Thursday, April 27, 2006

Månedens mand.

April 2006.

Thomas Thestrup har mange kvaliteter, som Rødgaard respekterer og beundrer. Jeg har kendt ham fra han var en lattermild gut på halvanden meter, og troede egentlig jeg kendte ham ret godt. Men han overrasker stadig. På baggrund af netop indhentede oplysninger, som endnu ikke er parat til offentliggørelse er TT en klar vinder af denne måneds coolness-award...

Tillykke. Et brev grøn the med pebermyntesmag vil blive sendt til vinderen...



 Posted by Picasa
Hej!

Snazzy design, ikke sandt?
Man skulle tro, jeg var pro...
Som i måske husker, blev der på det gamle talerør (good riddance i øvrigt) afholdt en afstemning om indholdet. Det blev en overvældende sejr til nøgenbilleder af Søren Espersen fra Dansk Folkeparti, men da talerøret ikke er i besiddelse af nogen, måtte redaktionen desværre skuffe vores store kvindelige og homoseksuelle segment.
Det var noget af en fuser. Et nyrestød for jeres forhåbninger. Sorry...
Nå, men nu...
Jeg surfede tilfældigt rundt på nettet og snublede?!? over denne side. Og indehaveren af denne intimiderende konkurrent havde en brevkasse. Og så tænkte jeg ved mig selv: Mikkel, din lusede amatør-mo-fo!!! Hvorfor har du ikke fundet på denne super idè???.

Det er alle tiders mulighed. Talerøret er fra nu af interaktivt, og som resten af pressen siger jeg nu: Public journalism!!! Det er vejen frem.

Spørgsmål og foreslag. Direkte ned i kommentarfeltet og så vil faster Rødgaard trække på sine rige erfaringer. Og råde jer til at undgå diskussioner om friværdi, tage HIV-tests, til at gå mere ud på Kastellet, ja snart sagt whatever passer ind i lige netop jeres kontekst. Det bliver så godt. Uh, hvor skal vi blive klogere på livet og hinanden...

Monday, April 24, 2006

Oh my God. Det har været like pisse-hektisk. Så derfor lukkede redaktionen bag dette altruistiske web-overflødighedshorn. Det har Rødgaard været møg-utilfreds med, men som den folkesocialist han nu er, respekterer han selvfølgelig en rask arbejdsnedlæggelse.
Happy days. Vi er tilbage in business, og efter at have gennemgået planerne for de næste par uger er det med enorm optimisme og begejstring for fremtiden, at Rødgaard siger: Hey og velkommen tilbage.
Rødgaard har lige læst korrektur på vor topreporter Mikkels seneste udkast til et indlæg og tillad mig at sige: by George, hvor er det godt. I vil grine, og i vil græde. I vil (endnu engang) tænke: 'Hvor er det dog et vidunderligt medie, det hersens internet. Når vi, ganske free of charge, kan opleve så vidunderlig læsning og sansestimulerende ordgøgl, er vi dog inderligt lykkelige for vores bredbåndsopkobling'.

Slutteligt, mes amis, op i nummeren med klima, konflikter og klamme problemer, TALERØRET er BACK, og overflødiggører al aktivitet væk fra computeren.

Sincerely yours

Ansvarshavende chefdespot
RØDGAARD

Wednesday, March 15, 2006

Jeg søger job som socialreporter på Kristeligt Dagblad. Og nu kommer der Crossing Jordan... Så nu skriver jeg ikke mere på min ansøgning før i morgen...
Tillykke til Benjamin.
Og til mig og mine frustrerede medjunkier. Det er jo ingen hemmelighed, at vores fatalistiske, selvdestruktive og politisk ukorrekte vane gør os til mere interessante, mere charmerende og grundlæggende menneskelige mennesker, men måske skulle vi regne på smøgerne...

Tuesday, March 14, 2006

Jeg troede fejlagtigt, at jeg kunne alt da jeg var yngre. Blandt andet var jeg overbevist om, at jeg var en genial interviewer. Har netop fundet dette bevis på, at det var en fed løgn. Og jeg gad ikke finde en fremmed, så jeg ringede til Kenneth...



Interview med Kenneth Hansen, 20 årig medarbejder på en netcafé.

Forud for dette er gået nogle spørgsmål om, hvor længe han har arbejdet der, hvad han laver osv.



IW: Hvorfor arbejder du i en netcafé?

IP: Jamen øøh, jeg stod og manglede nogle penge og så så jeg en annonce i avisen, og øhh, så tænkte jeg at det var lidt anderledes….

IW: Hvordan anderledes?

IP: Altså sådan anderledes end i Netto og sådan noget… Altså sidde ved kassen…

IW: Er du selv interesseret i computer og sådan noget?

IP: Altså det er jo nok øhh. Men de fleste kommer herind for at spille spil og det gider jeg ikke rigtig…


IW: Hvordan øøh servicerer du kunderne når du ikke ved noget om spillene?


IP: Det er ikke så svært, jeg er jo ret god til computer, og der er ikke ret mange der ikke kan…

IW: Er dit arbejde på netcafèen det eneste du laver?

IP: Ja sådan lige pt.

IW: Hvad lavede du før?

IP: Jeg er lige blevet færdig med sådan et aftenskole øhh tegnekursus…

IW: Mens du arbejdede her?


IP: Ja jeg arbejder kun tre dage eller sådan noget om ugen…



IW: Øøh ja okay. Jeg tænkte på… Har du nogen uddannelse eller…?

IP: Ja jeg har en gymnasieuddannelse… sproglig gymnasieuddannelse…

IW: Har du tænkt dig at bruge den til noget?

IP: Tjah… jeg overvejer at begynde at læse japansk…


IW: Har du tænkt dig at læse japansk? Så må jeg lige spørge hvorfor? Hvad er så tiltalende ved japansk?

IP: Jeg synes det lyder sjovt. Jeg gør helst ting som jeg synes er sjovt… Jeg synes japansk er sjovt..

IW: Ja, det er jo rigtigt nok… Jeg tænkte på… Kan du godt lide at gøre anderledes ting?


IP: Jaa, jeg vil godt lave noget kreativt… Og leve af det. Imens vil jeg bare lave noget jeg synes er sjovt…


IW: Hvad kunne ”noget kreativt,” f.eks. være?

IP: Det er jo sådan noget som arkitekt eller designer… Det er ikke sikkert jeg kan blive det, og så vil jeg lave noget jeg synes er sjovt… Som f.eks. at læse japansk…

IW: For lige at holde fast i det. Hvad tiltaler dig ved netop japansk?


IP: Nu er jeg jo sådan ret kunst interesseret, og jeg kan godt lide den japanske kunst og… kulturen…. Jeg synes bare det er spændende… og sjovt.


IW: Du siger du er kunstinteresseret og gerne vil lave noget kreativt engang… Hvad laver du i din fritid?


IP: Så tegner jeg ret meget og slapper af, de samme ting jeg gør på arbejdet.


IW: Hvad siger din chef til det?


IP: Det siger han ingenting til, det meste af arbejdet er jo som sagt at vente…Jeg laver lige så meget som de andre…


IW: Ved du øøh, hvad er dine kollegers forhold til computere?


IP: De virker ikke heller ikke særlig engagerede…

IW: Okay, er du blevet mere interesseret i computere?


