinder burde egentlig have et separat kapitel…

Jeg er usædvanligt nok både i besiddelse af en næsten usårlig selvtillid og et meget indgroet mindreværdskompleks. Jeg hedder RØDgaard. Jeg bliver RØD i hovedet, når jeg bliver ophidset, forlegen, og (men det vidste jeg ikke dengang) når jeg drikker. Desuden har jeg RØDblond hår og dengang et eksplosivt temperament. Derfor var jeg skæg at drille/mobbe og det blev jeg så i de første fire år af min barndom.

Det har været omskiftelige tider for Rødgaard. Man er blevet degraderet, sat ned i månedlig indkomst og er blevet deporteret. Talerøret bliver ikke længere redigeret og forfattet i en komfortabel to-værelses på Indre Østerbro, men fra et minimalt og misligholdt kammer i Århus. I Jylland.
Rødgaard er ikke længere journalist på et dagblad, men er nu en ganske ordinær skoleelev på Danmarks Journalisthøjskole og den ene gang generøse Rødgaard ville glæde sin gode ven Steengaard Rasmussen med 0,4 liter fadøl kostede det ham en hel halvtredser.
Det er også omskiftelige tider for Rødgaards omgangskreds. Førnævnte Steengaard Rasmussen er også blevet tvunget til at forlade den attraktive del af landet og han må endvidere undvære sin livsledsager Stina Helmbo i hverdagene. Den sidste del af det berømte journalist-triumvirat Kristian Troels Nørregaard har besluttet sig for at henlægge den sidste del af sine studier i Utrecht og er i øjeblikket kun dage fra at starte på teknisk skole før han om et halvt år drager til Nederlandene. Peter Wilhjelm har allerede forladt landet og det endda på en permanent basis. Wilhjelm er emigreret til Vietnam hvor han har fundet orientalsk kærlighed i Ho Chi Minh City. Og han kommer ikke hjem. Uheldigvis glemte Rødgaard at stjæle hans ubrugte cykel.
Kenneth Hansen har friet til Sigrid Eltard-Sørensen eller også var det omvendt. Uanset hvad sagde de ja og nu skal de giftes til sommer. Et stort tillykke fra Talerøret.
Carsten Holm, professionel lejesoldat, fortsætter sin krigeriske livsbane og plagierer B.S. Christiansen i forsøget på at blive jægersoldat. Rødgaard er usikker på hvad det indebærer, men navnet antyder at der er tale om de tapre unge mænd, der går på jagt for at skaffe mad til de rigtige soldater.
Christian Andreasen har overtaget hele Jagtvej 89, 4. tv. Og han har lige malet…

Rødgaard vender tilbage med flere eksil-nyheder…

Sjov med turister

Turist: Excuse me. Do you speak english?

Sjov dansker: No and I humbly apologize that my language skills unfortunately are insufficient in order to guide you to the location you desire...

Turist: Æææh...


Turist: Excuse me. Do you speak english?

Sjov dansker: sure. Can i help you?

Turist: I’m looking for the....

Sjov dansker: Aaah. If you go left at my spectacles and then continue to take great pride in celebrating the glory of Albania, then you should reach Rådhuspladsen. Then you must remember to feed the international baboon and then you turn right...

Mikkels sitcom-kanon

Scrubs
Venner
Coupling
Black Books
Seinfeld
Curb your enthusiasm
Blackadder

Top tre over mennesker jeg kunne holde fælles fødselsdag med. (Jeg er i øvrigt født den 4. oktober)

Sting… 2.10.1951… Og så skulle mig og Gordon sidde og være hellige og redde miljøet. Måske kunne vi ringe efter Woody Harrelson og have en dejlig ilt-bar…

Zlatan Ibrahimovic… 3.10.1981: Fodboldspiller, angriber for Sverige og Juventus.
Umiddelbart virker han både ret dum og som en narrøv, men han er altid omgivet af smukke kvinder og han har ekstravagante vaner. Jeg ville gerne drikke mig fuld i Cristal på min fødselsdag.

Alicia Silverstone… 4.10.1976: Den tidligere frøken Clueless er ved at få gang i karrieren igen og hun er stadig lidt af en babe. Hun er kun fem år ældre end mig. Det kan jo være…

I en dansktime i 3. klasse kom det første gang til udtryk, at Jeronimus Archibald Gottlieb havde eller ville få et besynderligt forhold til sin egen og andres seksualitet. Hans chokerede klasselærer havde kaldt ham frivol. Det var først da han kom hjem og slog det op at han forstod at det betød sjofel. Hvis man spørger ham i dag 20 år senere ved han ikke hvordan han havde været frivol, men sikkert er det at hans forhold til kønslivet forandrede sig den dag. År før han overhovedet kom i puberteten.
Han havde nemlig ikke noget udtalt ønske om at blive kendt som ’ham den frivole’ og derfor begyndte han en indædt kamp mod ethvert udtryk for fraternisering mellem kønnene.
Han var i det hele taget en underlig dreng. Hvis en klassekammerat sagde et frækt ord, og det var mange ord, der i lille Jeronimus’ ører var frækt, fik han enten en direkte reprimande eller også løb Jeronimus op til den efterhånden noget fortvivlede skoleinspektør og indberettede misdæderen. Hvis klassekammeraten havde sagt noget helt forfærdeligt, p-ordet for eksempel, skete det at Jeronimus skrev et langt brev til de ulykkelige forældre.

