Een ting har jeg lært i min omgang med kvinder. Med alderen har jeg lært nærmest at eliminere den lille trækning, man får i ansigtet, når man har siddet en hel aften og snakket med den mest bedårende lille skabning, og hun så klokken 4 henkastet nævner sin kæreste. Kæresten som hun ellers ikke har omtalt med et ord.
Det er sket for mig så mange gange, at man nu skal se rigtigt godt efter for at se lyset slukke. For det gælder om at opretholde facaden og få afviklet kvinden meget diskret...