IP: Nej, snarere tværtimod…

Monday, March 13, 2006

Selv om det ikke er voldsomt stimulerende for krop og sind at være arbejdsløs og doven er der dog også positiver.
Jeg er nu en ivrig tilhænger af tv-serien Crossing Jordan, der sendes på TV Danmark, den eneste kanal stueantennen gider. Problemet er, hvis jeg finder et arbejde, at denne serie bliver sendt på umulige tidspunkter. Men jeg er jo arbejdsløs, så jeg er i stand til at se tv på umulige tidspunkter...

Men den er vældigt anbefalelsesværdig. Specielt, hvis man kan håndtere en afsindig masse døde mennesker...

Saturday, March 11, 2006

Keld Heick med omvendt kasket, Bikstok Røgsystem vinder årets hiphop-album endda helt uden at have lavet et sådant, værten fra MGP vist nok, Johnny Deluxe er næsten lige så pinlige, som de er talentløse, Steffen Brandt og Mew deler de tunge priser imellem sig og one-hit Gavin Degraw spiller nummer nummer 2, der jo så ikke er et hit...

Jo, det var i sandhed amatørismens aften i aftes.

Monday, March 06, 2006

For andet år i træk har jeg ikke set en eneste af de fem nominerede til Bedste film. Og det tror jeg egentlig, jeg vil gøre en indsats for at råde bod på.
Specielt Capote, Good Night and Good Luck og Brokeback Mountain skal jeg se på et eller andet tidspunkt...

Wednesday, March 01, 2006

Nå...

Der har ikke været den store tilbagemelding udover en række udenomserklæringer fra læsere, der undrer sig over Presskorns fascination over emnet.

Ligemeget. Jeg tror moralen i denne historie er: Lad være med at glemme folks fødselsdage. Det gør åbenbart mere ondt, end man skulle tro.

Det er forår...

Tuesday, February 28, 2006

Absolut læseværdigt - Om seksualitet og manglende fødselsdagsopmærksomhed...
I manglen af en fødselsdagshilsen fra det røde svin laver jeg et stykke opsøgende arbejde og skriver derfor, ipso facto, en "rødgaardrelevant", men dog helt sanddru, kommentar på førnævnte herres blog:

På min fornemme London-skole er der en nøjagtig Mikkel-kopi i skikkelse af en walisisk herre. Ligheden starter allerede i navnet, som er 'Mike'. Derudover er Mike ligedan noget lavstammet, og flatterende formuleret, ganske tæt af bygning. Leveringsdygtig i en imponerende mængde af komplet ligegyldig såkaldt almen-viden. IQ på 146.(Mikkel har vist "kun" 144). Ubestemmelig rødtonet hårfarve. Små-alkoholiseret plus andre orale reaktionsformer(rygning etc.). Inkonsistent og nuset påklædning. Det hele lyder jo ligesom vores egen Mikkel, og ja, også med Mike har man fornemmelsen af selve hans legeme er i ganske usoigneret forfatning og han har ofte daggamle, og næsten fedtede, skægstubbe.

Ligheden stopper dog på et væsentligt punkt: Mike er homoseksuel. "I'm ravingly homosexual", med Mike's egne ord.
Mærkværdigt lyder det, at to næsten klonede personer kan differere på et så væsentligt punkt. Sådan tænkte jeg ihvertfald til at begynde med. Lige indtil jeg afsøgte min hukommelse efter minder, der kunne bekræfte homo-erotiske tendenser hos vores egen Mikkel. Og her støder vi faktisk ind i en historie, som efter min allerbedste overbevisning har været for lidt fremme i vores behandling af Mikkels liv:
I folkeskole-idrætundervisningens efterfølgende bad, ca. i perioden hvor pubeshårene var synlige og dog ikke tydelige, skete det ofte at Mikkel fik erektion i badet, omgivet af vi andres purunge nøgne kroppe. Det er rigtig nok. Peter og muligvis også Carsten vil kunne bekræfte dette. Printet i min hukommelse står Mikkels undskylding(Det visuelle indtryk på min indre nethinde er heldigvis mere sløret): "Kender I det ikke? Når det varme vand løber langsomt ned af én bliver man selv varm."

Hvad kan vi slutte af dette? Eller for stille et bedre spørgsmål: Hvad kan vi lære af dette?

Jeg ved det ikke. Men jeg håber at få nogle bud. Enten fra Mikkel selv, eller nogen andre af læsere af denne über-blog.

Mvh. Fødselsdagsbarnet Presskorn
presskorn@hotmail.com

PS - til Mikkel: Hvis det er for grove løjer til bloggen, kan du jo bare slette kommentaren. Jeg mener den ikke ondt og den ej heller som en revance ovenpå den ufine Clements-reference i din Mini-poll. Sande er historierne jo også. Ha' et godt forår....



Jeg vælger at offentliggøre denne den hidtil mest gennemtænkte kommentar til mine udgydelser. Ligesom enhver bør gøre når ens seksualitet bliver diskuteret på internettet.

Allerførst til Presskorn (Made blandt venner) – tillykke med fødselsdagen. Jeg har faktisk så sent som i går, på selve dagen gjort Thomas Thestrup og Christian Andreasen opmærksom på din mærkedag. Samt Mette Freisners og Brian Laudrups. Til forsvar for det Røde Svin vil jeg dog sige, at jeg ikke anede, hvordan man kontakter Made. Det gør jeg så nu.

Og Clements Kjærsgaard-referencen er da ikke udelt kritisk… Men det er vel en fortolkningssag.

Nå, for at vende tilbage til de saftige sager, vi springer let og elegant over Mades flatterende beskrivelse af mit såkaldt fedtede, tætte og lavstammede udseende, så har jeg ligeledes en tåget erindring af præpubertære erektioner i omklædningsrummet. Man forsøger vel at fortrænge den slags pinligheder, men Made (og Peter med for den sags skyld…) har ganske fotografiske hukommelser med hensyn til de tidlige folkeskole år.
Det jeg husker fra dengang var en præpubertær konkurrence ledet af de ældre drenge deriblandt Teis, Mick og Carsten Holm, der handlede om at hænge et vådt håndklæde på stumperne. Jeg har utvivlsomt deltaget, men jeg husker ikke, at jeg med et saligt smil har spankuleret rundt med stiv stump. Men igen, det kan jo være ren fortrængning.

Jeg ved sandelig ikke, hvad man kan lære af denne historie, udover at vi åbenbart var vældigt potente 11-årige. Og at det åbenbart har gjort indtryk på Made.

Jeg er også nysgerrig efter at høre andre konklusioner. Skriv dem i kommentarfeltet, og jeg smider dem op på hovedsiden…

Fortsat god morgen

Mikkel

P.S. Made har ellers allerede i 1.g. 'frikendt' mig for homofile tendenser, fordi jeg angiveligt ryger feminint, og derved ikke overkompenserer. Men der er nye indicier, og det bliver spændende at se, hvordan det ender...
Derudover. Vi er flere, der er på udkig efter en lejlighed til en bedårende ung kvinde. Uanset hvad hun skriver er det specielt klubværelser på Brønderslev-egnen, der har interesse...
Hej! Vi starter igen. Ikke fordi en eller anden idiot ikke gider holde sig væk fra kommentarfeltet, men mere på foranledning af hjemvendte Thomas og Christian, der ikke har været væk.
Det er ganske simpelt stadig for koldt til at besøge folk, så derfor er digital massekommunikation det smarteste.
Jeg begynder at forstå, hvorfor arbejdet betyder så meget for så mange mennesker. Jeg har netop fået officiel status og nu er jeg arbejdsløs. Og det er edderpløkkeme kedeligt. De første to uger lykkedes det mig at bilde mig selv ind at det bare var ferie, men efterhånden er det dødens pølse.

