Heath Ledger 1979-2008
Nu hvor denne blog skal handle om film, bliver jeg vel nødt til at runde Heath Ledgers død. Det er tragisk og meningsløst, som så frygtelig meget andet, og det er synd for en masse mennesker. Ikke mindst den lille datter. Og resten af familien og så videre.
Jeg har ikke set ret mange af de film, han har spillet med i, heller ikke den, der kommer til at være referencepunktet for den legende, der uundgåeligt vil blive bygget op omkring ham. Brokeback Mountain var et fænomen, og det helt store samtaleemne i 2005, og han fik den oscar-nominering, der gør, at man ikke bare vil huske ham som ung og lovende. Og det er da trods alt en trøst. Eller måske egentlig ikke...
Til sommer kan man se ham i hans sidste rolle, som Jokeren i Christopher Nolans 'Batman-sequel,' og det er sandsynligvis et spektakulært punktum på en (for) kort karriere. Op i røven med karrieren. Et for kort liv...
No comments:
Post a Comment