Hovsa!!!

Endnu en nat glemte Rødgaard at gå i seng. Det var hverken natfilm eller en bizar afhængighed af 80-serier, der spolerede den hårdt tiltrængte skønhedssøvn.
Nix.... Musica...
Mange af mine læsere, der har mødt idolet i egen middelhøje person, har spurgt: 'Hvordan kan det dog være, at du har så uovertruffen musiksmag og hører al denne her fede musik, vi i øvrigt ikke bryder os særlig meget om?'

'Dumb luck!', plejer jeg at svare. Joe Henry's fremragende 'Tiny Voices' landede kun på min hylde fordi andre ikke ville have den, Blurs status som yndlingsband er skyldes oprindeligt en lede ved Oasis og Elvis Costello var rent held i biblioteket på Jagtvej.

Sådan er det ikke længere. I nat gik jeg systematisk til værks. Ved hjælp af Pandoras æske opdagede (eller genopdagede) jeg adskillige interessante nye indslag til 'Rødgaard - The Soundtrack.'

Jeg har før lyttet til bands og solister som: Bush, Black Rebel Motorcycle Club, Cree Summer, Heather Nova, men aldrig i mere end 4 minutter af gangen. Og det er en skam for de er vældig fine. Dagens sang: Cree Summer - Mean Sleep. Lenny Kravitz er med, men han gik også i seng med hende dengang. Derfor skal i ikke diskvalificere nummeret på forhånd.

I nat var også den nat, hvor jeg opdagede at Josh Haden, tidligere frontfigur for det lidet kendte og meget glemte orkester 'Spain', nu laver musik i eget navn. Det er stadig slæbende og melankolsk, men for dylan mckay, hvor har han en fed stemme.

Twilight Singers, Ron Sexsmith (ham sagde jeg nej til koncertbilletter med engang. Dumt) og Simple Kid har jeg aldrig rigtig hørt. Specielt de to sidste er pissefjong, og jeg glæder mig til Politiken shanghaier mig, og jeg får et amazon-budget.

Nu var det så planen, at jeg skulle kloge mig på vanlig maner. Jeg skulle på bedste Morregard-vis opstille ranglister, der med vittige observationer og sansegribende argumenter skulle få Rødgaards disciple til at få kasseapparaterne i TP, Guf og Fona 2000 til at brænde sammen eller i det mindste berøve salgsassistenterne i selvsamme forretninger, deres tissepauser...

...Alas. Omkring klokken tre, jeg havde lige drukket et dejligt glas vand, havde tændt en cigaret og var i et mægtigt humør, da Rødgaard tilvældigvis stødte på manden, der umuliggjorde dette forehavende. Jeg har læst og læst hvad denne behagelige mand har skrevet og skrevet, og nu henviser jeg i stedet til hans ganske glimrende og ufatteligt omfattende blog.

Adrian Denning hedder han, og det er jo et fint navn. Men han tager fejl med hensyn til Blur. 'Parklife' er ikke det bedste album, og jeg har egentlig altid syntes at 'Girls and Boys' var irriterende frem for catchy.

Never ever mind. Det er morgen...

P.S. Har i også lagt mærke til, at nogen har skrevet søde ting om Rødgaard i kommentarfeltet til min log-post. Jeg blev så glad, så glad, men føler nu samtidig en trang til på det strengeste at afvise enhver indblanding fra både min og Emmas side. Vores respektive 'engelsker' er 'not on par' med denne behagelige læser. Og tak skal du i øvrigt have Made...