Om det at være i topform…

En af de mere besynderlige!?... Okay ikke besynderlige i kraft af mine toptunede halvfems kilo og mange års træning. Nok om det. Jeg kan drikke mange øl. Og det kan jeg sådan set stadig væk, men efterhånden tager det så hårdt på mig, at jeg dagen efter seriøst overvejer at opsøge Blå Kors og finde ud af præcis hvad de kan gøre for mig… Under alle omstændigheder har jeg opdaget en ny og måske mere moden omgang med alkohol. Jeg har ved enkelte lejligheder oplevet en vis succes med et alkoholindtag der ikke lammer mit talecenter eller deprimerer mig. På sådanne sjældne aftener er jeg i topform. Et begreb, der i denne forbindelse dækker over en Mikkel, der er snakkesalig, udadvendt, morsom og glad. Det er at være i topform…

Okay. Det har ikke været godt. Ting og sager er kommet i vejen. Og det der er blevet skrevet, har ikke været godt. Nu kommer der en udrensning. I får simpelthen, hvad der er i skuffen. Og det er heller ikke godt. Nu skal jeg op i gear.

Det er sommer. Og det skulle have været mit projekt. Jeg skulle være blevet et bedre menneske ved hjælp af askese og fokuseret skaberkraft. Planerne er ændret. Jeg kan godt drikke en øl i Nyhavn...

Det var egentlig ikke nogen særlig god bytur. For det første var jeg ikke fuld nok til at skide hul i de andre, og samtidig var jeg ikke ædru nok til at synes det var sjovt, at de andre var åndssvage af druk. Forbandet være min alkoholtolerance.
Men det blev alligevel en oplevelse. Efter at have forladt Cafe Rex, hvor vi ikke kunne få en øl uden at vente på den, og hvor min paranoia slog ind, fordi jeg sidste gang, jeg var på dette 'last call' af et sted, endte med at have sex med en semistamgæst, jeg i den grad ikke havde og har lyst til at møde igen, tog jeg en taxa.
Ryger du? - Sagde chaufføren til mig, efter han havde udvekslet, hvad der for mig virkede som sjofle vittigheder på arabisk med de andre taxidrivers på linjen. Jeg røg og ventede foruroliget på, hvad den tætte og kronragede chauffør ville.
Er du klar over, hvor meget fisse man får? – spurgte han mig…
Hvornår?, spurgte jeg høfligt, fordi jeg kunne fornemme, at han gerne villle fortælle mig det.
Masser. For et par dage siden fik jeg den suttet af en 17-årig, der skulle til Valby…. Og hun så endda godt ud.
Hold da kæft, svarede jeg igen høfligt.
Ja klart. Nu skal du se, sagde han og rullede vinduet ned.
- Skal i med til Amager? råbte han ud af vinduet til to lyshårede piger på vej ned af Kristen Bernikows vej. De svarede ikke…
Det er, fordi det er godt vejr, normalt vil de gøre hvad som helst. Og de betaler endda.
Jeg fik kvalme. Jeg hadede ham, men blev ved med at tale til ham som den joviale idiot, der var satans misundelig på al hans teenagefisse. Jeg ville bare gerne af, men jeg ville også gerne hjem. Og så fik han lov at tale færdig. Han skulle til at købe en SL. Jeg tror det er en Mercedes, men jeg har i virkeligheden ingen anelse. Jeg nikkede indforstået og sagde - lækkert.
Han syntes virkelig, vi var på bølgelængde og begyndte at fortælle mig om sin fortid som gangster, og om hvordan han havde begået kriminalitet, der var så bestialsk, at ikke engang EkstraBladet ville have det på forsiden. Han kunne ikke finde adressen på Amager, og kørte forkert en masse gange. Det blev måske en lille halvtredser oveni. Men det var forholdsvis billigt sluppet. Selvom han elskede at fortælle mig om sine forbrydelser, var han stadig psykopatisk nok til, at jeg ikke ville korrekse ham.

