Det var egentlig ikke nogen særlig god bytur. For det første var jeg ikke fuld nok til at skide hul i de andre, og samtidig var jeg ikke ædru nok til at synes det var sjovt, at de andre var åndssvage af druk. Forbandet være min alkoholtolerance.
Men det blev alligevel en oplevelse. Efter at have forladt Cafe Rex, hvor vi ikke kunne få en øl uden at vente på den, og hvor min paranoia slog ind, fordi jeg sidste gang, jeg var på dette 'last call' af et sted, endte med at have sex med en semistamgæst, jeg i den grad ikke havde og har lyst til at møde igen, tog jeg en taxa.
Ryger du? - Sagde chaufføren til mig, efter han havde udvekslet, hvad der for mig virkede som sjofle vittigheder på arabisk med de andre taxidrivers på linjen. Jeg røg og ventede foruroliget på, hvad den tætte og kronragede chauffør ville.
Er du klar over, hvor meget fisse man får? – spurgte han mig…
Hvornår?, spurgte jeg høfligt, fordi jeg kunne fornemme, at han gerne villle fortælle mig det.
Masser. For et par dage siden fik jeg den suttet af en 17-årig, der skulle til Valby…. Og hun så endda godt ud.
Hold da kæft, svarede jeg igen høfligt.
Ja klart. Nu skal du se, sagde han og rullede vinduet ned.
- Skal i med til Amager? råbte han ud af vinduet til to lyshårede piger på vej ned af Kristen Bernikows vej. De svarede ikke…
Det er, fordi det er godt vejr, normalt vil de gøre hvad som helst. Og de betaler endda.
Jeg fik kvalme. Jeg hadede ham, men blev ved med at tale til ham som den joviale idiot, der var satans misundelig på al hans teenagefisse. Jeg ville bare gerne af, men jeg ville også gerne hjem. Og så fik han lov at tale færdig. Han skulle til at købe en SL. Jeg tror det er en Mercedes, men jeg har i virkeligheden ingen anelse. Jeg nikkede indforstået og sagde - lækkert.
Han syntes virkelig, vi var på bølgelængde og begyndte at fortælle mig om sin fortid som gangster, og om hvordan han havde begået kriminalitet, der var så bestialsk, at ikke engang EkstraBladet ville have det på forsiden. Han kunne ikke finde adressen på Amager, og kørte forkert en masse gange. Det blev måske en lille halvtredser oveni. Men det var forholdsvis billigt sluppet. Selvom han elskede at fortælle mig om sine forbrydelser, var han stadig psykopatisk nok til, at jeg ikke ville korrekse ham.
No comments:
Post a Comment