Jeg tager til london. Det er for at blive der, tror jeg. Selvom det ikke altid er godt vejr i England, måske pånær i Torquay, er min livsbane ved at ændre sig. Hvilken fantastisk deroute det ville være at skide hul i journalistikken i absolut sidste time. Men hvorfor ikke forsøge sig med en rolle som litteratbums i Brixton? Det er billigt, fordi det er skidefarligt.
Kan man forestille sig en optimistisk vejrudsigt i Mongoliet. Jeg ved det ikke. Men for at gøre en lang og vanvittig fad historie fyldt med bobler.
Copenhagen Jazzfestival. So long, Amigos. Jeg skal ned og slås med Franco... Jeg skulle hilse fra Sofie...