Hvorfor er der ingen bohemer tilbage?
Hvorfor skal man være noget med medier?
Hvorfor går kvinder på barsel?
Hvorfor går mænd på barsel?
Hvorfor er det interessant at se fodbold?
Hvorfor køber mænd pornoblade?
Hvorfor er franske film prætentiøse?
Hvorfor er der ikke flere indere i Danmark?
Hvorfor er der ikke flere danskere i Indien?
Hvorfor gider man værnepligt?
Hvorfor gider man religion?
Hvorfor skal man i fængsel?
Hvorfor er vi ikke klogere?
Hvorfor er vi så kloge?
Hvorfor klumper lande sig sammen?
Hvorfor er vi ligeglade med Afrika?
Hvorfor er vi ikke ligeglade med Amerika?
Hvorfor er jøder automatisk jøder ved fødslen?
Hvorfor er katolikker automatisk katolikker ved fødslen?
Hvorfor har vi tøj på, når det er varmt?
Hvorfor er mennesker forskellige?
Hvorfor er vi ikke mere forskellige?
Hvorfor er kærlighed ikke alle forundt?
Hvorfor er det attraktivt at være hvid i huden, men samtidig solbrændt?
Hvorfor er folk intolerante?
Hvorfor er folk uvidende?
Hvorfor er det ikke alle der ved at en gros er 144?
Hvorfor har vi konger og dronninger?
Hvorfor?

Normalt er der ikke megen chokolade i Burundi. Og godt det samme. Klægt lort er, hvad det er. Næ må jeg be om plutoniumbomber. Det ved man, hvad er, og lortet smelter i munden og ikke i hånden.
Mens han var ude at gå, kom Jeronimus forbi. Han havde ikke noget med, men han dækkede bord alligevel. Så kunne man ikke komme forbi den fæle rotte. Den var vred, for den havde spist et flute. Det er nemlig rigtigt. En flynder. Og hvorfor ikke? Rotter og flyndere er begge med i en eller anden børnebog. Det ville Ib Michael også gerne være, men han må ikke for sin cykel. Den er nemlig blevet stjålet og Ib Michael må ikke være med...

Jeg tager til london. Det er for at blive der, tror jeg. Selvom det ikke altid er godt vejr i England, måske pånær i Torquay, er min livsbane ved at ændre sig. Hvilken fantastisk deroute det ville være at skide hul i journalistikken i absolut sidste time. Men hvorfor ikke forsøge sig med en rolle som litteratbums i Brixton? Det er billigt, fordi det er skidefarligt.
Kan man forestille sig en optimistisk vejrudsigt i Mongoliet. Jeg ved det ikke. Men for at gøre en lang og vanvittig fad historie fyldt med bobler.
Copenhagen Jazzfestival. So long, Amigos. Jeg skal ned og slås med Franco... Jeg skulle hilse fra Sofie...

Det har været en mærkelig uge. Muligvis den mærkeligste siden 2003, hvor jeg gik glip af en landskamp (Det er faktisk sket siden da, men det er ikke så odiøst længere).
Jeg ville gerne redegøre for hændelser, følelser og mængden af genstande, men jeg kan simpelthen ikke. Vi er lige skiftet til mandag, og jeg er vendt hjem fra en opslidende weekend, der blandt andet har bragt mig fra Århus over København til Tisvilde og derfra videre til Frederiksværk, Grindsted guddødemig og Vejle. I fjernsynet svanser semikendte danskere rundt med opsat hår og pallietter, (hvor jeg dog savner BBC) og jeg er nærmest panisk angst for at lave kommafejl, fordi jeg nu kender en sprogpedant, der er værre end både mig og Lasse Rimmer.
Her er kedeligt på Talerøret. Hvis i lover at vende tilbage, kan i jo læse denne interessante
artikel i mellemtiden...

p.s. Har i øvrigt fået ny mail. redgaard@gmail.com

Viborggade by night. Jeg savner Østerbro... 

The Kristian Morregard på besøg i Århus 

Dette er et udpluk af min ven Kristians præferencer. Mange ting er vi uenige om, men når det kommer til personlig smag, er vi dog milevidt fra hinanden. Nedenfor vil jeg redegøre for Kristians rædselsfulde smag.

• Album: Moby - Play (Dette album er et charmerende, men dog grundlæggende overflødigt arbejde, der samtidig afslører præcis, hvor dobbeltmoralsk den skaldede veganer, Moby - ikke Kristian, er. Midt i al sin politiske korrekthed og påtagede venstrefløjs-idealisme solgte han mere eller mindre samtlige numre på denne plade til storkapitalismens reklameapparat)
  
• Book: Lonely Planet (Med hele verdenslitteraturen at vælge i mellem, tager Kristian en opslagsbog, der nu er overflødiggjort af internettet)
  
• Church: Liverpool Cathedral, England (Har ikke været der)
  
• Deodorant: Davidoff - Cool Water (Man kan alligevel ikke lugte den på grund af hans fedtede hår og hans 10 år gamle slovenske landsholdstrøje)
• European country: Slovenia (Taler for sig selv. Kosmopolitten og globetrotteren TKM vælger Europas svar på Møn.)
  
• Football team: Newcastle United (Dette tumpede ballademagerhold har et hold, der ville koste en 3-4 milliarder i indkøbspris. Alligevel ligger de under hold som Bolton i tabellen)
  
• Girlfriend: Kristina Schmidt :-) (Her kan jeg selvfølgelig ikke kæfte op. Både af frygt for repressalier, og så er hun faktisk et godt scor. Alligevel vil jeg påpege den pubertære smiley, der slet ikke passer sig til Kristians efterhånden modne alder)
  
• Hair shampoo: None (Jævnfør tidligere bemærkning i forbindelse med TKMs yndlingsdeodorant.)
  