Anyways. Man har jo rigeligt med tid, og hvordan bruger man så al denne tid?
På at lave kaffe. Jeg har lånt min 'regular-coffee-far's' espressomaskine og laver espresso, Latte, Machiatto og cappucino i døgndrift. Det er ved gud en helvedes maskine.

Hvis du kender undertegnede og får lyst til en af Rødgaards delikate kreationer, så kom bare forbi...

Tuesday, February 21, 2006

Jeg kan godt lide kvinder. Flere af dem.

Thursday, February 09, 2006

Ja, der er jo ikke megen aktivitet. Der sker ikke så meget for Rødgaard, så der er ikke meget at fortælle.
Men hvis man vil debattere Muhammed-tegningerne er der international debat på TKMs forum.
Der er markante holdninger, sjove franskmænd, en sjovere hollænder, en af de yngre Nørregaard-brødre og op til flere danskere, der debatterer frem og tilbage. Det er spas.

Wednesday, January 18, 2006

Hvis alt går vel kan de herrer Steengaard og Rødgaard officielt smykke sig med den ubeskyttede titel journalist om mindre end 48 timer. Når (hvis) det lader sig gøre vil Rødgaard nok flotte sig med en kasse øl til et mindre arrangement på Tjørnerækken ved lejlighed. Desuden vil Talerøret sandsynligvis genindtage positionen som nettets absolutte Überblog.

Friday, December 30, 2005

Jeg har ikke rigtig tid til Talerøret. Jeg kunne måske godt finde den, men jeg har ikke rigtig noget på hjerte. Det er kun blevet til små pip for i det mindste at opretholde en eller anden illusion om at det ikke er dødt. Derfor er det fuldt fortjent, når den unavngivne kommentator i kommentarsporet til Rødgaards lille julehilsen kalder mine links for en falliterklæring. Jeg har på fornemmelsen, hvem min bøddel er, men anonymitet er tilladt på Talerøret. Ikke for undertegnede forstås.

Klokken er mange eller også er det meget tidligt om morgenen. Har lige været ude at gå for at samle tankerne om en indledning, der ikke vil falde på plads. Amager er sgu egentlig meget pittoresk i sneen. Men indledningen er der stadig ikke. Slettede en lang dags arbejde for et par timer siden. Min selvkritik er nogle gange irriterende hård.

Jeg holder mig borte fra dette spil. Det er vanvittigt addictive... Men anbefalelsesværdigt.

Saturday, December 24, 2005

I dag er den officielle dag for den mest ekstravagante opvisning i vestlig dekadence. Har netop snakket i telefon med min mor, der netop eksemplificerer dette vanvittige frådseri. Vi skal holde jul fem mennesker, og i den anledning har Fin fremskaffet en gås på 5,8 kg. Det er en stor fugl, men min mor, der ellers er i konstant krise over de få hundrede gram hendes vægt svinger i mellem, syntes ikke det er nok. Så nu skal vi også have and. To kg. kød til hver.

Nå. Det er sidste chance for at komme i julestemning. Læs om
Gaver, Familie, Dejlig mad.

Tuesday, December 20, 2005

Jeg er blevet gjort opmærksom på, at jeg angiveligt en overgang lignede
Danmarks dummeste handelsskolelærer. Undskyld forglemmelsen.

Thursday, December 15, 2005

Foranlediget af den vittige sjæl, der sammenlignede Rødgaard med den utålelige dansesmølf David Owe i kommentarfeltet til den forrige post, vil Rødgaard nu forsøge at bringe en kronologisk oversigt over sine look-a-like kvaliteter.

1981 - Et snottet spædbarn
1982 - En snottet baby
1983 - En tunghør og snottet lillebitte dreng
1984 - Lidt større, men stadig snottet
1985 - Ditto
1986 - Havde ikke mælkeallergi. Lignede en snottet fem-årig
1987 - Styrtede på cyklen dagen før første skoledag. Lignede et brandsårsoffer.
1988 - Lignede en meget hensynsfuld trafikant.
1989 - Lignede en playmobilfigur. (Mor kunne godt lide, at Mikkels hår var kæmpestort og skåret i en underlig page)
1990 - Lignede en møgunge
1991 - Lignede en tomat i hovedet, når han blev sur
1992 - Igen underligt hår. Denne gang fars idé
1993 - Lignede ikke underligt en præpubertær blond unge
1994 - Lignede Krumme i følge pigerne på Vejby Skole
1995 - Forsøgte at ligne Damon Albarn. Uden held.
1996 - Lignede en liderlig 15-årig
1997 - Lignede en kæphøj teenager. Begyndende muskler
1998 - Lignede en gymnasieelev
1999 - Ditto
2000 - Stort hår, 15 kilo tungere
2001 - Hestehalen indledes
2002 - Folk på Danmarks Journalist Højskole beder Mikkel om at synge Andrew Strong i fredagsbaren
2oo3 - Nu med stort skæg. Nogen synes, Mikkel ligner en ung Bill Clinton.
2004 - Skaldet for første gang
2005 - Forår, Piger synes Bjarne Henriksen skulle spille titelrollen i filmen om Mikkels liv. Sommer, anlægger pubertært hageskæg. Efterår, rager det af igen. Min far synes jeg ligner ham, vinter David Owe.

Sunday, December 04, 2005

Herre Jemini!

Det er så længe siden, at jeg skammer mig. Undskyld de manglende opdateringer, men det har ved grød heller ikke været optimale betingelser for en blogskribent. Men nu... Der et etableret adgang til internettet på Amager, det har der muligvis været i et stykke tid, men nu altså også i denne lejlighed.
Århus er nu snublende tæt på at være et overstået kapitel for 'yous truly', og de af denne blogs læsere, der ved hvor Rødgaard bor skal være så evigt velkomne...

Monday, November 14, 2005

Quiz

Rødgaard gennem tiderne:

Ranger Rødgaarderne efter alder: (a. Korthårede Rødgaard - b. Skæggede Rødgaard - c. Stirre Rødgaard - d. Søvnige Rødgaard...)
 Posted by Picasa
Der er overvældende tilslutning til Rødgaards afstemninger. Otte mennesker (Rødgaard inkluderet) har svaret, at de ville deltage i fremtidige afstemninger... Her kommer mandagens afstemning. Er der andre forslag end dem, man kan stemme på så brug kommentarfeltet...

