Jeronimus Archibald Gottlieb!
(Del 1)

Man skulle tro at Jeronimus Archibald Gottlieb var bitter. For der var faktisk en overordentlig masse han kunne være bitter og vred over i øjeblikket. Først og fremmest havde han netop måttet opgive at få alle de penge tilbage, som hans eks-kæreste havde stjålet da hun forlod ham til fordel for en anden. Det var så vidt Jeronimus Archibald Gottlieb vidste en idiot af en latterlig jurastuderende, der havde kneppet hende gennem længere tid og han havde åbenbart været så god til det at hun havde tømt deres fælleskonto og flyttet ind i jurafyrens lejlighed med udsigt over Sortedammen. Pengene, fortalte en af hendes medfølende veninder ham, var gået til en sofatrekant i ægte læder, der havde været så stor at hende og jurafyren måtte hejse den op gennem vinduet.
Men Jeronimus Archibald Gottlieb blev ikke bitter. Han accepterede nederlaget og de tabte spareskillinger, og selv alle de andre ulykker, der så ud til at ramle ned over ham kunne ikke rokke ved hans sindstilstand. Han kunne da godt se at han burde hidse sig op over at hans ven Jonas spildte en cola ned i den bærbare og at at han burde være pisseirriteret over den helt nye citybike var blevet stjålet fra cykelkælderen. Men Jeronimus Archibald Gottlieb var glad. Pisseglad!
Samme dag hvor det hele for alvor begyndte at ramle sammen fik Jeronimus et brev. En lille hvid kuvert uden afsenderadresse og stemplet med et postnummer han ikke kendte.
I kuverten lå en krøllet lille seddel, med en besked, der skulle ændre Jeronimus Archibald Gottliebs 28-årige liv for altid. Det lyder så dramatisk, men sådan havde han det i hvert fald da han læste beskeden.
”Jeg kommer. Giv mig to uger, så har jeg ordnet det hele. Jeg glæder mig”


Jeronimus Archibald Gottlieb!
(Del 2)

Det var ikke fordi han ikke havde lyst til at fortælle sine undrende venner præcis hvorfor han var så helt enestående fjolleekstatisk, men det her var hans eget. Der var nu 11 dage til hun kom. Efter at han havde ventet siden før han fik hår på den, og hun havde skrevet at hun glædede sig. Hun glædede sig til at komme. Hen til ham. Det var fandeme svært at tro på.