• International friend: Ilco Meijer (Sympatisk lille fyr, der dog ikke desto mindre bragte både sit eget og flere sagesløse københavnere i livsfare i forbindelse med nytårsaften 2003.)
  
• Job if not journalist: Project co-ordinator in an org. (Sammen med Mads Harboe ville han løbe nøgen rundt på Balkan og overlade alle de stakkels gymnasieelever i arbejdslejren til sig selv)
  
• Koktail: Pina Colada (Cocktail)
  
• Live concert: Oasis, Italy, 2002 (Kristians blinde kærlighed til disse udbrændte britpoppere er endnu mere ynkelig, når man ved, at den første sang han sætter på til fester, er Toploaders talentløse cover af 'Dancing in the moonlight')
  
• Movie: Gegen die Wand (Against the wall) (Der ved jeg, at han inderst inde ikke kunne bestemme sig mellem Scary Movie 2 eller Løvernes Konge, og som et resultat deraf besluttede sig for at være påtaget finkulturel)
  
• Newcastle United player: Les Ferdinand (Som jo retteligt tilhører Queens Park Rangers fans)
  
• Oasis song: Stop crying your heart out ((Ja. Hvis du vil være så venlig, Liam, dit debile cokevrag)
  
• Political Party: Det Radikale Venstre (Social-Liberal) (Kristian bliver så fornærmet, når man påpeger det besynderlige i, at han stemmer radikalt og samtidig lufter tanker, der sagtens kunne få anerkendende nik ved Pastor Krarups eftermiddagste.)
  
• Quiz: Trivial Pursuit (Hvor Kristian, på trods af en usandsynligt dårlig statistik mod undertegnede, stadig påpeger den ene svineheldige gang, han rent faktisk vandt.)
  
• Religion: None (Scientology. Enneagram-testerne, som snart sagt hele det 'ateistiske' kollektiv på Amager bekender sig til, er opfundet af ingen ringere end alle hjernevaskeres fader L.Ron. Hubbard. Undertegnede oplevede så sent som søndag eftermiddag at blive stoppet af nogle italienske scientologer, der ville underkaste mig en stress-test)
  
• Stadium experience: Man. Utd-Deportivo 2-3, 2001 (Det var faktisk en god kamp)
• Type in the Enneagram: 6 (I følge Kristian betyder det at han er 'skeptisk'... Åbenbart ikke nok til at han har gennemskuet præcis, hvem afsenderen er på denne pseudovidenskab)
  
• Unique Person: Shanta Komar, India (Fascinerende nok har denne for mig komplet ukendte person eet google-hit, og det er TKMs hjemmeside. Nå... Nu har han to...)
  
• Vegetable: Avocado (Sandheden er hvilken som helst grøntsag, der er dybfrossen og smager godt med salt på)
  
• Work camp: Najac, France, 2000 (Her i jubilæumsåret for befrielsen tænker jeg snarere på Theresenstadt eller Auschwitz, når jeg hører ordet... Når man tager højde for TKMs religiøse overbevisning, lyder de meget omtalte 'work-camps' pludselig ikke så uskyldige)
  
• Zoo: Copenhagen Zoo (Det er i hvertfald ikke Comedy Zoo. Som en lille slutbemærkning skal det siges, at Kristian i den grad mangler sans for god humor.)
  

'Han så seksualitet som en nødvendighed. Ikke noget han gad dyrke yderligere. Hver gang han følte sig lysten onanerede han for at tænke på noget andet. Det blev en tvangstanke'.

Dette er en lille sample af historien om Jeronimus Archibald Gottlieb. Mere følger...

At ikke gide en fest!

Det er noget jeg har for vane. Social interaktion fungerer for mig, hvis jeg for alvor investerer hele mit fokus på det. Hvis jeg er i det rette humør kan jeg drive en stemning alene. Hvis ikke, som lige nu, er jeg slet ikke i stand til at se det sjove i folk. Og jeg skal underholde/underholdes.

Kristian og jeg er infantile nok til at synes denne joke er rigtig skæg. Vi var i hvert fald ved at omkomme af grin, da vi hørte den i weekenden.

En kvinde er til gynækologen, der er en af de typer, der taler og taler for at illudere, at det er ganske normalt at blive rodet i understellet af en midaldrende mand.

Han taler og taler og pludselig går der et hornorkester forbi ude på gaden. Hvilket får den ivrigt rablende gynækolog til at kækt at udbryde: Nå så. Nu mangler vi bare øllerne...

(Jeg kan stadig ikke vurdere om det er sjovt. Måske skulle man have været der...)

Een ting har jeg lært i min omgang med kvinder. Med alderen har jeg lært nærmest at eliminere den lille trækning, man får i ansigtet, når man har siddet en hel aften og snakket med den mest bedårende lille skabning, og hun så klokken 4 henkastet nævner sin kæreste. Kæresten som hun ellers ikke har omtalt med et ord.
Det er sket for mig så mange gange, at man nu skal se rigtigt godt efter for at se lyset slukke. For det gælder om at opretholde facaden og få afviklet kvinden meget diskret...

