Tuesday, April 12, 2005

Dette er et udpluk af min ven Kristians præferencer. Mange ting er vi uenige om, men når det kommer til personlig smag, er vi dog milevidt fra hinanden. Nedenfor vil jeg redegøre for Kristians rædselsfulde smag.

  • Album: Moby - Play (Dette album er et charmerende, men dog grundlæggende overflødigt arbejde, der samtidig afslører præcis, hvor dobbeltmoralsk den skaldede veganer, Moby - ikke Kristian, er. Midt i al sin politiske korrekthed og påtagede venstrefløjs-idealisme solgte han mere eller mindre samtlige numre på denne plade til storkapitalismens reklameapparat)
  • Book: Lonely Planet (Med hele verdenslitteraturen at vælge i mellem, tager Kristian en opslagsbog, der nu er overflødiggjort af internettet)
  • Church: Liverpool Cathedral, England (Har ikke været der)
  • Deodorant: Davidoff - Cool Water (Man kan alligevel ikke lugte den på grund af hans fedtede hår og hans 10 år gamle slovenske landsholdstrøje)
  • European country: Slovenia (Taler for sig selv. Kosmopolitten og globetrotteren TKM vælger Europas svar på Møn.)
  • Football team: Newcastle United (Dette tumpede ballademagerhold har et hold, der ville koste en 3-4 milliarder i indkøbspris. Alligevel ligger de under hold som Bolton i tabellen)
  • Girlfriend: Kristina Schmidt :-) (Her kan jeg selvfølgelig ikke kæfte op. Både af frygt for repressalier, og så er hun faktisk et godt scor. Alligevel vil jeg påpege den pubertære smiley, der slet ikke passer sig til Kristians efterhånden modne alder)
  • Hair shampoo: None (Jævnfør tidligere bemærkning i forbindelse med TKMs yndlingsdeodorant.)
  • International friend: Ilco Meijer (Sympatisk lille fyr, der dog ikke desto mindre bragte både sit eget og flere sagesløse københavnere i livsfare i forbindelse med nytårsaften 2003.)
  • Job if not journalist: Project co-ordinator in an org. (Sammen med Mads Harboe ville han løbe nøgen rundt på Balkan og overlade alle de stakkels gymnasieelever i arbejdslejren til sig selv)
  • Koktail: Pina Colada (Cocktail)
  • Live concert: Oasis, Italy, 2002 (Kristians blinde kærlighed til disse udbrændte britpoppere er endnu mere ynkelig, når man ved, at den første sang han sætter på til fester, er Toploaders talentløse cover af 'Dancing in the moonlight')
  • Movie: Gegen die Wand (Against the wall) (Der ved jeg, at han inderst inde ikke kunne bestemme sig mellem Scary Movie 2 eller Løvernes Konge, og som et resultat deraf besluttede sig for at være påtaget finkulturel)
  • Newcastle United player: Les Ferdinand (Som jo retteligt tilhører Queens Park Rangers fans)
  • Oasis song: Stop crying your heart out ((Ja. Hvis du vil være så venlig, Liam, dit debile cokevrag)
  • Political Party: Det Radikale Venstre (Social-Liberal) (Kristian bliver så fornærmet, når man påpeger det besynderlige i, at han stemmer radikalt og samtidig lufter tanker, der sagtens kunne få anerkendende nik ved Pastor Krarups eftermiddagste.)
  • Quiz: Trivial Pursuit (Hvor Kristian, på trods af en usandsynligt dårlig statistik mod undertegnede, stadig påpeger den ene svineheldige gang, han rent faktisk vandt.)
  • Religion: None (Scientology. Enneagram-testerne, som snart sagt hele det 'ateistiske' kollektiv på Amager bekender sig til, er opfundet af ingen ringere end alle hjernevaskeres fader L.Ron. Hubbard. Undertegnede oplevede så sent som søndag eftermiddag at blive stoppet af nogle italienske scientologer, der ville underkaste mig en stress-test)
  • Stadium experience: Man. Utd-Deportivo 2-3, 2001 (Det var faktisk en god kamp)
  • Type in the Enneagram: 6 (I følge Kristian betyder det at han er 'skeptisk'... Åbenbart ikke nok til at han har gennemskuet præcis, hvem afsenderen er på denne pseudovidenskab)
  • Unique Person: Shanta Komar, India (Fascinerende nok har denne for mig komplet ukendte person eet google-hit, og det er TKMs hjemmeside. Nå... Nu har han to...)
  • Vegetable: Avocado (Sandheden er hvilken som helst grøntsag, der er dybfrossen og smager godt med salt på)
  • Work camp: Najac, France, 2000 (Her i jubilæumsåret for befrielsen tænker jeg snarere på Theresenstadt eller Auschwitz, når jeg hører ordet... Når man tager højde for TKMs religiøse overbevisning, lyder de meget omtalte 'work-camps' pludselig ikke så uskyldige)
  • Zoo: Copenhagen Zoo (Det er i hvertfald ikke Comedy Zoo. Som en lille slutbemærkning skal det siges, at Kristian i den grad mangler sans for god humor.)