Mikkel

Sunday, November 13, 2005

Dette er en prøve. Virker denne quiz mon?
Nå. Det var spas. Har ikke flere billeder... Thomas korrigerer mig i øvrigt. Christian og Peter sidder i Christians nye sofa. Altså er billedet fra i år. Og der er ikke fest... Selv om det GODT NOK ser sådan ud...
Lørdag aften og fest på Jagtvej engang sidste år... Posted by Picasa
 Posted by Picasa
Dette scenarie skulle angiveligt have udløst kommentaren: 'Der ligger to mennesker på min madras' Posted by Picasa
Thomas tekster: 'Jambandet flader ud' Posted by Picasa
Ja, vi glæder os da smaddermeget til Lis Sørensen-koncerten... Posted by Picasa
Hvad så? Var det også godt for dig? Posted by Picasa
Hvad siger du, lille dame? Skal vi gå hjem til mig? Posted by Picasa
Vi bestod igen!!! Hvornår lærer de idioter, at vi ikke aner, hvad det er, skriver om??? Posted by Picasa
Et gammelt billede af Rødgaard og Benjamin under en opgaveskrivning. Benjamin virkede heller ikke videre lykkelig for makkerskabet dengang... Posted by Picasa
Billede fra den dag TKM havde efterladt kæresten på Amager. Kinky!!! Posted by Picasa
Benjamin er ikke ubetinget tilfreds ved udsigterne til at skulle skrive hovedopgave med Rødgaard. Posted by Picasa
Hjemvendt fra det fjerne Østen... Posted by Picasa
 Posted by Picasa
Men det er sådan her vi alle vil huske ham...
 Posted by Picasa
Thomas vil hellere portrætteres på denne måde... Posted by Picasa
Amagers bedste Savage Garden-jamband...
 Posted by Picasa
Endnu et lækkert billede af vennekredsens dario...
 Posted by Picasa
Han ville have et pænere billede...
 Posted by Picasa
 Posted by Picasa
Ked af det kære læsere. Forfængelige Rødgaard synes dette billede er mere flatterende, end det der før prydede profilen...
 Posted by Picasa
Nå, der var sgu en underlig tekst i skuffen. Jeg kan slet ikke huske at have skrevet det her... Den handler nok om mig...


En mand har fundet sig en udsigt. Han står og kigger ud over vandet. Skuende ud over evigheden. Han ser dum ud. Han gør sig umage for at besjæle øjeblikket. I hans indre film er der strygere og pauker og dette er en mands opgør mod naturen, sig selv. Men han gør det kun til ære for sig selv, og i virkeligheden er det en klam efterårseftermiddag, og for forbipasserende er han bare en mand, der står og ser fåret ud. Der er slet ikke de ønskede undertoner af suicidalitet eller pathos over billedet. Det er en skam. For Jeronimus Archibald Gottlieb tager sig selv meget alvorligt og hans problemer er de største i verden. Nogen skal løse dem for ham, for det kan han ikke selv finde ud af. Selv om han ikke rører en finger for det. Og de passer ham i virkeligheden godt. Jeronimus Archibald Gottlieb føler sig ensom, men sidder i sin lejlighed. Gør ingenting.
Men nu står han altså og anstrenger sig for at ligne et billede fra romantikken foran Esrum Sø. Han sad hjemme og kløede sig på maven og ynkede sig selv. Jeronimus Archibald Gottlieb gjorde nemlig den utilgivelige fejl at opdage, at der er andre mennesker i verden end ham.
Det var en pige. Og det denne pige har gjort ved kemien i Jeronimus’ hoved fik ham altså til at tage s-toget fra Nordhavn til Hillerød og siden ’Grisen’ videre op i Nordsjælland. Så vigtigt er det for Jeronimus at hans sorg er synlig. Komisk. Tragikomisk. Få dig dog et liv Jeronimus.
For andre end Jeronimus er det ikke nogen usædvanlig historie. Han forelskede sig i en pige, der havde en kæreste, som hun vist nok var ret glad for. Men i Jeronimus’ hoved er Jeronimus et unikum. En absolut pryd for menneskeheden og når misantropen viser en pige den ære at interessere sig for hende, er det kun naturligt at hun smider sin tilværelse ud til højre og kaster sig i armene på ham. Hæ. Hvor er han dog dum. Dum og selvoptaget.
Selv om hans følelser nu nok var ægte nok drejede denne forblindelse sig vel også om at Jeronimus syntes det var en god historie at han, den mærkelige kværulant, rent faktisk havde følelser. Jeronimus opfatter sig som en mester ud i selviscenesættelse. Det er i hvert fald noget han går meget op i. Jeronimus har delvist glemt hvordan han selv er. Sådan i virkeligheden.
Ideer og indfald myldrer som bakterier på en snotklat efter tre måneder i en petriskål!!!

Nej, vel?

Rødgaards tanker er introverte for tiden og egner sig ikke til offentliggørelse. Mens vi alle venter på bedre tider, burde i høre Elvis Costello...

Thursday, November 10, 2005

Der er forholdsvis meget ventetid forbundet med det at være journalist. Og når man venter er det en god ting at have mail-buddies. The Kristian Morregard, The Benjamin Steengard og The Mikkel Redgard førte mange lange af disse korrespondencer. TKM lavede en greatest hits...

Citater fra Mikkel, Kristian og Benjamins interne mails det sidste halve års tid


Mikkel:

»Jeg holder så meget af i to røvhuller...«

»Vi kan ikke lege i dag, Kristian...«

»Den giftige plante var en chili-ting, der fungerede som bordpynt, og som der gik sport i at forsøge at æde.«

»Ja, det er mig, der er inde i Hajen Bruce!«

»Kristians top ti er jo så det dummeste nogensinde.«

»Skal vi ikke snart drikke øl?«

»Men jeg vil gerne drikke øl sammen med dig Benja, men ikke med Kristian...«

»Kom nu Kristian... Du plejer da ikke at holde dig tilbage. Er der ikke noget jeg har voldtaget eller ædt?«

»Jeg har lige skrevet en historie om en ravn, der er fløjet væk fra Cirkus Benneweis.«

»Du pisser mig bare af med det der. Det handler ikke kun om prioriteringer. Jeg er bare pissetræt af udsigten til ikke at kunne foretage mig noget som helst i meget lang tid, fordi jeg skylder alt for mange penge væk.«

»Jeg overreagerede og har undskyldt til Kristian. Skal vi komme videre i teksten?«

»Jeg gider ikke, Kristian... Du er blevet så humorforladt på det sidste, hvilket der er flere eksempler på... Jeg gider ikke rulle Peter Plys-billedet op igen... Jeg gider ikke argumentere med dig, hvis du pludselig er blevet oversart... Jeg gider ikke, sidst af alt, høre flere af dine underlige anklager mod min person...«

»Fra nu af vil jeg kun kommunikere i udtryk smurt med nougat og kinder Milchsnitte... Jeg skal nok lade være med at være slem og skrive slemme ting...«

»Hvorfor svarer i ikke?«

»Hej drenge! Nu er jeg kun syg i hovedet...«

»Du har kæmpet en afgørende kamp for dig og fremtidige praktikanter...«

»Det er ikke mig, der har været leder af en work-camp. Det må du tage dig af. Desuden er jeg overbevist om, at jeg ville være en dårlig indflydelse på de unge mennesker...«

»he he. Jeg stjæler et af Lykkes forfærdelige mangobolscher nu...«

»Well boys. Jeg tager til Madrid. Hasta La Vista...«


Kristian:

»Jeg tror I snakker om noget fra et af de mange arrangementer, hvor jeg ikke var inviteret...«

»Skal vi tage en weekend til Paris – 498 for en retur? I elsker jo ture til udlandet«