Forbrugeroplysning...

'Hvordan kan det være, du ved så meget om fodbold, Mikkel?'
Jo nu skal i høre. Udover at være udstyret med en underligt indrettet hukommelse holder jeg min viden opdateret ved hjælp af udvalgte glimrende hjemmesider. Jeg vil nu rangere de 10 bedste...

1. BBC har en glimrende side, med analyser, kommentarer og fanfora. Meget oplysende.

2. SKY SPORTS har overtaget planetfootball.com, som også er glimrende, men mere ensidig og den har ikke samme omfang.

3. UEFA.com beskæftiger sig med hele fodbold-Europa, og indimellem kan man læse om dansk fodbold. På engelsk!!!

4. onside.dk kender i...

5. Rivals.net er mere af det samme...

6. bold.dk er ikke noget at råbe hurra for, men de er flittige med at oversætte telegrammerne. Meget overskuelig og med statistik til gengæld.

7. soccernet.com er amerikansk drevet, men ikke helt ueffen...

8. The Guardian er en af de bedste hjemmesider på nettet, og selvom fodbold ikke er deres højeste prioritet, bringer de nogle meget læseværdige analyser.

9. Playerwatch ingen selvstændige nyheder, men google.com for den ivrige fodboldlæser.

10. Gli Azurri. En lille og tarveligt udseende hjemmeside, men tilgæld handler den om Serie A. For dem der ikke taler italiensk.

Sport i ligestillingens navn!

Jeg har længe undret mig over kvindehåndboldens berettigelse. På Tv vel at mærke. Hvad jyske lesbiske piger bruger deres fritid på rager ikke mig.
Nu står det krystalklart for mig. Endelig.
Det er ikke fordi sportsredaktionerne landet over har lyst til at vise dette lidet udbredte, dansk opfundne og dybt overflødige boldspil. Kvindehåndbold er udelukkende et nødvendigt onde. De (Morten pigmentfejl og co.) bliver simpelthen nødt til at vise noget sport med kvinder. Det er ligestilling.
Kvinderådet, Trille og alle deres rabiate kumpaner ville flippe lodret, hvis ikke det svage køn (og det er den korrekte betegnelse i denne sammenhæng) får lov at vise, at de sandelig også kan.
Det der med at sport handler om tvekamp mellem de stærkeste og ypperste, er jo noget fis i denne kontekst. Kvindehåndbold og enhver anden kvindesport er i berettigelse på tv-skærmen at sammenligne med handicapsport. Det er vældigt sympatisk, at det findes, men det er ikke meningen, at alle skal trækkes med det...
At der er så mange, der ser lortet, er et resultat af lige dele indoktrinering og autoritetstro...

Er han verdens dårligste taber?

Dette er direkte henvendt til Viktor Justsjenko, den tabende part i det netop 'overståede' ukrainske præsidentvalg: Så giv dog op, Viktor. Du stillede op til valg i en tidligere sovjetrepublik, og sagde du holdt med Amerika... Hvor dum er man så? Der er jo ingen tvivl om, at du sikkert er mindst lige så kvalificeret som ham den anden idiot, men du må da forvente en vis 'usikkerhed' i et land, hvor den førende fodboldklub tilbyder dommeren en minkpels før en kamp mod AaB i kvalifikationen til Champions League. Dinamo Kiev tævede AaB, men følte alligevel, at dommeren jo lige skulle smøres lidt. Det blev opdaget, og de blev smidt ud af turneringen, men det giver stadig en kraftig indikation af, at der her er tale om et land, hvor korruption er en folkesport. Samtidig er din modkandidat systemets mand og holder med jeres russiske storebror. Så skid hul i, at internationale valgobservatører kan rapportere om svindel. Du vinder ikke alligevel, uanset hvor mange mennesker du får til at vade rundt med orange halstørklæder i Kiev og omegn. Og nu opfordrer du til generalstrejke. Det er kun en god idé, hvis du ejer en gærfabrik.
Stop nu, Viktor. Ellers er du bare verdens dårligste taber. Du har selvfølgelig fået flest stemmer, men DU HAR TABT...

Det er sgu meget spas. Det er lige som USA...

Her på dette besynderlige digitale forum, hvor læserne kan tælles på en hånd, er der rent faktisk optræk til noget stort. Jeg ved, det ikke er noget i er vant til, kære læsere, men ikke desto mindre vil jeg søsætte et projekt. Kenneth og jeg arbejder på et projekt, der vil løfte os ud af middelmådigheden. I skal snart få se, hvad det er....

Tab 50 kg. på et halvt år!!!

Arne Astrup har gjort det, flæskebjerget Dr. Phil har gjort det, og nu er Rødgaard også klar med en revolutionerende vidunderkur.
Du kan hvis du følger mit banebrydende slanketip tabe adskillige kg på meget kort tid.
Der er visse bivirkninger forbundet med metoden, men sådan må det nødvendigvis være, hvis man vil tage den lette vej til en slankere skikkelse.

