There Will Be Blood (8) Daniel Day-Lewis (10)

År: 2007
Instr.: Paul Thomas Anderson
Medv.: Daniel Day-Lewis, Daniel Day-Lewis, Daniel Day-Lewis, Paul Dano, Dillon Freasier. Også medvirkende: Daniel Day-Lewis.

Du skal ikke være kontrær, Mikkel. Du skal ikke pludselig synes, at
filmen er dårligere end den er, du skal ikke provokeres til at lave
en Henning Høeg (BT-anmelder som svinede No Country for at få opmærksomhed,) du
ved bedre end at læse andre anmeldelser, før du skriver din egen.
Vigtigst af alt: Din anmeldelse skal ikke handle om de andres
anmeldelser...

En lille huskeseddel til mig selv. Mens jeg skriver anmeldelsen af
’There Will Be Blood’ vil jeg engang imellem læse ovenstående
opremsning. Men jeg kan ikke love noget. For de danske anmeldere, der
alle uden undtagelse er kommet i bukserne over Paul Thomas Andersons
semi-epiker, har enten delt en solid håndfuld lykkepiller før pressevisningen,
eller også har de ikke set den samme film, jeg har.

Først, fremmest og med det samme før jeg alligevel fortaber mig i de
ting, jeg havde lovet mig selv at lade være med. ’There Will Be
Blood’ er en rigtig god film. Daniel Day-Lewis, der bærer og tynger hele
filmen har skabt en grum og fascinerende karakter, og der er i lyd (Utroligt stemningsladet. Skaber suspense i stillestående landskabsscener. Christian A. hadede lydsiden. Jeg synes, den var en af filmens største forcer) og billeder (samme endeløse ørken som blev brugt i No Country for Old Men, plus en masse snavs og ild) meget godt at sige om filmens indpakning. Men der er bare ikke nok i den. Den er knap to en halv time lang, men den føles længere. Der er ikke historie nok, og handlingen slæber afsted i lange passager.
'There Will Be Blood' er historien om en misantropisk mand, der har een ambition. At tjene så mange penge som muligt. Og han skyr ikke mange midler for at tilfredsstille sin grådighed. I løbet af små 30 år følger vi Daniel Plainview, som han hedder, og hans kamp mod sit mål. Først som enlig ukuelig sølvgraver og siden en af oliebranchens helt store spillere i starten af det tyvende århundrede, efter han med møje og besvær, trods ulideligt hårdt arbejde, mord og religiøse fanatikere, scorer den helt store jackpot i landsbyen Little Boston i Californien, som rummer et helt hav af olie i undergrunden. Han hader alle mennesker, pånær, i hvert fald for en tid, sin adoptivsøn, og han har ingen venner, ingen fortrolige, ingen kvinder. Han har kun sig selv og ultimativt sine penge.
Han er brutalt hensynsløs, frygtindgydende, humorforladt og tydeligvis skingrende sindssyg.

Hvem skal man sætte til at spille denne rolle? Daniel Day-Lewis selvfølgelig, og er du da tosset, hvor denne mageløse skuespiller sætter alle sejl til. Han overspiller, som kun han kan. Hans ansigt er forvrænget, stemmen lyder som om han har drukket et par liter af sin egen olie og spist grus, og han LARMER!!! i alle scener. Selv når han intet siger. Og Day-Lewis er i alle scener, og er centrum for alle begivenheder. En fuldstændig ubegribelig tour de force for den engelsk/irske excentriker. "I am an oilman," siger han insisterende med en dyb, hypnotiserende, overartikuleret stemme, der på en gang er tilsyneladende ligefrem og ærlig, men på den samme tid giver en lyst til enten at tisse i bukserne af skræk eller slå ham i det imponerende overskæg med en skovl og flygte ud over stepperne.
Og Day-Lewis skaber en stor rolle. Det er imponerende, hvad han kan overkomme. Og når man så samtidig ved, hvor meget han går op i sin method acting, ved man også, hvor ulidelig han har været på settet.

Men... På et tidspunkt bliver man træt. Der sker ikke nogen udvikling med manden, det hele handler om. Vi ved ikke rigtig noget om ham, han har ingen andre ambitioner end sine penge, vi ved, at han hader mennesker og kan også godt regne ud, at han hader sig selv. Hvor stammer denne urkraft og grådighed fra? Det får vi ikke svar på. Hvordan reagerer han på dødsfald, utilgivelige synder, ulykke, religiøse fanatikere? Han er rasende, umenneskelig, brutal, hensynsløs og ulykkelig. Hvad sker der, når han endelig får de store penge mellem hænderne?.... øøh.... Han er rasende, umenneskelig, brutal, hensynsløs og ulykkelig.
Daniel Plainview er en imponerende og fascinerende person. Og når det er etableret, hvilket sker hurtigt, er det ligesom det. Han har een dimension. Den amerikanske drøm forvandlet til et mareridt personificeret af en plaget, sindssyg mand. Og det bliver There Will Be Blood så ved med at fortælle os i to en halv time, der føles som fire.

Hvis Paul Thomas Anderson havde lavet filmen med Keanu Reeves eller
Steve Guttenberg, eller for den sags skyld de fleste andre skuepillere i hovedrollen og stadig fået et seværdigt resultat ud af det, så ville jeg være imponeret af filmen og historien. Nu anerkender jeg bare, at Daniel Day-Lewis er en imponerende skuespiller. Og i øvrigt en fortjent Oscar-vinder.

Men altså... Ingen Daniel Day Lewis. Ingen film.

Igen. Det er ikke helt fair. Man kan ikke kritisere Paul Thomas Anderson for at have hyret den bedste skuepiller til rollen. Og der er da også grum humor og glimrende præstationer i de andre skuespilleres bittesmå bidrag til filmen. Men mesterværk? Så langt fra. Det er ikke engang Paul Thomas Andersons bedste. (Og gud bevare os nej. Jeg mener ikke Magnolia. Punch Drunk Love er stærkt anbefalelsesværdig. Og det er endda med Adam Sandler i hovedrollen)

At de fleste danske anmeldere mener, at denne film er bedre end No Country er latterligt.

Det er i øvrigt sjovt, at det er tredje år i træk, at den mandlige Oscar er gået til en stor skuespillerpræstation i en ikke fantastisk film. Phillip Seymour Hoffman i Capote, Forrest Whitaker i 'The Last King of Scotland' og nu Daniel Day Lewis.