»måske fordi Per Borregaard er vigtigere for dig end mig og gamle Bense ;-)«

»Du er altså ikke Jeppe Dong. Du kan ikke bare ringe til Kollegiekontoret og bede om et sted at bo midt i Aarhus.«

»Pinligheden understreges yderligere af, at Coop er ejet af FDB, der "i oppustet selvforståelse kalder sig en forbrugerorganisation".«

»I øvrigt får du mig da aldrig til at tro på, at du ville rejse land og rige rundt, hvis du havde bare lidt flere penge.«

»Nu kan man ikke engang kalde Mikkel Rødgaard for en fed abe, uden at han ikke lader høre fra sig mere.«

»Kan du ikke bare blive hjemme, hvis det er sådan en dårlig idé...? Der er ingen, som tvinger dig med.«

»Jeg foreslår et eller andet overgearet, som får Mikkel Rødgaard til at fare i flint, mens Benjamin luller lidt omkring og fabler om noget helt femte... I morgen har jeg således tænkt mig at foreslå, at vi tager på familietur til Lalandia sammen med Bine, Hans og Kai Løvring. Så kan vi tage den derfra...«

»Skal vi komme videre. Det var jo den sædvanlige sang:

A har en åndssvag idé, som han forsøger at få B og C med til
B vil gerne, men er tilbageholdende med at udvise begejstring
C skal til fødselsdag og kan ikke
A gennemfører idéen og er glad for at udvise initiativ og handlekraft
B fortsætter med at være sarkastisk og uimponeret
A sætter spørgsmålstegn ved om B overhovedet vil med
B bliver sur
A provokerer B en lille smule
B bliver endnu mere sur
A siger undskyld
B forholder sig tavs
C siger at, både A og B er idioter.«


Benjamin:

»I er begge to nogle idioter. Glem det og nyd fredagen. Solen skinner.«

»Jeg vil starte med at sige at jeg er glad som en lille knægt der efter skole bare skal spille fodbold til solen går ned.«

»jeg er ikke rar. Jeg skal jo se den alligevel«

»og vi siger tak fordi du igen-igen-igen har stavet mit navn forkert. Tak«

»har set Nemo men kan ikke lige huske om Mikkel Rødgaard skulle have ligheder med Bruce«

»vi har mistet Mikkel. igen.«

»jeg er 2, 6 og 8 - men det har vi jo vidst hele tiden ikke!#!"%"

»hold da fest. Tillykke til os. Vi er nu ligeværdige med hunden Pepsi..«

»hvad ævler I to egentlig om«

»nu glemmer du vist at jeg selv har været postbud«

»Vi holder også meget af dig Mikkel (hvad ævler han om Kristian? og tillykke med foto)«

Friday, October 21, 2005

Jeg er ikke helt rask.

I dag har menuen stået på saltlakrids og grøn the. Jeg ser romantiske komedier som var det gyserfilm, og jeg kan næsten ikke holde det ud. Forleden barberede jeg mig skaldet, og i går sad jeg og sang med på Spandau Ballet sange og gloede ind i væggen i det meste af en time.
I'm going slightly mad. It's finally happened. I'm slightly maaaaaad.

Wednesday, October 19, 2005


Grimme Mikkel Posted by Picasa
Sært. Jeg er imploderet af raseri. Der er ikke mere...

Tuesday, October 18, 2005

Nu er jeg ikke helt så sur længere. Men kan nu heller ikke finde på mere at skrive... Her. Det er skæg.
Top-2 over ting, der er gået i stykker i løbet af de sidste 24 timer.

1. Mikkels trofaste kontorstol
2. Mikkels ikke helt så trofaste MP3 afspiller
Et forbrugerprogram om støvsugere!?
Helt ærligt, hvorfor er det interessant...?

Buhu... Jeg er støvallergiker og kommer sådan til at hoste... Okay, lady, skyd dig eller anskaf dig en rengøringshjælp. Eller flyt ud i skoven...
Socialdemokraterne
klatrer
ivrigt.
Dumt!!!

himself
uden
latter

indifferent

Sjaskvåd
odder
fodres
indenfor
enerverende

Har
Ulla Henningsen
nosser?

Klart!
abnorme
nosser

resten
er
nu
dømt
ensformigt

men
ikke
grufuldt

ingenting

rundtosset
ødipus
vokseværk
empati?
No!
'Hjertet bare stråler af varme'... Det siger bedårende Mary, efter hun har født den der grimme lille surferunge. Så hold dog kæft og tal engelsk...
Hvorfor sidder jeg og drikker GRØN THE? Det smager jo ad helvede til... Masochisme kan jeg forestille mig...

Jeg er så træt af alt det her pis. Hvorfor er det hele så top irriterende?

Christina Hammer er journalist på Ekstrabladet. Hvordan helvede kan man være journalist og skrive sådan noget ævl...

Hvis jeg ikke snart passer på ender jeg med at blive lige så vanvittig som Preben Juul Madsen...
Den største ulempe ved at tabe håret som 24-årig er, at man ligner en retarderet næseabe, der er blevet slået i hovedet. Først med en skovl, siden med et eksemplar af Kraks Blå Bog anno 1997...

Er jeg for generaliserende? SORRY!!!

Sådan ser jeg i hvert fald ud...

Og nu har jeg kraftedeme også fået min første BUMS i 9 år. Rend mig noget så grusomt i røven. Dårlig Karma. Jeg må i den grad have været et røvhul i mine tidligere liv...

Eller måske er det hybris? Gik Rødgaard rundt og var for selvtilfreds. Skrev han om sig selv i tredje person som en førsteklasses mo-fo? Besluttede de guder, han ikke tror på, sig for at tryne ham? Who knows. Men det virker sådan...

Og nu er der nogen, der vil sige: 'Jamen Mikkel. Slap nu af med dine små pseudoproblemer. Tænk på alle de stakler i Pakistan'... And so on.

Til de kraftidioter, der er ude i sådan et ærinde, vil jeg kun sige en ting: Pas på. Rødgaard er i et særdeles ondt lune, og hvem ved, hvad han så kan finde på den superspasser...
Nu går det bare rent til crapperen i flere måneder frem. Personligt er jul og nytår bare irriterende, specielt i år. Jeg hader i øvrigt sne. Overvejer at være generelt pissed off indtil april.
Er lige fyldt 24, og alene det faktum, at jeg nu er i midten af 20'erne i stedet for i starten af dem, er ganske enkelt uhyre deprimerende.
Jeg ved at mange siger, at 'man stadig er ung når man er tredive', og i den optik er der jo rigelig tid. Men... Jeg lever usundt, og har sikkert allerede levet halvdelen af mit liv. I så fald burde jeg have kunnet præstere MERE...
De fleste forfattere, debuterede som 23-24 årige. Jeg vil gerne være forfatter, men har ikke fået en selvstændig idé i halvandet år. Havde ellers alvorlige planer om at skrive en roman i sommerferien, men som alt andet jeg starter på, kom det aldrig nogen vegne.
Har i i øvrigt lagt mærke til, hvor nederen alting er? Jeg mener, når halvdelen af befolkningen falder i svime over, at der er kommet en ny tronfølger i det monarki, vi burde afskaffe, så er der vel ikke meget at glæde sig over. Hvad fanden rager det os? Tillykke til de to fjolser. Bland mig udenom Jes Dorph, din jubelnar...
Hvorfor er der ingen, der kan se, at Morten Olsen burde fyres?
Hvorfor vil danskerne pludselig til at dyrke selskabsdans?
Hvorfor skal jeg pludselig til at blive voksen?