DRIK KAFFE NÅR DU ER SULTEN!!!

Så let er det. Jeg startede i morges, og jeg kan allerede mærke effekterne. Jeg har drukket, hvad der svarer til 10 kopper kaffe i løbet i dagen. Det har jeg suppleret med et æble. Og jeg føler mig allerede lettere. Og jeg er ikke sulten.
Jeg er ret træt til gengæld, og jeg kan mærke en begyndende hovedpine. Jeg har også lidt ondt i maven, og jeg føler mig generelt lidt slap, men det virker...

Smag?

Min gode ven Kristian har dårlig smag.

Oppfeldt løsladt

Ok. Han er skyldig. Men… Flemming fra Farum vidste simpelthen ikke at drengen var under 15, for det havde knægten selv skrevet på chatten, at han var, oplyser Oppfeldts advokat til Ritzau.
”Jeg er ikke til fyre under 15,” skulle han angiveligt have sagt. Fy for fanden!

Royal League - Træning eller opgør med myterne?

Nordmændene har Nordens stærkeste hold, men ellers er fodbolden kendetegnet ved en midtbane, der ikke rører bolden, men bare ser bolden flyve højt højt oppe over de frosne græsplæner. Forsvarerne er store, skæggede og kluntede muskelbundter, og angriberne træner hovedspillet ved at heade mursten ud af stadion.

Svenskerne har traditionerne, men er faldet grundigt bagud. De spiller hovsafodbold, hvor det er dem, der kan løbe hurtigst, der vinder. De har langt hår og masser af brasilianere.

Danskerne spiller lækker teknisk fodbold, som bare overhovedet ikke minder om det norske kick and rush. Individualisterne brillierer, men de kan til gengæld ikke score om der så var frit mål i en halvleg.

Hænger det sådan sammen? Jeg glæder mig faktisk til en gang for alle at se den direkte styrkeprøve.

Stakkels piger. De er født ind i det helvede... 

Eftermæle eller ingen hensyn.

Bush jr. vandt. Røv og nøgler.
Nu er spørgsmålet så om han bliver mere farlig, fordi han ikke behøver at tage hensyn til sin popularitet blandt vælgerne, eller bliver han mindre farlig, fordi han vil skabe et gunstigt eftermæle.
Jeg er bange for, at det bliver det første. I Bush's verden er han en 'krigspræsident'. Det vil sige, at det største og bedste aftryk på verden han mener at have sat er, at han har 'befriet det irakiske folk' og gjort et stort arbejde for at eliminere terrortruslen.
Der tager han jo desværre bare fejl. Det er ikke bare resten af den vestlige verden, der tager afstand fra mandens afstumpede menneskesyn og vanvittige wildwest-revolver-mentalitet. USA er mere hadet end nogensinde i hele verden (undtaget Israel, forstås) og da ikke mindst i de arabiske lande.
Derfor er USA langt mere oplagt mål for terror nu. Og med USA hører landets allierede, og det har vores latterlige regering jo sørget for, at vi er. Alierede i krig.
Vi slap ikke af med George, og vi kunne ikke gøre noget ved det. Anders Fogh, Per Stig og nazi-Pia kan vi rent faktisk tage stilling til...

Der går rygter om et folketingsvalg allerede den 11. januar...

Og helt ærligt kunne Demokraterne godt have gjort sig lidt mere umage... Her er de håbefulde for snart længe siden...  

Skuffelse…

… over amerikanerne. Skuffelse på vegne af os andre.
The Promised Land?! God’s Own Country?!?
Det er jo spørgsmålet. Bush og Co. påberåber sig rollen som forkæmper for frihed, lighed og retfærdighed. De vil sprede de sande amerikanske værdier. Jeg skal fandeme ikke nyde noget.
Hvorfor skal nogen ønske sig den utrolige mangel på tolerance, den formørkede og enfoldige selvtilstrækkelighed, den religiøse fanatisme der findes i de befolkningsgrupper Bush rekrutterer en stor del af sine vælgere fra. Og i øvrigt selv repræsenterer.
Herhjemme har jeg store problemer med ikke at dømme folk, der bekender sig til Dansk Folkeparti. Jeg kan ikke acceptere deres synspunkter og menneskesyn. Det drejer sig dog ’kun’ om 12 % af vores lille navlebeskuende og forkælede befolkning.
51 % af de amerikanske vælgere har valgt at sætte deres lid til George Bush. Og nu er det ’four more years’.
Det er ikke til at holde ud at tænke på.

Empiri

Thomas Thestrup har langt om længe opdateret sin
hjemmeside.

Kenneth (det er ham på billedet) og Sigrid holder housewarming i aften. 

Her er han. The Kristian Morregard. 

Her er hun. Tina Dickow. 

