I en dansktime i 3. klasse kom det første gang til udtryk, at Jeronimus Archibald Gottlieb havde eller ville få et besynderligt forhold til sin egen og andres seksualitet. Hans chokerede klasselærer havde kaldt ham frivol. Det var først da han kom hjem og slog det op at han forstod at det betød sjofel. Hvis man spørger ham i dag 20 år senere ved han ikke hvordan han havde været frivol, men sikkert er det at hans forhold til kønslivet forandrede sig den dag. År før han overhovedet kom i puberteten.
Han havde nemlig ikke noget udtalt ønske om at blive kendt som ’ham den frivole’ og derfor begyndte han en indædt kamp mod ethvert udtryk for fraternisering mellem kønnene.
Han var i det hele taget en underlig dreng. Hvis en klassekammerat sagde et frækt ord, og det var mange ord, der i lille Jeronimus’ ører var frækt, fik han enten en direkte reprimande eller også løb Jeronimus op til den efterhånden noget fortvivlede skoleinspektør og indberettede misdæderen. Hvis klassekammeraten havde sagt noget helt forfærdeligt, p-ordet for eksempel, skete det at Jeronimus skrev et langt brev til de ulykkelige forældre.