Kan i svare mig? Nix, Hans Blix. Det anede mig...

Monday, October 17, 2005

Ignorer Jens Einar. Masochistisk note til Rødgaard...

Nu er der for alvor ved at komme gang i bloggerdillen igen. Det legendariske
Semifri forum, lader til at trille igen. Vi skal finde et nyt navn til det lort... Forslag på forummet eller kommentarfeltet.

I kan ellers nok lige tro Århus er en rockerforfed by. Nej Spas, men kunne det ikke være spas, hvis Rødgaard fik øjnene op for provinsens fortræffeligheder, bare dage før evakueringen???

Kender i det med, at fjernsyn gør ondt? Før i tiden var det Jes Dorph, nu er det halvdelen af sendefladen...

Overvejer at anskaffe mig en hat. Tanken bliver tiltagende i takt med, at Rødgaards manke er aftagende.

Saturday, October 15, 2005

Jens
Einar
Gunnarsson

er
latterligt
sentimental.
København
er
røvballerock.

Sandelig
ofrer
farisæerne
ikke
elefanter.

Jacob
er
gemytlig.

Samtidig
anråber
velnærede
nisser
entydigt
romantikerne.

Hovedløst
eklektiske
nullermænd
drømmer
endnu.

Mikkel
er
nedtrykt

Hispaniola
argon
religion.

Saftsuseme
artigt.
Grundige
teoretikere.

Fantastisk
at
Rumænien
vil
effektuere
lovgivning.
Der er ingen grund til panik. Rødgaard er mere klar i hovedet end længe.
En lillebitte dåse majs er min hadegenstand. Jeg kan godt lide majs, men de skal komme emballeret i dåser af en ordentlig størrelse.

Sunday, October 09, 2005

Bookmaking friends 2:

Hvem anskaffer sig først en bil?

Thomas Michael de Thestrup: 3,0
Kenneth Hansen: 6,0
Carsten Holm: 8,0
Christian Andreasen: 10,0
Peter Martin Wilhjelm: 15,0
Benjamin Steengaard Rasmussen: 15,75
Kristian Troels Nørregaard: 20,0
Mikkel Svinth Rødgaard: 30,0

Hvem får først plastikkirurgiske indgreb?

Thomas Michael de Thestrup: 5,0
Carsten Holm: 6,0
Kenneth Hansen: 10,0
Mikkel Svinth Rødgaard: 15,0
Kristian Troels Nørregaard: 15,0
Benjamin Steengaard Rasmussen:18,0
Christian Andreasen: 25,0
Peter Martin Wilhjelm: 25,0

Hvem ryger først i fængsel?

Carsten Holm: 5,0
Kenneth Hansen: 10,0
Mikkel Svinth Rødgaard: 12,0
Kristian Troels Nørregaard: 12,5
Peter Martin Wilhjelm: 15,0
Christian Andreasen: 22,0
Benjamin Steengaard Rasmussen: 25,0
Thomas Thestrup: 40,0
TKM blev en anelse fornærmet, da jeg i sin tid hudflettede hans smag. Nu får han chancen for at slå tilbage. Dette er et udslag af overdreven søndagskedsomhed. Det er på engelsk, fordi Kristian er så international…


Album: Blur - Blur
Book: I øjeblikket. To ansigter – Sommerset Maugham
Church: White Hart Lane
Deodorant: Pierre Cardin. En klassiker.
European country: Republic of Ireland
Football team: Tonninghams United
Girlfriend: Findus. Min højre hånd. Desværre.
Hair shampoo: Response.
International friend: TKM
Job if not journalist: Forfatter.
Live concert: Manic Street Preachers – Den Grå Hal - 1998
Movie: The Big Lebowski
Tottenham Hotspur player: Ledley King
Blur song: Country Sad Ballad Man
Political Party: Socialistisk Folkeparti
Quiz: Trivial Pursuit
Religion: Jeg er tilhænger af den agtværdige Mikkel Rødgaard
Type in the Enneagram: Er ikke scientolog
Unique Person: Michael Palin – Verdens rareste mand
Vegetable: Kartoffel
Work camp: ???
Zoo: Comedy Zoo

Tuesday, October 04, 2005

Lige nu i ufatteligt dårligt humør. Og det er endda min fødselsdag.

Monday, September 26, 2005

Mikkel er dygtig!
Bookmaking friends...

Hvem får først børn?

Benjamin og Stina: 2,00
Thomas og Kirstine: 5,00
Kristian (TKM) og Kristina: 10,00
Kenneth og Sigrid: 10,00
Peter og Nhung: 20,00

Hvem bliver først millionær (i dollars)?

Christian Andreasen: 2,00
Thomas Michael de Thestrup: 4,25
Kenneth Hansen: 6,75
Benjamin Steengaard Rasmussen: 15,00
Peter Martin Wilhjelm: 20,00
Kristian Troels Nørregaard: 50,00
Carsten Holm: 50,00
Mikkel Svinth Rødgaard: 12000,00

Hvem bliver først religiøs (en anerkendt verdensreligion)?

Kristian Troels Nørregaard: 3,00
Peter Martin Wilhjelm: 3,50
Carsten Holm: 6,00
Christian Andreasen: 12,00
Benjamin Steengaard Rasmussen: 20,00
Thomas Michael de Thestrup: 30,00
Mikkel Svinth Rødgaard: 60,00
Kenneth Hansen: 70,00

Hvem bliver først 30 år?

Benjamin Steengaard Rasmussen: 1,0000000001
Kristian Troels Nørregaard: 120000,00
Carsten Holm: 140000,00
Kenneth Hansen: 200000,00
Peter Martin Wilhjelm: 220000,00
Christian Andreasen: 250000,00
Mikkel Svinth Rødgaard: 300000,00
Thomas Michael de Thestrup: 350000,00

Saturday, September 24, 2005

Hello...

Jeg har endnu en anmeldelse. Denne gang af 'Mågen' på Århus Teater. Som man kan læse her på Røret var det en svær fødsel, og den blev heller ikke særligt god. Til slut blev jeg forbandet og besluttede mig for at svine lortet og gå i seng. Det ser således ud...