Comedy-smagsdommeri

I forlængelse af at TKM på sin spritnye hjemmeside har placeret Drengene fra Angora på sin ’not-liste’, (hvilket jeg for øvrigt er delvist enig i) må jeg bringe en anden og meget større trussel for den danske kvalitetsopfattelse på banen. Jan Elhøj har helt uforståeligt fået succes med sit pubertære, fækalieslikkende, fordummende, og afsindigt umorsomme bud på dansk comedy.Engang på vej hjem fra et interview på Sydsjælland diskuterede jeg comedy med fotograf-Niels i bilen. Jeg fik forklaret ham de basale ting, som at Rimmer, Dorset og Eskelund er landets bedste impro-komikere, at Gintberg er satiriker, mere end han er komiker, og at The Office er skide skægt, da han slog fast, at han synes, at Jan Elhøj er landets sjoveste mand. Det udviklede sig til en heftig diskussion kære læsere, det var ikke kønt. Jeg gav udtryk for, at jeg syntes, at det han havde bidraget med kun kunne beskrives med ovenstående adjektiver plus en del mindre stuerene. Niels’ argument var, at han ikke tager sig selv så seriøst og er en ganske almindelig fyr. Jeg er tilbøjelig til at give ham ret i den påstand, men hvad hjælper det, når manden er totalt talentløs. Elhøj er i øvrigt snart aktuel med one-manshowet Født til at støde. Nu har i fået min anbefaling.

Jamen…

… hvorfor er Tina Dickow ikke en større stjerne? Jeg omtalte hende i forbindelse med Steppeulven tidligere på året, men det er først på det seneste, jeg rigtigt har sat mig ind i fænomenet. René Fredensborg har omtalt hende som 'Danmarks måske bedste sangskriver', og jeg er nu usikker på, om han ikke har ret. Hendes sange er smukke, hun synger fantastisk og så gør det jo ikke noget, at hendes forældre har leveret ganske fremragende gener, der har resulteret i, at hun virker særdeles appellerende på heteroseksuelle mænd.

morregard.com

Kristian har fået en hjemmeting. Han kommer fra Vejle, og det gør, at han vist ikke helt kan lade være med at vise familien, hunden, kæresten, selvportrættet på stranden og sine grimme venner frem. Jeg er en af de grimme venner, og hans hjemmeside er meget mere sofistikeret end denne latterlige undskyldning, derfor den lidt farvede bedømmelse. Så… Det er en glimrende side og et besøg værd.

Oppfeldt

Nu skal vi jo lige finde ud af om manden er skyldig, men det er der jo meget der tyder på. Det er pisseforfærdeligt og bla bla.
Det jeg egentlig synes er besynderligt, er at alle valgforskere og diverse eksperter nu udtaler, at ’sagen er så tragisk og så usædvanlig, at befolkningen ikke vil blande den sammen med politik’. Hvorfor?
Hvorfor er Venstre så enestående gode til at skøjte over alle de skandaler, der af en eller anden grund følger partiet.
Anders Møller, lureren fra Køge blev dømt for sexchikane = Venstres rygte intakt.
Peter Brixtoftes vanvittige luftkastel, der i lang tid af Venstre og Anders Fogh blev fremhævet som et mønstereksempel på visionær venstrepolitik = Venstres rygte intakt. Det gik kun ud over CD.
Flemming Oppfeldt mistænkt for FLERE tilfælde af pædofili = Venstres rygte intakt.
Socialdemokraten Jakob Buksti kørte for stærkt på motorvejen, og Socialdemokraterne fik alvorlige ridser i lakken. Hvorfor? Primært fordi han var trafikordfører. Flemming Oppfeldt mistænkt for flere tilfælde af pædofili, men det går ikke ud over partiet. Og han var SOCIALORDFØRER.

Kunsten at skrive en festsang på fem minutter

I min mors familie er familiefesterne ofte et påskud for at lufte den indre Benny Andersen. Jeg har endnu ikke oplevet en fest i min mors fynske bagland, hvor der er blevet begået under fem mesterværker uden rim og rytme. Det er vel overflødigt at sige, at man har samlet et par tricks op hen ad vejen….

Lejlighedssangen til min fødselsdag

Melodi: Jeg ved en lærkerede

Velkommen til mit hummer
Så dejligt at i kom
Ja, luften er lidt lummer
Men værsgo drik lidt rom

Det’ ikke noget stort sted
Det er lidt noget lort
Men i har taget vin med
Det sku i ik ha gjort

Men der er plads til alle
Og det kan kun bli skæg
Hvis Holm rykker en balle
Og banker ned min væg

Tilde kommer og fester
Og med sig har hun Stein
Hvor er der mange gæster
Heldigt han er så klejn

Hej Thomas og Kirstine
Kom i nu bare ind
I er så mægtigt fine
Og find en ledig pind

I dag er Kenneth single
Han mangler jo sin tøs
Men den er helt i vinkel
Så kan han slå sig løs

Og Made kommer osse
Mens først klokken halv ti
Han ter sig som en tosse
Det kan vi så godt li

Kristian har slået hodet
Kristina støtter ham
Han lå på gaden og rodet
Han blev sgu kørt ned – Slam

