Ja ja, i er ikke sådan til at snyde. Rødgaard lavede et par fuck-ups i sine anmeldelser. Tro ikke han ikke selv har set dem. Først og fremmest er der et fuldstændigt misvisende verbum i slutningen. 'Hvor de begge nøjes med højre hånd.' Det referer selvfølgelig til Søren Ulrich Thomsens udmærkede billede med fadosangerne. Men det kan læses forkert. Fuck-up.
I journalistik skal menigmand også være med.

I den anden, den om 'Forførelsen', er det ret tydeligt, at Rødgaard var træt af at skrive til slut. Slutningen er påklistret. Fuck-up...

Nå men det er i vel ligeglade med, (det er egentlig lidt sørgeligt, at Talerøret ikke er mere læst end, at Rødgaard overvejer at skrivere læsere i ental). Nevermind var der engang en depressiv amerikaner, der kaldte en cd-plade...

To ting.

Det er valgaften i Tyskland og Rødgaard er bekymret. Det ser ud til, at de borgerlige vinder, men det er ikke Frau Merkel, der generer mig. Ikke alle lande kan være lige så fornuftige som nordmændene. (Det føles helt sært at skrive den sætning).
Nej, det der bekymrer undertegnede ordoverforbruger er det faktum, at en række kvindesagsorganisationer in Deutschland har agiteret for, at man burde stemme på Merkel fordi hun er kvinde. Ikke et ord om hendes politik. Og så er vi tilbage til det vidunderligt destruktive emne, som Rødgaard har så dårlige erfaringer med på trods af, at Rødgaard er feminist. En erklæret, men dog temmelig passiv en af slagsen. Disse kvinder mener altså, at man skal skide hul i om kandidaten er den bedst egnede, fordi det ville være et stort skridt for ligestillingen.
Åh, hvor Rødgaard ikke håber, det bliver ris til deres egne popoer...
Nå op i røven. Der er Desperate Housewives, og ja Rødgaard har også set Sleepless in Seattle...

Nå, Rødgaard er feminin nok til, at han kan multitaske.
Der var jo en ting til.
TV2 sendte Sleepers igen. Den der udmærkede, men ikke storslåede film, om de der unger fra Hells Kitchen, der ryger på drengehjem og bliver mishandlet af Kevin Bacon.
I har set filmen. Hvis ikke skal den nok komme på en eller anden kanal om et par måneder.
Det som Rødgaard vil frem til, er at han er helt tosset med epiloger. Uanset i hvilken sammenhæng. Det er så vidunderligt simpelt. Man bruger to timer på at stampe rundt i detaljer og storylines og what have you. Og så runder man det hele af med to linjers koncentreret fremtid...
Nogen gange kunne man ønske sig at stoppe handlingen lige NU. Og så bare få et resumé af de 40-60 år, man forhåbentlig har tilbage...