Knap vågen til Mågen

Af mikkel svinth rødgaard

Trist. Trist. Trist. Hvor er det dog tragisk det hele for de ti karakterer i nyopsætningen af Tjekhovs ’Mågen’ på Århus Teater. Et hurtigt kig i disse ildestedte menneskers mentale og fysiske journaler er næsten ikke til at bære. Ulykkelig kærlighed, næsten alle er de forelskede i den forkerte, bristede illusioner, en kompliceret moderbinding med et strejf af forbudt erotik, en forbløffende hastigt accelererende rheumatisme, jeg kunne blive ved. Jeg gider bare ikke.
Dette er en komedie; det står på plakaten. Men grinede jeg? Nix, njet! Eller rettere sagt der undslap et enkelt lille hæ i løbet af de knap to timer forestillingen varede. Og det var desværre for forestillingen ikke tilsigtet, men det så altså skægt ud, da stakkels plagede Nina kom til at spytte under et af sine teatralske følelsesudbrud. Hun gjorde det igen i fjerde akt, men da var den ligesom blevet gammel.
Nå, men græd jeg så, spørger du vel? Nej, heller ikke. Hvis sandheden skal frem var jeg nærmest ligeglad med de der russere oppe på scenen.
Det største problem ved denne nyfortolkning af Tjekhovs klassiker er netop, at det er en nyfortolkning. Er du en reaktionær, elitær, højpandet anmeldersnob, spørger du så? Hæ, så langt fra. Men jeg vil have konsekvens. Hvis jeg skulle have købt denne nyfortolkning, skulle de ansvarlige for denne jammerlige opsætning måske have drukket en del mere liflig vodka og satset igennem. Nu udstiller det, der i højere grad kan kaldes en opdatering af universet, skuespillerne så man på intet tidspunkt bare sympatiserer med dem.
Konkret har man blandt andet tilført en scenografi, der minder om et stort, hvidt og nemt samlet IKEA-møbel, et 70’er møblement, adidasbukser og en bærbar computer. Og man har hjælpsomt fjernet nogen af de der svære gamle ord, der ikke står i retskrivningsordbogen længere. Og så har Teatrets husdramatiker Christian Lollike skrevet et nyt skuespil, der indgår i forestillingens metaramme. Det er tæt på at være en god idé. Men hans maniske symbolik med brændende dukker og nutidsreferencer til præsidenter, atomaffald og globalisering bliver brat stoppet for, at man kan vende tilbage til den gamle vanetænkning. Hvilket er ganske ironisk fordi, det netop er det, forestillingens unge idealistiske nytænker Konstantin tordner imod.
Når instruktøren Christoffer Berdal, der også har bearbejdet det klassiske forlæg, ikke fører projektet igennem og sprænger fortællingens rammer virker den nymodens måge ikke. Karaktererne har bare moderne tøj på, og sidder i møbler i stål og læder, mens de stadig taler som om de befandt sig i et Rusland før både Jeltsin, Putin og Lenin. Samtidig er der opdateringer, der ikke umiddelbart giver mening.
Eksempel og følg nu godt med: Handlingen finder sted på et gods langt fra byen, hvor der drives landbrug. På godset er der i hvert fald én personbil. Det ved vi, for den bliver lånt ud senere i forestillingen. På et tidspunkt skal divaen Irina køres til stationen, fordi hun vil tilbage til Moskva, men får at vide, at alle vognene skal bruges til at hente rughøsten. Nok er jeg ikke landmand, men jeg har dog aldrig hørt om, at man høster med personbiler. Endnu en af den slags uoverensstemmelser. I forestillingen er også en læge, der ikke mener, at man bør forvente at leve ret længe, efter man er fyldt 60 år, hvilket også i Rusland er ret beskedent i vores dage.
Nå, det er småfejl. Større og mere graverende er det, at man tilstræber en nutidig ramme vi kan identificere os med, men alligevel (over)spiller samtlige ti skuespillere. Sandsynligvis i loyalitet mod Tjekhovs 110 år gamle forlæg.
’Hvis du vidste, hvor ulykkelig jeg er,’ siger den unge Konstantin midtvejs, som havde han glemt at købe smøger og blev nødt til at vade hele vejen ned til 7-eleven, for derefter at skrige sin næste replik i et voldsomt emotionelt udbrud.
Det samme gør sig gældende blandt andet gældende for den unge skuespillerinde in spe, den førnævnte diva, den pibende gammelfar på 60, der ævler med en karrikeret gammelmandsstemme, den fjoget grinende skolelærer og doktoren, der råber med dunkende blodårer.
Der er simpelthen for mange distraktioner, skuespillet er for overfladisk og teatralsk, og så bliver man hverken revet med eller bevæget. Og med forlov Mester Tjekhov, din morbide humor har ikke overlevet et århundrede. I hvert fald ikke i denne udgave af ’Mågen’. Den er ikke morsom, den er ikke tragisk. Den er helt lige meget.


Århus Teater: Mågen
Manuskript: Anton Tjekhov
Scenografi: Thomas Bjørnager
Lyddesign: Jeppe Larris

Thursday, September 22, 2005


Den ukendte person til h�jre �nsker at v�re anonym... Posted by Picasa

Wednesday, September 21, 2005

Knap vgen til mgen

Hej læsere. En lille perle-update. Ind i mellem har Rødgaard svært ved at trykke på de rigtige taster i den rigtige rækkefølge. Det sker heldigvis ikke så tit, men når det sker, som i nat, hvor Rødgaard skal anmelde den ikke særligt vellykkede opsætning af Tjekhovs ’mågen’, er det temmelig spas at læse mislykkede indledninger. Her er et bredt sortiment…  

Knap vågen til mågen

Af Mikkel Svinth Rødgaard

Mor er på ferie på godset. Mor er pisseirriterende…

Der undslap denne anmelder et enkelt hæ i løbet af to timer og tyve minutter. Det var godt nok inklusiv en pause, men det er stadig ikke mange gange at more sig i en komedie. Specielt ikke hvis dette hæ skyldes en betragtelig mængde spyt, der sprøjtede ud af munden på den kvindelige hovedrolleinderhavers mund under en af forestillingens mange teatralske følelsesudbrud.
Tjekhovs ’Mågen’ fik en overhaling på Århus Teater, men uheldigvis ikke gennemført nok.

Mågen er en klassiker på linje med Jonatan Havmåge, Hitchcocks Fuglene og den der Ib Spang-Olsen tegnefilm med alle de der åndssvage fugle…

’Hjælp mig’, ’Hvis du vidste, hvor ulykkelig jeg er…’, ’Alt er håbløst.’ Dette er replikker fra Århus Teaters nyfortolkning af Tjekhovs ’Mågen’. Som du måske kan regne ud, kære læser, er de ikke ligefrem glade i låget, hovedpersonerne…

Hvad: ’Mågen’ af Tjekhov.
Hvor: Århus Teater.
Hvorfor: Aner det ikke…

Ulykkelig kærlighed, hastigt accelererende rheumatisme, tvangstanker, uforløste moderbindinger, jalousi, bristede illusioner, etc. Jeps. Det er en komedie. Man siger jo at der er tragedie bag enhver god komedie. Den lektie kendte Tjekhov, og har i den grad benyttet sig af formlen. Uheldigvis er nyfortolkningen af klassikeren ’Mågen’ på Århus Teater ikke morsom. Den er nu heller ikke tragisk. Man er nærmest ligeglad, og hvis Konstantin ikke selv havde skudt sig i slutningen af forestillingen havde denne anmelder gerne hjulpet til. Bare for at få en ende på denne elendighed…

Monday, September 19, 2005


Tyskere ser fjollede ud. Usikkerhed om valgresultatet...  Posted by Picasa
Selv om Rødgaard altid har været voldsomt kulturel, er det relativt nyt, at han er blevet finkulturel.
Rødgaard var for nylig i Symfonien. Det havde Rødgaard ikke været før...

Uheldigvis skrev Rødgaard denne reportage lidt for sent og lidt for hurtigt. Og så bliver teksten ind i mellem lidt svulstig. Og der er et par pinlige klicheer...