Lige fra Kirsteinsgade
Stina og Benjamin
De laver god ballade
Og drikker billig vin

Det rimer på testikel
Er det et lorterim?
Nej, det er bare Mikkel
Og Mikkel sniffer lim

Det var et dejligt party
Med druk og grin og rock
Vi var jo lidt uartig’
Nu har jeg rimet nok

Jeg har altid villet være forfatter. Da jeg var 9-10 år gammel, skrev jeg en fortsættelse til Enid Blytons ’De fem’ bøger på den rejseskrivemaskine, jeg havde fået til jul. Jeg kunne bedre lide Dick end Julian, og jeg var egentlig ret træt af både Anne og George, så derfor handlede den mest om Dick og hunden Tim.
Den rejseskrivemaskine var jeg glad for. Jeg skrev et anonymt brev om mine klassekammerater Mikkel Hartmann, Jette og Made og deres komplicerede menage a trois og lagde den i Hartmanns taske. Jeg frydede mig over min enestående evne for intriger, indtil jeg blev afsløret som rænkesmeden. Min fejl var, at jeg, som min mor havde lært mig, havde skrevet afsender på brevet (og det er ikke engang løgn!!!).
Et par kluntede romanforsøg senere var farvebåndet udtjent, og jeg kunne ikke finde ud af at skifte skidtet. Herefter samlede skrivemaskinen støv et par år, og computeren begyndte at vinde indpas. Jeg fik lov at låne en Macintosh af min far. Han kunne godt se entusiasmen hos knægten, der læste en bog om dagen og erklærede, at fremtidsdrømmen var et omfattende forfatterskab og en deltidsstilling som cykelsmed. (Jeg cyklede gennem Tisvilde Hegn, når jeg skulle til over til min far i Frederiksværk, og det lykkedes mig hver eneste gang at punktere midt i skoven.) På den computer skrev jeg utallige romanudkast, som regel et direkte plagiat af den sidste bog jeg havde læst eller kærlighedshistorier med rollerne besat af mig og Mette, som tidligere er nævnt her på siden.
Jeg læste aviser og drak kaffe i en meget ung alder. Derfor var det oplagt, at journalist var det, jeg skulle være, når jeg blev voksen engang. Selvfølgelig med en sidebeskæftigelse som bestseller-forfatter. At skrive faldt mig naturligt. Mit ordforråd var enormt for en 14-årig, fordi jeg havde læst så latterligt mange bøger, straks fra jeg lærte at læse et par måneder inde i første klasse. Da jeg flyttede for et par år siden, fandt jeg mellem atletikmærker, karakterbøger og gamle blækregninger et julekort fra min klasselærer Kirsten Otto dateret julen 1988: ’Kære Mikkel. Du fik jo hurtigt lært at læse og stave, så nu ved du nok, hvad du skal lave’. Gad vide om hun lever endnu?
Problemet med at have et stort ordforråd som gammelklog teenager var, at jeg kun havde set alle de skaldede ord på tekst. Når jeg så forsøgte at dupere min far, udtalte jeg ordene som Jan Mølby udtaler navnene på kontinentale fodboldspillere, hvilket min far trods sin pædagogiske skolelærer-uddannelse morede sig højlydt over. Det sårede naturligvis mit skrøbelige pubertets-ego.
Da jeg havde klunset mig gennem gymnasiet med en absolut minimumsindsats, var mine ambitioner en anelse mere diffuse, og efter halvandet sabbatår var det egentlig lidt tilfældigt, at jeg tilmeldte mig optagelsesprøven på Danmarks Journalisthøjskole. Egentlig havde jeg tænkt mig at læse statskundskab, men jeg tog alligevel til Århus og blev optaget. Nu sidder jeg her i min lejlighed på Østerbro på sjette semester i de sidste måneder af min praktik på Urban. Sonny Rollins blæser i sin tenorsax, og jeg ryger smøger.
Jeg skriver jo hele tiden, men til avisen og ikke for min fornøjelses skyld. På skrivebordet på min computer ligger otte dokumenter, med det der skulle være århundredets danske roman, men ikke er andet end otte blanke word-dokumenter med titlerne roman 1 – 8. For nylig satte jeg mig for at skrive et pilotafsnit til en sitcom, men kom ikke længere end til at finde ud af, at handlingen skulle finde sted på en tankstation.
Det ser altså sløjt ud med mit forfatterskab. Jeg bliver ved med at sige til mig selv, ’at der bare skal hul på bylden’, men det er fandeme en byld af hærdet kernelæder.

Den skulle se så smart, fancy og dandy ud denne blog, men det lykkedes mig kun at smadre mit eget hårde arbejde. Jeg er et teknisk analfabet. Det tog mig flere uger at nørkle det latterlige kommentarsystem på plads, og jeg nåede at få tre kommentarer (foruden mine egne) før jeg, i et usædvanligt æstetik-attack, besluttede mig for at ændre denne blogs udseende. Nu har talerøret en pæn farve, men der er ingen sjove gadgets eller links. Fremover er der kun énvejskommunikation på denne side.