Hej læsere. En lille perle-update. Ind i mellem har Rødgaard svært ved at trykke på de rigtige taster i den rigtige rækkefølge. Det sker heldigvis ikke så tit, men når det sker, som i nat, hvor Rødgaard skal anmelde den ikke særligt vellykkede opsætning af Tjekhovs ’mågen’, er det temmelig spas at læse mislykkede indledninger. Her er et bredt sortiment…
Knap vågen til mågen
Af Mikkel Svinth Rødgaard
Mor er på ferie på godset. Mor er pisseirriterende…
Der undslap denne anmelder et enkelt hæ i løbet af to timer og tyve minutter. Det var godt nok inklusiv en pause, men det er stadig ikke mange gange at more sig i en komedie. Specielt ikke hvis dette hæ skyldes en betragtelig mængde spyt, der sprøjtede ud af munden på den kvindelige hovedrolleinderhavers mund under en af forestillingens mange teatralske følelsesudbrud.
Tjekhovs ’Mågen’ fik en overhaling på Århus Teater, men uheldigvis ikke gennemført nok.
Mågen er en klassiker på linje med Jonatan Havmåge, Hitchcocks Fuglene og den der Ib Spang-Olsen tegnefilm med alle de der åndssvage fugle…
’Hjælp mig’, ’Hvis du vidste, hvor ulykkelig jeg er…’, ’Alt er håbløst.’ Dette er replikker fra Århus Teaters nyfortolkning af Tjekhovs ’Mågen’. Som du måske kan regne ud, kære læser, er de ikke ligefrem glade i låget, hovedpersonerne…
Hvad: ’Mågen’ af Tjekhov.
Hvor: Århus Teater.
Hvorfor: Aner det ikke…
Ulykkelig kærlighed, hastigt accelererende rheumatisme, tvangstanker, uforløste moderbindinger, jalousi, bristede illusioner, etc. Jeps. Det er en komedie. Man siger jo at der er tragedie bag enhver god komedie. Den lektie kendte Tjekhov, og har i den grad benyttet sig af formlen. Uheldigvis er nyfortolkningen af klassikeren ’Mågen’ på Århus Teater ikke morsom. Den er nu heller ikke tragisk. Man er nærmest ligeglad, og hvis Konstantin ikke selv havde skudt sig i slutningen af forestillingen havde denne anmelder gerne hjulpet til. Bare for at få en ende på denne elendighed…
1 comment:
Feedster Spin Spam Blog Strategy, Miss Point Entirely
Now, young Scott Johnson over at Feedster has managed to get himself a spot over on MediaPost where he's talking about the problem of spam blogs or "splogs", if you're a complete wanker.
-------------------------------
Need to buy cialis generic ?
Post a Comment