Fascineret i Symfonien

Korrekte bedsteborgere var til Symfonikoncert i Musikhuset i Århus i går aftes. Tilstede var også en nybegynder, der fik et fascinerende indblik i en verden af ophøjet værdighed, klassisk kultur og kontrolleret, men alligevel glødende begejstring.

Af Mikkel Svinth Rødgaard

Kunstfærdigt svungne, hvide silkehårsfrisurer, nystrøgede Mr. Jardex-jakkesæt og perleøreringe. Århusianske finkulturelle seniorer med midlertidigt frosne vurderende sunkne ansigtstræk. En andægtig alvor mens musikken spiller. Der er faste regler for god opførsel, når man er i Symfonien. En ældre kvinde lægger an til en anerkendende klapsalve, men før hun når at begå den utilgivelige brøde at applaudere mellem to satser i Beethovens 4. klaverkoncert, reagerer hendes sidemand lynsnart og bremser den ene hånd i flugten. Hendes mand ser mildt bebrejdende på hende. Resten af koncerten er hun som en sjælden kirkegænger under en gudstjeneste og reagerer tre sekunder senere end alle andre.
For en nybegynder er en symfonikoncert en sælsom oplevelse. Som hvis man fjerner låget, og ser ned i en kompliceret maskine, ser man dirigenten tænde og slukke for musikerne. Han sender en appellerende gestus af sted mod cellisterne eller violinisterne, der straks i hidsige kropsvrid med blafrende kinder og synkrone buer leverer et par strofer. For derefter at gå ud og med uudgrundelige ansigter vente på at dirigenten igen trykker på knappen. Træblæserne eller fløjtenisterne overtager med milimeterpræcis disciplin. Denne illusion af en fuldendt ensartet organisme bliver dog punkteret, hvis man fokuserer på maskinens enkelte tandhjul. En af kontrabassisterne har et imponerende slagtermoustache og den lange gråhårede cellist, der sidder tættest på publikum stumper i buksen og har glemt at pudse sine sko. Unge, kvindelige og, undskyld mig, delikat sensuelle violinister flankeres af knap fyrre år ældre kolleger.
Symfonikoncerter er for hovedparten af et par generationer nethindebilleder af Olsenbanden, der borer og sprænger sig gennem Det Kongelige Teaters mure til tonerne af Elverhøj. For os indskrænkede sjæle er det fascinerende at se, hvordan sådan en koncert er et studie i ceremoniel hyldest. Koncerten indledes med en uropførelse af den danske komponist Sven Erik Werners værk Fabliau – d´apres Andersen, der er en del af den hysteriske fødselsdagshyldest til H.C. Andersen. Så snart dirigent Neil Thomson sætter punktum for værket, tør tilhørernes ansigter op, og Werner, dirigenten, symfonikerne og skuespillerinden, der fortolkede nationalskjalden over og under musikken modtager ovationer og blomster i et omfang, der ville få Tintins Madame Castafiore til at krympe sig af misundelse. Til aftenens andet stykke har Musikhuset æren af at kunne præsentere den amerikanske pianist og dirigent Jeffrey Siegler. Han er en lavstammet, tæt mand, der entrerer scenen med en mine som en selvtilfreds sovjetisk skakverdensmester, der nu skal dele sit geni med pøbelen. Skiftevis kærtegner solisten tangenterne med en forsigtighed, som skulle han beskære et bonsaitræ med en kædesav, andre gange hamrer han i klaveret med et blik så mørkt og intenst bag massive øjenbryn, at man frygter, han laver en Uri Geller, og får det sagesløse instrument til at slå knuder på sig selv.
Han vækker så mange følelser i sine publikummer, at de kalder ham ind til et ekstranummer.
Efter pausen, der byder på høflig konversation og rødvin, slutter orkesteret aftenen af med den finske senromantiker Jean Sibelius, hvis symfoni nr. 2 kaster os rundt i den vilde natur i de tusinde søers land.
Kvinden, der lagde an til at klappe under Beethoven, sidder som naglet i sædet, da symfonikoncerten finder sin ende, mens andre af de begejstrede pensionister rykker umærkeligt i de velpolstrede sæder. Alle lægger de an til den ultimative hæder, den stående ovation. Ingen vil være den første. Og ingen bliver den første. Symfonikerne må nøjes med et siddende brus af en applaus. Og så går vi alle mættede mod udgangen. Under ordnede forhold forstås. Der er skam regler for god opførsel, når man er i symfonien.

Sunday, September 18, 2005

Ja ja, i er ikke sådan til at snyde. Rødgaard lavede et par fuck-ups i sine anmeldelser. Tro ikke han ikke selv har set dem. Først og fremmest er der et fuldstændigt misvisende verbum i slutningen. 'Hvor de begge nøjes med højre hånd.' Det referer selvfølgelig til Søren Ulrich Thomsens udmærkede billede med fadosangerne. Men det kan læses forkert. Fuck-up.
I journalistik skal menigmand også være med.

I den anden, den om 'Forførelsen', er det ret tydeligt, at Rødgaard var træt af at skrive til slut. Slutningen er påklistret. Fuck-up...

Nå men det er i vel ligeglade med, (det er egentlig lidt sørgeligt, at Talerøret ikke er mere læst end, at Rødgaard overvejer at skrivere læsere i ental). Nevermind var der engang en depressiv amerikaner, der kaldte en cd-plade...

To ting.

Det er valgaften i Tyskland og Rødgaard er bekymret. Det ser ud til, at de borgerlige vinder, men det er ikke Frau Merkel, der generer mig. Ikke alle lande kan være lige så fornuftige som nordmændene. (Det føles helt sært at skrive den sætning).
Nej, det der bekymrer undertegnede ordoverforbruger er det faktum, at en række kvindesagsorganisationer in Deutschland har agiteret for, at man burde stemme på Merkel fordi hun er kvinde. Ikke et ord om hendes politik. Og så er vi tilbage til det vidunderligt destruktive emne, som Rødgaard har så dårlige erfaringer med på trods af, at Rødgaard er feminist. En erklæret, men dog temmelig passiv en af slagsen. Disse kvinder mener altså, at man skal skide hul i om kandidaten er den bedst egnede, fordi det ville være et stort skridt for ligestillingen.
Åh, hvor Rødgaard ikke håber, det bliver ris til deres egne popoer...
Nå op i røven. Der er Desperate Housewives, og ja Rødgaard har også set Sleepless in Seattle...

Nå, Rødgaard er feminin nok til, at han kan multitaske.
Der var jo en ting til.
TV2 sendte Sleepers igen. Den der udmærkede, men ikke storslåede film, om de der unger fra Hells Kitchen, der ryger på drengehjem og bliver mishandlet af Kevin Bacon.
I har set filmen. Hvis ikke skal den nok komme på en eller anden kanal om et par måneder.
Det som Rødgaard vil frem til, er at han er helt tosset med epiloger. Uanset i hvilken sammenhæng. Det er så vidunderligt simpelt. Man bruger to timer på at stampe rundt i detaljer og storylines og what have you. Og så runder man det hele af med to linjers koncentreret fremtid...
Nogen gange kunne man ønske sig at stoppe handlingen lige NU. Og så bare få et resumé af de 40-60 år, man forhåbentlig har tilbage...